Viden skal deles

Kronisk hovedpine ikke anerkendt som et handicap i henhold til forskelsbehandlingsloven

Retten i Svendborg har afvist, at kronisk hovedpine kunne anses som et handicap.

Sagen var anlagt af Teknisk Landsforbund på vegne af et medlem, der blev repræsenteret af Schebye Jacobsen.

Sagens omstændigheder

Lønmodtageren havde siden 1988 lidt af kronisk hovedpine, der med en lidt varierende frekvens blev så voldsom, at hun var sengeliggende og uarbejdsdygtig.

Fra begyndelsen af januar 2002 var lønmodtageren i en måned ansat som praktikant på en fjernvarmecentral. Hun blev herefter fra 1. februar 2002 ansat i et barselsvikariat, hvorefter hun over flere omgange blev ansat i midlertidige stillinger. Den sidste udløb den 31. marts 2004. Efterfølgende blev hun genansat den 1. november 2004 som teknisk assistent/it-medarbejder.

Kort efter den sidste ansættelse blev der indgået en aftale efter sygedagpengelovens § 28, nu § 56.

Fra januar 2005 til juni 2006 havde lønmodtageren fravær i gennemsnit ca. 3 dage om måneden oftest kun én dag af gangen. I juni 2006 havde hun 5 sammenhængende fraværsdage fra den 12.-16. juni og fravær den 21. og den 26. juni 2006. Herefter blev der indkaldt til et møde, der aldrig nåede at blive afholdt.

Den 29. juni 2006 blev lønmodtageren sygemeldt med stress, og samme dag fremsendte arbejdsgiveren en opsigelse med fratrædelse den 30. september 2006. Begrundelsen var ”det store fravær, som medfører, at du ikke har været i stand til at udføre dine normale arbejdsopgaver”. Der blev blandt andet også henvist til lønmodtagerens ”nøgleposition som it-medarbejder”, som gjorde det nødvendigt at finde andre løsninger.

Der blev fremsat krav om godtgørelse i første række med henvisning til forskelsbehandlingsloven, i anden række til funktionærlovens § 2b.

Retten i Svendborgs dom

Retten bemærkede blandt andet, at enhver kronisk sygdom kunne siges at have karakter af et handicap, men at retten ikke fandt, at lovens handicapbegreb skulle forstås så vidtgående. Der blev lagt vægt på, at der efter forarbejderne bygges på en sondring mellem handicap og sygdom.

Efter forarbejderne måtte den afgørende forskel på sygdom og handicap antages at være funktionsnedsættelsen, idet der efter forarbejderne - citeret i dommen - ikke kan lægges væsentlig vægt på det kompensationsbehov, som også indgår i den definition, der i øvrigt henvises til.

Lønmodtagerens lidelse medførte ikke, når hun var på arbejde, en funktionsnedsættelse. Hun havde et hyppigere fravær end andre, men dette fandes ikke i sig selv at rumme en funktionsnedsættelse.

Retten fandt herefter ikke, at lønmodtagerens lidelse kunne anses for et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Derimod fandt retten, at lønmodtageren havde krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2b.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Det er diskutabelt, om det forhold, at lønmodtageren har et hyppigere fravær end andre, ikke kan anses som en funktionsnedsættelse, men afgørelsen er på dette punkt i tråd med de to Vestre Landsrets domme (nyhed af 12. oktober 2007) vedrørende sclerose og posttraumatisk stresssyndrom.

Byrettens præmisser med hensyn til, at der ikke kan lægges væsentlig vægt på kompensationsbehovet, kan tiltrædes, idet det netop fremgår af forarbejderne, som byretten citerede, at det ikke er afgørende for beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af handicap, at der er et konkret behov for kompensation.

Dommen er ikke anket til landsretten af hverken lønmodtager- eller arbejdsgiversiden.

Byrettens dom er afsagt den 26. maj 2008 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Henriette Kaiser

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Mette Østergård