Viden skal deles

Minimalerstatning efter funktionærlovens § 3 til elev

Højesteret har slået fast, at elever, der udfører funktionærarbejde, er omfattet af funktionærlovens § 3.

Sagen var rejst af HK på vegne af et medlem.

Sagens omstændigheder

Eleven var ansat i en detailhandelskæde som salgsassistentelev og udførte arbejde omfattet af funktionærloven.

Efter, at eleven havde været sygemeldt i knap et år, ophævede arbejdsgiveren uddannelsesaftalen. HK protesterede herimod, særligt med henvisning til, at der var udsigt til, at eleven ville kunne genoptage sit arbejde indenfor en kortere tidsperiode.

Tvistighedsnævnet lagde til grund, at ophævelsen var uberettiget, fordi arbejdsgiveren ikke havde udbedt sig nærmere lægelig dokumentation om prognosen for elevens tilbagevenden, og fordi arbejdsgiveren ikke have taget initiativ til en forlængelse af uddannelsestiden i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 58, stk. 1 nr. 1 eller evt. stk. 3. Under disse omstændigheder fandt Tvistighedsnævnet, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at en væsentlig forudsætning for indgåelsen af uddannelsesaftalen var bristet den 1. december 2004, og ophævelsen var derfor ikke berettiget.

Tvistighedsnævnet tilkendte alene eleven en erstatning for tab af uddannelsesgode, men afviste et krav rejst i henhold til funktionærlovens § 3 begrundet i, at elever ikke kan opsiges efter prøvetidens udløb.

Sagen blev herefter indbragt for de civile domstole og henvist til Sø- og Handelsretten, der stadfæstede Tvistighedsnævnets afgørelse.

Højesterets dom

For Højesteret drejede sagen sig alene om, hvorvidt eleven var berettiget til minimalerstatning efter funktionærlovens § 3, også selv om eleven havde fået en erstatning for tab af uddannelsesgode.

Højesteret slog fast, at eleven havde et sådan krav med følgende begrundelse:

”Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 56, stk. 1, at funktionærlovens regler finder anvendelse på elevens uddannelsesaftale i det omfang, det er foreneligt med uddannelsen efter erhvervsuddannelsesloven. Efter forarbejderne til § 56, er udgangspunktet, at der gælder samme retsstilling med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår for elever, som for andre arbejdstagere. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at forbeholdet i § 56, stk. 1, sigter til de tilfælde, hvor der er behov for særlige regler til sikring af uddannelsesformålet. Tilkendelse af erstatning efter funktionærlovens § 3 er ikke uforenelig med uddannelsens formål, og det forhold, at en uddannelsesaftale er uopsigelig i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 60, kan ikke føre til, at funktionærlovens § 3 er uanvendelig”

Schebye Jacobsens bemærkninger

Højesterets dom ændrer den praksis, som Tvistighedsnævnet hidtil har haft. Det er nu fastslået, at elever, hvis arbejdsområde er omfattet af funktionærlovens regler, er omfattet af reglerne i funktionærlovens § 3 efter prøvetidens udløb, hvis der sker en uberettiget ophævelse af elevforholdet. Det må tilsvarende gælde, hvis eleven berettiget ophæver uddannelsesaftalen på grund af arbejdsgiverens misligholdelse.

Elever kan således både oppebære den tabsuafhængige erstatning for tab af uddannelsesgode og § 3-erstatning.

Højesterets dom er afsagt den 1. oktober 2008 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Henriette Kaiser.

Har du spørgsmål til dommen, er du velkommen til at kontakte advokat Mette Østergård herom.