Viden skal deles

Omplaceringspligt ved virksomhedsoverdragelse

Vestre Landsret har fastslået, at det er i strid med virksomhedsoverdragelsesloven ikke at tilbyde en medarbejder, hvis stilling er nedlagt i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse en nyoprettet stilling, selvom denne havde et andet indhold end den oprindelige stilling.

Sagen var anlagt af HK på vegne af et medlem, der blev repræsenteret af Schebye Jacobsen.

Sagens omstændigheder

En oprindelig udlært maler havde fra 1986 til 1988 taget en teoretisk overbygning til malerfaget og kunne herefter arbejde med både opmåling og beregning.

Opmåleren havde i en årrække arbejdet i to forskellige afdelinger af et forbund.

I 2004 blev det besluttet at sammenlægge 3 afdelinger, herunder den afdeling opmåleren var ansat i. Sammenlægningen trådte i kraft den 1. juli 2005.

I forbindelse med fusionen blev det klart, at der var for mange opmålere i den nye sammenlagte afdeling.

Opmåleren blev derfor opsagt den 30. juni 2005, idet hendes stilling blev nedlagt, og de hidtidige arbejdsopgaver blev overført til de tilbageværende opmålere.

Sideløbende med fusionsplanerne planlagde den ene af de 3 fusionerede afdelinger opstarten af et pilotprojekt, der i maj 2005 blev godkendt.

Pilotprojektet gik ud på at ansætte en beregner, der fik til opgave at markedsføre beregning med henblik på en øget omsætning på dette område.

Dagen efter at opmåleren var blevet opsagt, tiltrådte en nyansat beregner i stillingen i pilotprojektet.

Under den efterfølgende retssag var der enighed mellem parterne om, at den nyansatte beregner ikke overtog nogen af den opsagte opmålers arbejdsopgaver og, at der var tale om en nyoprettet stilling med selvstændigt indhold.

Under hensyntagen til at opsigelsen af opmåleren skete som følge af den gennemførte fusion samtidig med, at der blev nyansat en medarbejder i en stilling, som opmåleren anså sig for kvalificeret til at varetage, rejste denne via HK krav om godtgørelse efter virksomhedsoverdragelseslovens § 3, jf. funktionærlovens § 2b.

Vestre Landsrets afgørelse

Under sagen var der enighed om, at den gennemførte fusion var en virksomhedsoverdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens forstand.

Samtidig var der enighed om, at der var gennemført en rationalisering af opmålerfunktionen på grund af arbejdsmangel.

Vestre landsret lagde indledningsvis til grund, at det som led i fusionen af økonomiske grunde var sagligt begrundet at foretage en reduktion i medarbejdergruppen.

Afdelingen besluttede imidlertid samtidig med afskedigelsen af opmåleren at ansætte en ny medarbejder med samme fagområde som opmåleren. På baggrund heraf påhvilede det afdelingen at godtgøre, at opmåleren ikke med rimelighed fortsat kunne være beskæftiget i virksomheden jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 3 og funktionærlovens § 2b.

Landsretten lagde herefter vægt på, at opmåleren havde en videregående teoretisk uddannelse indenfor malerfaget og, at hun gennem årene i et vist omfang havde udført beregningsarbejde. Afdelingen havde herefter ikke godtgjort, at der forelå omstændigheder der gav grundlag for at fastslå, at opmåleren ikke var faglig kvalificeret.

Under disse omstændigheder havde afdelingen ikke løftet bevisbyrden for, at opmåleren ikke efter fusionen kunne have varetaget funktionerne i den stilling i pilotprojektet, som den nyansatte medarbejder blev ansat til.

Afskedigelsen af opmåleren var herefter ikke rimeligt begrundet efter virksomhedsoverdragelseslovens § 3. På baggrund heraf havde opmåleren krav på en godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, der under hensyntagen til længden af hendes ansættelsesforhold og omstændighederne i øvrigt blev fastsat til 40.000 kr. svarende til halvanden måneds løn.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Efter virksomhedsoverdragelsens § 3 følger det direkte, at arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at en opsigelse begrundet i overdragelsen var rimelig i modsætning til funktionærlovens § 2b, hvor bevisbyrdespørgsmålet er mere differentieret.

I de situationer hvor en medarbejder opsiges, og der nyansættes en medarbejder til helt eller delvist at overtage den opsagte medarbejders arbejdsopgaver, følger det af fast praksis efter funktionærlovens § 2b, at bevisbyrden for, at den opsagte medarbejder ikke fortsat kunne beskæftiges i virksomheden, påhviler arbejdsgiveren jf. f.eks. U 2002.2413 SH.

I modsætning til f. eks. den nævnte Sø- og Handelsretsdom var parterne i sagen enige om, at opmålerens stilling i det hele var nedlagt og, at den nyansatte medarbejder ikke overtog opmålerens hidtidige arbejdsopgaver hverken helt eller delvist.

Det bemærkelsesværdige i sagen er ikke, at Vestre Landsret tilkendegiver, at arbejdsgiverne efter virksomhedslovens § 3 har bevisbyrden for, at opmåleren ikke fortsat kunne have været beskæftiget i virksomheden men derimod, at landsretten også efter funktionærlovens § 2b, pålægger arbejdsgiveren denne bevisbyrde.

Det må herefter kunne udledes – også uden for virksomhedsoverdragelsessituationen – at såfremt en arbejdsgiver ansætter en ny medarbejder med samme faglige baggrund som den opsagte, så har arbejdsgiveren bevisbyrden for, at den opsagte medarbejder ikke kunne varetage den nyansatte medarbejders stilling, selvom den opsagte medarbejders opgaver er bortfaldet og, den nyansatte medarbejder skal varetage helt andre funktioner.

Vestre Landsrets dom er afsagt den 21. december 2007 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Birgitte Maria Nielsen

Har du i øvrigt spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte advokat Trine Binett Jørgensen herom