Viden skal deles

To afgørelser om Lønmodtagernes Garantifond

LG modtager i øjeblikket flere anmeldelser fra lønmodtagere end i de seneste i hvert fald 15 år. Derfor vil vi omtale to afgørelser om fondens dækning.

Østre Landsrets dom af 6. februar 2009

I sagen havde en arbejdsmand ikke fået en ansættelseskontrakt. Det var i januar 2006 mundtligt blevet aftalt, at han skulle have pension som virksomhedens svende, der var dækket af en overenskomst, som foreskrev indbetaling til Industriens Pension.

Pensionsbidragene blev trukket på arbejdsmandens lønsedler, men var ikke beregnet korrekt. Arbejdsmanden modtog ikke en bekræftelse eller andet materiale fra Industriens Pension.

Ansættelsesforholdet ophørte den 16. december 2006. Det blev her konstateret at virksomheden ikke indbetalt pensionsbidrag for arbejdsmanden overhovedet.

Den 30. marts 2007 blev virksomheden taget under konkursbehandling.

LG dækkede pensionsbidrag, der var forfaldne inden for 6 måneders fristen i konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1, men afviste at betale de ældre pensionskrav, da disse ikke var forfulgt uden ugrundet ophold efter konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5.

Østre Landsret godkendte LG’s afslag med følgende begrundelse:

 ”…Indstævnte, der var ansat i knapt et år hos arbejdsgiveren, reagerede ikke over for denne i anledning af, at pensionsbidraget ifølge lønsedlen var fejlagtigt beregnet både i forhold til det beløb, som pensionen skulle beregnes af, og i forhold til den anvendte procentsats. Indstævnte undlod endvidere at reagere over for arbejdsgiveren i anledning af de anførte manglende underretninger fra Industriens Pension. Under disse omstændigheder har indstævnte ikke forfulgt sit krav uden ugrundet ophold. Der vil derfor ikke kunne tillægges indstævntes krav privilegium efter konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5….”

Afgørelsen stiller strenge krav til lønmodtagernes kontrol af, at arbejdsgiveren indbetaler pensionsbidragene navnlig i betragtning af, at lønmodtagere normalt ikke er bekendt med, hvornår eller hvordan et pensionsinstitut, som de ikke tidligere har været i kontakt med, reagerer på indbetalinger. På baggrund af dommen må det anbefales, at lønmodtagerne, hvis de ikke har hørt fra pensionsinstituttet i løbet af nogle måneder, selv kontakter dette for at få oplysninger om indbetalingsstatus.  

Østre Landsrets dom af 9. april 2008

I sagen havde en handicappet ansat en hjælper med tilskud efter servicelovens § 77 (senere ændret til § 96). Ansættelse var sket på en kontrakt udfærdiget af kommunen. Lønnen blev anvist af kommunen under angivelse af kommunens cvr.nr.

Hjælperen blev afskediget af den handicappede under graviditet. Den handicappede kunne ikke betale godtgørelsen efter ligebehandlingsloven på 39 ugers løn. Kravet blev herefter anmeldt over LG, der imidlertid mente, at kravet skulle rettes mod kommunen.

Østre Landsret pålagde LG at dække godtgørelsen under garantien. Begrundelsen var, at det var forudsat i tilskudslovgivningen, at den handicappede er arbejdsgiver for sine hjælpere, samt at den handicappede selv konkret havde forestået ansættelse, arbejdstilrettelæggelse og afskedigelse af hjælperen.

Dommen bryder med den generelle regel om, at den der betaler lønnen, er rette arbejdsgiver, og tillægger udøvelsen af ledelsesbeføjelserne større vægt. Resultatet må anses for konkret begrundet i den særlige ansættelsesform.   

De to domme kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Henriette Kaiser

Spørgsmål til sagerne kan rettes til advokat Bo Lauritzen