Viden skal deles

Fratrædelsesgodtgørelse indgår i opgørelse af lønindkomst for personer, der fratræder til folkepension.

En lektor fratrådte med udgangen af juli 2005 sin stilling, efter at han havde været ansat samme sted i ca. 36 år. Forud for hans fratræden indgik han en aftale om fratrædelsesordning, som indeholdt følgende:

»I medfør af vedtagne regler om Seniorpolitik på Aarhus Universitet af 9. oktober 2003 og fakultetets aftale om Senior- og fratrædelsesordninger af 25. oktober 2004 indgås hermed lokalaftale om frivillig fratræden for lektor A.

Aftalen indebærer:

at A fratræder sin stilling som lektor den 31. juli 2005

at der bevilges orlov med løn i perioden 1. januar 2005-31. juli 2005

at der ved fratrædelsen den 31. juli .2005 udbetales en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 5 måneders løn

at der frem til det fyldte 70. år efter nærmere aftale med institutlederen vil kunne bevares tilknytning til Afdelingen for - - - og at der så vidt muligt gives adgang til kontor. A kan frem til 31.december.2006 disponere over nuværende kontor

at A ansættes i efterårssemester 2005 og hele 2006 som ekstern lektor (max. op til 105 arbejdstimer pr. semester).«

I henhold til aftalen blev A ved brev af 7. december 2004 bevilget orlov med løn og efterfølgende afsked som anført i fratrædelsesordningen. Af brevet fremgår herudover bl.a.:

»Ved fratrædelsen den 31. juli 2005 vil der blive ydet dig et fratrædelsesbeløb svarende til 5 måneders løn. Fratrædelsesbeløbet beregnes på samme måde som løn under sygdom, dog eksklusive eget og arbejdsgivers pensionsbidrag. Der indbetales ikke eget pensionsbidrag og arbejdsgivers pensionsbidrag af fratrædelsesbeløbet, ligesom der ikke betales feriepenge eller særlig feriegodtgørelse af fratrædelsesbeløbet.«

A var ved fratrædelsen fyldt 65 år og således berettiget til umiddelbart at modtage folkepension.  Kommunes Pensions- og Boligstøttekontor traf herefter afgørelse om A's folkepension således, at fratrædelsesgodtgørelsen indgik i grundlaget for beregningen af hans folkepension med virkning fra 1. august 2005. Den skete beregning medførte nedsættelse af folkepensionens grundbeløb. Dette skete under henvisning til  en regel som svarede til den nugældende regel i Lbk. nr 982 af 02/10/2009 § 27 som bestemmer følgende:

§ 27. For folkepensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

Både dengang og i dag er der en udstedt en vejledning til lov om social pension i dag vejledning nr. 53 af 31. august 2007. Heri anføres det i pkt. 219:

”Engangsindtægter/ -udgifter

219. En del engangsindtægter bliver ikke beskattet som personlig indkomst og indgår derfor ikke i pensionsberegningen. Disse indtægter giver derfor ikke anledning til omregning. Det drejer sig bl.a. om udbetalte kapitalpensionsbeløb, kapitaliserede erstatninger og arv. Kun afkastet af disse indtægter indgår i indtægtsgrundlaget som kapitalindkomst. Se i øvrigt under Afsnit 4.

Kapitalpensioner beskattes med en afgift uanset, om de hæves før eller efter bindingsperioden. Hævede kapitalpensioner indgår derfor ikke i indtægtsgrundlaget.

Feriepenge indgår ikke i den personlige indkomst i udbetalingsåret og giver derfor ikke anledning til omregning af pensionen.

Engangsindtægter som fratrædelsesgodtgørelse udbetales oftest i forlængelse af en arbejdsindtægt. Fratrædelsesgodtgørelser indgår derfor primært i forbindelse med førstegangsberegninger og kan således efter omstændighederne give anledning til omregning ved udbetalingens ophør.

Er der tale om en engangsindtægt/-udgift, kan indtægten/udgiften henføres til en 12-måneders periode begyndende på det tidspunkt, hvor indtægten/udgiften er til den pågældendes rådighed. 12- måneders perioden fraviges i de tilfælde, hvor indtægten/udgiften kan henføres til en nærmere angivet, dokumenteret periode, der er større eller mindre end 12 måneder.”

På denne baggrund traf Højesteret for nylig en afgørelse om at, det er derfor foreneligt med ordlyden af § 27, stk. 1, i lov om social pension at anse fratrædelsesgodtgørelsen for en indtægt ved personligt arbejde. Højesteret lægger i sin afgørelse vægt på, at den givne fratrædelsesgodtgørelse må anses at have til formål at kompensere for mistet lønindtægt i en periode efter fratrædelsen. Højesteret antager herefter, at det er i overensstemmelse med lovens formål at medregne godtgørelsen som en indtægt ved personligt arbejde ved beregningen af folkepensionens grundbeløb på den måde, som var angivet i pkt. 188 i Socialministeriets dagældende vejledning af 10. marts 1998 om social pension (nu pkt. 219 i vejledning af 31. august 2007), jf. lov om social pension § 30.

Schebye Jacobsen kommentar

Selvom det således ikke er nyt at lov om social pension medfører, at fratrædelsesgodtgørelser påvirker beregningen af folkepensionens grundbeløb er Højesterets afgørelse anledning til igen at gøre opmærksom på, at der ved indgåelse af fratrædelsesaftaler skal tages hensyn til også evt. fremtidige pensionsmæssige forhold. Det er særligt aktuelt i disse år, hvor der er sat focus på, om det er i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod aldersdiskrimination, at der typisk ikke ydes fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere, der fratræder med mulighed for at opnå arbejdsgiverbetalt pension eller folkepension, og hvor der derfor muligvis, når det er afklaret, hvad retsstillingen er i så henseende, kan opstå krav om efterbetaling i fald de danske regler underkendes som aldersdiskriminerende.

Spørgsmål vedrørende dommen kan rettes til advokat Karen-Margrethe Schebye