Viden skal deles

Kendelse om behov for individuelt og på forhånd at klargøre anciennitetsfortsættelser ved stillingsskift hos samme arbejdsgiver

Anciennitetsoptjening i ansættelsesforhold er af stor betydning i alle typer af ansættelser, idet længde af opsigel-sesvarsel, fratrædelsesgodtgørelse, pensionsrettigheder og udmåling af mange forskellige typer af godtgørelser for tilsidesættelse af medarbejderens rettigheder udmåles i forhold til medarbejderens anciennitet. På visse hovedaftaleområder er der tillige enten aftalemæssigt eller via praksis fastlagt særlige bevisbyrderegler i forhold til eksistensen af saglige begrundelser for en afskedigelse.

Med arbejdsmarkedets forandringer som f.eks. etablering af arbejdsgivere med større geografisk udbredelse i kraft af flere afdelinger, og lønmodtagernes løbende stillingsændringer og varetagelse flere typer af stillinger gennem ansættelsen hos den samme arbejdsgiver, opstår der løbende sager om opgørelse af anciennitet i forhold til lønmodtagerens rettigheder ved f.eks. afskedigelse. Der er ikke nødvendigvis tale om, at opgørelsen er den sam-me i forhold til alle de rettigheder, en lønmodtager har, og selvom det i forhold til visse situationer er reguleret, hvorledes anciennitet opgøres, er det vigtigt ved ændringer i et ansættelsesforhold at sikre sig, at der er taget stilling til betydningen af ændringer i forhold til anciennitetsoptjening i alle relationer.

Voldgiftsretten har således i en kendelse af 12. april 2010 udtalt, at der kan være forskel på en funktionærs anciennitet i forhold til funktionærloven og i ancienniteten i forhold til den særlige opsigelsesbeskyttelse for ældre medarbejdere med lang anciennitet i henhold til LO/DA Hovedaftalens § 4, stk. 2.

Sagens omstændigheder var følgende

A, der er født i 1953, havde været tilknyttet  en offentlig virksomhed siden 1978. I 1979 blev han ansat som tjenestemand på prøve. A fortsatte i tiden herefter i forskellige stillinger, indtil han i 1996 søgte afsked som tjenestemand for at overgå til en stilling som souschef. Der var tale om en egentlig chefstilling. Der var oprettet en individuel kontrakt for dette ansættelsesforhold. I 2001 skiftede A til en stilling som projektleder i virksomhedens interne konsulenttjeneste i København. Der var også her tale om ansættelse på individuelle vilkår. I 2005 opsagde han sin stilling. Kort før sin fratræden blev A imidlertid tilbudt en nyoprettet stilling i Århus som marketingkoordinater. Han tiltrådte stillingen den 1. oktober 2005 og var fra dette tidspunkt omfattet af en HK-overenskomst på området. Den 25. september 2009 blev han med 6 måneders varsel opsagt som led i en større omlægning af virksomheden med personalenedskæringer til følge. Det kan ikke af kendelsen ses, om der blev udbetalt fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2a til A.

Opmanden udtalte i sagen, at anciennitetsberegningen efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, som udgangspunkt må foretages i overensstemmelse med den praksis, der er udviklet på funktionærområdet, hvor det alt overvejende er ancienniteten i funktionærstillingen, der i forhold til rettighederne efter funktionærloven er afgørende for medarbejderens anciennitet. På Hovedaftalens område må det derfor som udgangspunkt være det tidsrum, medarbejderen har været - eller efter arbejdets beskaffenhed har kunnet være - omfattet af Hovedaftalen, der er afgørende for beregningen af ancienniteten i forhold til Hovedaftalens § 4, stk. 3. I årene 1995-2001 var A ansat i en egentlig chefstilling, der overenskomstmæssigt falder uden for beskyttelsesområdet for Hovedaftalens § 4, stk. 3. Som følge heraf kunne hans anciennitet i forhold til Hovedaftalens § 4, stk. 3, ikke regnes fra hans oprindelige ansættelse eller fra ophøret af hans ansættelse som tjenestemand, men tidligst regnes fra ophøret af chefstillingen i 2001, og uanset sin lange samlede ansættelsestid i virksomheden var han derfor ikke er omfattet af den såkaldte 25-årsregel, i henhold til hvilken arbejdsgiveren så vidt muligt skal undlade at afskedige medarbejdere, der har været i virksomheden i den overvejende del af deres aktive arbejdsliv og har nået en alder, hvor det erfaringsmæssigt er vanskeligt at finde nyt arbejde, og hvor virksomheden skal bevise, at den ud fra „afgørende hensyn" har et sagligt grundlag for at afskedige netop en  medarbejder med høj anciennitet og alder - i stedet for en anden medarbejder, der har lavere anciennitet og alder.

Schebye Jacobsens kommentar

Som det er anført indledningsvist, er der ikke nødvendigvis sammenfald i beregningen af anciennitet i alle relationer i et ansættelsesforhold. Retspraksis, herunder også den ovenfor refererede afgørelse, viser, at det er vigtigt, at der ved stillingsskift hos den samme arbejdsgiver tages udtrykkeligt stilling til, hvorledes ancienniteten i ansættelsesforholdet skal opgøres efter stillingsskift, og at det tilsyneladende er medarbejderens risiko, hvis der ikke er indgået aftaler herom. Dette kom allerede til udtryk i dommen trykt i U 1998.927 H, hvor ansatte, der havde været ansatte som funktionærer ved flere institutioner inden for samme amt, i mangel af udtrykkelig eller stiltiende aftale ikke kunne medregne anciennitet fra andre institutioner, som organisatorisk og ledelsesmæssigt fremstod som selvstændige enheder, indenfor samme amt ved opgørelsen af ancienniteten i henhold til funktionærlovens §§ 2 og 2a.

Til trods for at praksis således længe har udtrykt behov for aftalemæssig afklaring af anciennitetsfortsættelse ved stillingsskift, må det konstateres, at der fortsat er problemer med at få indgået aftaler i så henseende, der er dækkende for alle relationer i et ansættelsesforhold.

Det kan overvejes, om omfanget af overførelse eller opgørelsesmetode af anciennitet efter stillingsskift udgør et så væsentligt vilkår i ansættelsen, at dette SKAL oplyses i ansættelsesbeviset i henhold til ansættelsesbevisloven, og om mangler i så henseende er væsentlige og berettiger til godtgørelse, særligt hvor den manglende klargøring giver anledning til tvist.

Henvendelser vedrørende kendelsen og vedrørende spørgsmålet om indgåelse af aftaler om fortsættelse af anciennitet kan rettes til advokat Karen-Margrethe Schebye