Viden skal deles

Medarbejder havde ikke selv opsagt sin stilling

Erstatning for manglende opsigelsesvarsel, godtgørelse for uberettiget bortvisning, samt godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis

Østre Landsret har den 23. september 2010 afsagt dom i en sag, hvor der mellem medarbejderen og arbejdsgiveren blandt andet var uenighed om, hvorvidt medarbejderen havde opsagt sin stilling.

Sagens faktum:

Medarbejderen blev i 2003 fastansat på funktionærvilkår i sin onkels gartneri.

I 2008 begyndte arbejdsmiljøet at blive dårligere, og medarbejderen sendte derfor en e-mail til arbejdsgiveren i maj 2008, hvoraf det blandt andet fremgik, at hun havde tænkt sig at opsige sin stilling, så snart hun havde fundet anden beskæftigelse.

Den 20. august 2008 meddelte medarbejderen arbejdsgiveren, at hun ikke var glad for at være ansat i virksomheden, og at hun i øvrigt ønskede at få udbetalt den ferie, som hun ikke havde kunnet afvikle under sin barselsorlov. Parterne blev herefter enige om, at medarbejderen i stedet for udbetaling kunne afholde ferien med det samme. Medarbejderen meddelte i forbindelse hermed, at hun ville bruge sin ferie til at finde et nyt arbejde.

Under ferien afmeldte arbejdsgiveren medarbejderen overfor SKAT, samt ansatte en ny medarbejder.

Efter afslutningen på medarbejderens ferie indfandt hun sig på virksomheden den 1. oktober 2008 med henblik på at genoptage arbejdet. Arbejdsgiveren meddelte imidlertid, at hun havde opsagt sin stilling den 20. august 2008.

Medarbejderens faglige organisation rejste herefter krav om erstatning for manglende løn i opsigelsesperioden, samt krav om betaling af en godtgørelse for uberettiget bortvisning.

Herudover blev der rejst krav om betaling af en godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, idet medarbejderens ansættelsesbevis ikke indeholdt korrekte oplysninger om arbejdstid og timeløn. 

Byrettens afgørelse:

Byretten fastslog, at det beviskrav, der normalt stilles til en arbejdsgiver om at sikre sig skriftlig dokumentation for en opsigelse, må lempes, når der er tale om familieforhold. Herudover fandt retten, at bevisbyrdevurderingen skulle ses i lyset af, at medarbejderen allerede i maj 2008 havde meddelt, at hun havde tænkt sig at søge nyt arbejde.

I forhold til den konkrete bevisvurdering lagde byretten til grund, at medarbejderen på mødet den 20. august 2008 havde opsagt sin stilling. Byretten tillagde det særlig betydning, at udløbet af opsigelsesvarslet var sammenfaldende med slutningen på medarbejderens ferie, og at arbejdsgiveren havde afmeldt medarbejderen overfor SKAT, ligesom det blev tillagt betydning, at arbejdsgiveren havde ansat en anden i medarbejderens stilling.

Retten fandt endvidere, at ansættelsesbeviset var mangelfuldt, men fandt ikke, at manglerne havde givet anledning til tvist, idet arbejdsgiveren under hovedforhandlingen havde taget bekræftende til genmæle i forhold til beregningen af medarbejderens månedsløn. Henset hertil, samt henset til, at der var tale om familieforhold, blev godtgørelsen fastsat til kr. 10.000,00, svarende til 2 ugers løn. 

Østre Landsrets afgørelse:

Østre Landsret lagde til grund, at ordet ”opsigelse” ikke blev anvendt af parterne under samtalen den 20. august 2008, og fandt derfor, at arbejdsgiveren ikke med den fornødne sikkerhed havde godtgjort, at medarbejderen havde opsagt sin stilling. Landsretten fandt derfor, at medarbejderen var berettiget til erstatning for manglende løn i opsigelsesperioden, jf. funktionærlovens § 3, samt at hun var berettiget til en godtgørelse for uberettiget bortvisning, jf. funktionærlovens § 2b.

Landsretten fandt endvidere, at ansættelsesbeviset var mangelfuldt, og at manglerne havde givet anledning til tvist, hvorfor godtgørelsen blev fastsat til kr. 20.000,00.

Schebye Jacobsens bemærkninger:

Landsretten fandt – i modsætning til byretten – ikke, at det havde nogen relevant betydning for bevisbyrdevurderingen, at medarbejderen og arbejdsgiveren var i familie med hinanden.

Østre Landsrets dom er således i overensstemmelse den øvrige retspraksis (blandt andet afgørelsen U1996.1400V og Østre Landsrets dom af 5. november 2002 i sag B-3388-01), hvorefter en arbejdsgiver i henhold til funktionærlovens § 2, stk. 7, er underlagt en tung bevisbyrde for, at en opsigelse er meddelt. Østre Landsrets dom er endvidere en stadfæstelse af den hidtidige praksis om, at funktionærlovens § 2, stk. 7 også indebærer, at det er arbejdsgiveren, der bærer risikoen for, at der mellem parterne er opstået en misforståelse om, hvorvidt der er afgivet en opsigelse eller ej.

I forhold til spørgsmålet om udmålingen af godtgørelse i henhold til ansættelsesbevislovens § 6, illustrerer Østre Landsret dom tydeligt, at der fortsat skal betales godtgørelse på trods af, at arbejdsgiveren efter tvistens opståen accepterer medarbejderens fortolkning af ansættelsesvilkårene.

Spørgsmål til dommen kan rettes til advokat Snorre Andreas Kehler, der førte sagen for HK.

Østre Landsrets dom af 23. september 2010 kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Tina R. Jacobsen på adressen trj@sjlaw.dk