Viden skal deles

Både kreditor og dennes repræsentant fundet erstatningsansvarlige for indlevering af uretmæssig konkursbegæring - U.2011.596H

Højesteret besluttede den 24. november 2010, at både en fagforening og dennes medlem solidarisk skulle betale erstatning til det selskab, der uretmæssigt var indleveret en konkurs-begæring imod. Erstatningen blev ud fra sagens faktiske forhold fastsat til kr. 94.410,50, hvortil kom renter samt sagens omkostninger med kr. 62.820,00. Medlemmet blev endvidere dømt til at betale en godtgørelse for tort med kr. 10.000,00.

 

Sagen

 

Den i sagen omhandlede konkursbegæring blev behandlet på et møde i skifteretten den 20. januar, hvor retten valgte at udsætte sagen til den 1. marts på procedure om, hvorvidt konkurs-betingelserne var opfyldt. Mødet den 1. marts blev imidlertid aldrig afholdt, da konkursbegæringen blev trukket tilbage den 20. februar.

 

Selskabet, der var indleveret konkursbegæring mod, indleverede herefter stævning ved Sø- og Handelsretten mod fagforeningen og dennes medlem med påstand om, at begge skulle betale erstatning og tort for uretmæssig indlevering af konkursbegæringen.

 

Sø- og Handelsretten fandt, at konkursbegæringen var indleveret uretmæssigt, og at begge parter var erstatningsansvarlige - dog efter hver sit regelsæt. Medlemmet fandtes ansvarlig på baggrund af konkurslovens § 28, stk. 1 som den direkte fordringshaver, hvilket ud fra forarbejderne til konkursloven og litteraturen i øvrigt efter Rettens vurdering ikke også omfattede fagforeningen. Derimod fandtes fagforeningen ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler ved at have indleveret den uretmæssige konkursbegæring på medlemmets vegne.

 

For så vidt angik tortgodtgørelsen fandt Sø- og Handelsretten, at denne alene kunne knyttes til konkurslovens regler og ikke de almindelige erstatningsregler, hvorfor kun medlemmet blev dømt til at betale en godtgørelse for tort.

 

Højesteret tiltrådte Sø- og Handelsrettens begrundelse vedrørende erstatningsansvaret og de to forskellige ansvarsgrundlag. Da der ikke for Højesteret var nedlagt påstand om, at fagforeningen ligeledes skulle betale en godtgørelse for tort, har Højesteret ikke taget stilling til, om fagforeningen kunne idømmes en sådan godtgørelse. Højesteret tiltrådte imidlertid, at medlemmet skulle betale tortgodtgørelse af samme niveau som fastsat af Sø- og Handelsretten.

 

Bemærkninger

 

Med dommen er det slået fast, at såvel et medlem af en faglig organisation som den faglige organisation kan belastes for indlevering af en uretmæssig konkursbegæring.

 

For så vidt angår ansvaret for en repræsentant for en fordringshaver, er dette ikke direkte hjemlet i konkursloven, men dommen falder i tråd med det faktiske forhold, at en repræsentant, det være sig en faglig organisation eller en anden, ofte i situationen vil have fungeret som rådgiver for den direkte fordringshaver i forbindelse med forsøg på at formå en skyldner at betale sin gæld.

 

Rådgiverens opgaver bør i den forbindelse bl.a. omfatte undersøgelser vedrørende kravets eksistens og skyldnerens solvens, både for at sikre at kravet reelt består, men også om den manglende betaling ikke blot beror på uvilje fra skyldners side. Tilsidesættes sådanne undersøgelser, med det resultat at en konkursbegæring findes uberettiget, har repræsentanten handlet ansvarspådragende, og Højesteret har altså nu bestemt, at repræsentanten i en sådan situation kan mødes med et erstatningskrav.

 

Da en del af repræsentantens arbejde imidlertid kun kan blive så godt, som de informationer en fordringshaver afleverer (her tænkes primært på et kravs eksistens), synes det fortsat berettiget, at også den direkte fordringshaver kan blive mødt med et erstatningskrav, således som hjemlet i konkurslovens § 28, stk. 1, da det kan have konsekvenser, for den der er blevet mødt med konkursbegæringen, at blive forbundet med konkurs.

 

For så vidt angår en godtgørelse for tort, havde det været ønskeligt om Højesteret havde haft mulighed for at tage stilling hertil. Det vurderes dog, at Højesteret havde været enig med Sø- og Handelsretten og fundet, at alene medlemmet, som den direkte fordringshaver, skulle betale en godtgørelse for tort, da en sådan er objektiv efter konkurslovens § 28, stk. 2 men ikke ellers hjemlet efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

 

Fremadrettet må repræsentanter for fordringshavere herunder faglige organisationer, når og hvis disse selv forestår indgivelse af konkursbegæringer, i særlig grad være opmærksomme på, om konkurslovens betingelser for indgivelse af konkursbegæringer er opfyldt for at undgå ansvar for sig selv og for medlemmet, som jo i mange tilfælde slet ikke er informeret om, hvilke retlige skridt der indledes, og derfor heller ikke har mulighed for at sikre sig.