Viden skal deles

Apoteker havde gentagne gange overtrådt ligeløns- og ligebehandlingsloven

En gravid medarbejder havde før og efter sin barselsorlov ikke fået samme løntillæg som sine kolleger. Efter at lønmodtagerens faglige organisation havde rejst krav om betaling af løntillægget, fik medarbejderen en advarsel for at have arrangeret en personalefest. Ligebehandlingsnævnet fandt, at apoteket havde handlet i strid med diskriminationslovgivningen.

Sagens faktum

Medarbejderen, der var uddannet farmakonom, blev ansat på et apotek den 1. juli 2008. Farmakonomen modtog – ligesom hendes 2 kolleger – et funktionstillæg for at varetage opgaverne i apoteksudsalget (filial) i en anden by. I efteråret 2008 meddelte farmakonomen, at hun var blevet gravid.

Ved udgangen af 2008 blev apoteksudsalget lukket af apotekeren, og farmakonomen – og hendes 2 kolleger – skulle fremover udføre deres arbejde på moderapoteket. Farmakonomens funktionstillæg blev opsagt til ophør den 31. december 2008. De øvrige medarbejderes tillæg blev derimod ikke opsagt.

Medio januar 2009 anmodede farmakonomen om at få udbetalt funktionsløntillæg, idet hun var den eneste blandt farmakonomerne, der ikke oppebar et tillæg, hvilket apotekeren dog afviste.

Den 5. marts 2009 påbegyndte farmakonomen sin barselsorlov, og kort tid efter konverterede apotekeren alle medarbejdernes individuelt begrundede funktionstillæg til et tillæg for ”almen apotekspraksis”. Baggrunden herfor var, at alle medarbejderne udførte særopgaver, der var lige vigtige, og at det derfor ikke længere gav mening at opretholde individuelt begrundede tillæg. Farmakonomen, der var på barselsorlov, fik ikke tilbudt det nye tillæg.

Den 23. januar 2010 afsluttede farmakonomen sin orlov og genoptog arbejdet. Kort tid efter meddelte hun, at hun igen var blevet gravid, og hun gik herefter på barselsorlov den 28. august 2010.

Medio juni 2011 genoptog farmakonomen sit arbejde efter endt orlov, og erfarede, at apotekeren også havde givet nyansatte medarbejdere tillæg for ”almen apotekspraksis”. Sagen blev herefter overdraget til Farmakonomforeningen, der i brev af 19. september 2011 til apotekeren gjorde gældende, at den manglende udbetaling af løntillæg var i strid med diskriminationslovgivningen.

I samme periode forsøgte farmakonomen og flere andre medarbejdere at arrangere en personalefest, hvilket imidlertid resulterede i, at apotekeren gav farmakonomen en påtale for at have arrangeret festen uden apotekerens accept og vidende. De andre medarbejdere, der havde været med til at arrangere festen, modtog ikke påtaler.

Sagen blev herefter indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Under sagen blev det gjort gældende, at farmakonomen var berettiget til efterbetaling af løntillæg samt en godtgørelse i henhold til ligelønslovens § 2,stk. 2 for ikke at have modtaget løntillægget. Det blev herudover gjort gældende, at tildelingen af påtalen for at have arrangeret festen var initieret af, at farmakonomen havde rejst krav om ligeløn, og at hun derfor var berettiget til en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 15, stk. 1.

Apotekeren afviste de rejste krav, under henvisning til at farmakonomen ikke fik et løntillæg, på grund af at hun var dårligere til sit arbejde end de øvrige farmakonomer, ligesom det blev gjort gældende, at påtalen for at have arrangeret festen alene blev givet, som følge af at farmakonomen formelt set var ansvarlig for arrangementet.

Ligebehandlingsnævnet gav farmakonomen fuldt medhold.

I forhold til kravet på efterbetaling af løntillæg lagde Nævnet vægt på, at det forhold, at farmakonomen under sin graviditet og orlov var den eneste medarbejder, der ikke fik løntillæg, var en faktisk omstændighed, der har skabt formodning for, at der var udøvet diskrimination. Nævnet fandt ikke, at apotekeren havde løftet bevisbyrden, for at det manglende løntillæg ikke var begrundet i farmakonomens graviditet og orlov, og henviste i den forbindelse til, at apotekerens synspunkt, om at farmakonomen ikke var dygtig til sit arbejde, ikke var nærmere dokumenteret. Medarbejderen var derfor berettiget til efterbetaling af løntillæg på kr. 70.000, ligesom medarbejderen var berettiget til en godtgørelse på kr. 10.000.

Hvad angår påtalen for at have arrangeret en personalefest, lagde Nævnet til grund, at farmakonomen som den eneste af arrangørerne havde modtaget en påtale, og at denne påtale var givet kort tid efter, at der var blevet rejst krav om ligeløn. Dette var også en faktisk omstændighed, der gav anledning til at formode, at der var udøvet diskrimination. Nævnet fandt ikke, at apotekeren havde løftet denne bevisbyrde, og henviste i den forbindelse til, at det ikke af apotekeren var godtgjort, at det var nødvendigt kun at give farmakonomen en påtale. Farmakonomen fik derfor en godtgørelse på kr. 10.000.

SJ Laws bemærkninger

Afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet viser, at der stilles skærpede krav til det bevis, som en arbejdsgiver skal føre, såfremt det skal godtgøres, at manglende lønstigninger eller løntillæg ikke er begrundet i graviditet eller barselsorlov. Hvis arbejdsgiverens synspunkt ikke er nærmere dokumenteret gennem advarsler, omsætningstal eller lignende, kan bevisbyrden som altovervejende hovedregel ikke løftes.

Afgørelsen viser også, at en arbejdsgiver skal være forsigtig med at give advarsler eller påtaler til medarbejdere, der har rejst krav efter diskriminationslovgivningen. Hvis der skal gives en advarsel, skal arbejdsgiveren sikre, at der er et sagligt beslutningsgrundlag.

Det vides endnu ikke, om apoteket vil følge Ligebehandlingsnævnets afgørelse, eller om sagen skal indbringes for domstolene.

Spørgsmål til afgørelsen kan rettes til advokat Snorre Andreas Kehler sak@sjlaw.dk, der førte sagen for Farmakonomforeningen.