Viden skal deles

Nyt fra EU

Årets første nyhedsbrev sætter fokus på spændende ansættelsesretlige præjudicielle forelæggelser for EU-Domstolen. Begge forelæggelser har diskrimination som omdrejningspunkt. I næste måned har vi fokus på virksomhedsoverdragelse, hvor vi vil præsentere tre præjudicielle forelæggelser, som alle rejser relevante spørgsmål om virksomhedsoverdragelse. 

AldersdiskriminationC-190/16,  Werner Fries mod Lufthansa CityLine GmbH 
Spørgsmålet er indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland)

Er FCL.065, litra b), i bilag I til Kommissionens forordning om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart, forenelig med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i chartrets artikel 21, stk. 1? 

Diskrimination på grund af religion: C-414/16, Vera Egenberger mod Evangelisches Werk für Diakonie und Entwicklung e.V. 
Spørgsmålet er indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland)

Skal artikel 4, stk. 2, i ligebehandlingsdirektivet fortolkes således, at en arbejdsgiver selv kan bestemme, om et krav om, at en ansøger tilhører en bestemt religion, under hensyn til aktivitetens karakter eller den sammenhæng den indgår i, udgør et regulært, legitimt og berettiget erhvervsmæssigt krav på baggrund af arbejdsgiverens/kirkens etik?