Viden skal deles

Selvinkriminering i konkurskarantænesager

Som udgangspunkt skal konkursboets kurator dokumentere, at der er grundlag for at ikende konkurskarantæne. Hvis karantænekandidaten ikke besvarer spørgsmål, eller hvis svarene er uklare eller ufuldstændige, kan skifteretten tillægge det processuel skadevirkning. Karantænekandidaten kan således ikke blot forholde sig passiv, men er nødt til at udtale sig for at undgå en uberettiget konkurskarantæne. 

En sag om konkurskarantæne vil ofte bestå i forhold, som tillige udgør overtrædelse af straffeloven eller af den strafferetlige særlovgivning. Ifølge forbuddet mod selvinkriminering har en sigtet eller tiltalt ikke pligt til at besvare spørgsmål, som kan have betydning ved bedømmelsen af strafbare forhold.

Spørgsmålet er, hvordan denne regelkonflikt skal håndteres, herunder om en konkurskarantænesag skal sættes i bero på en verserende straffesag for at undgå selvinkriminering. 

Vestre Landsret har i kendelse af 25. september 2017 fastslået, at en konkurskarantænesag ikke skal sættes i bero på en straffesag. Til gengæld indtræder der ikke processuel skadevirkning i karantænesagen, hvis der er rejst sigtelse, eller hvis der blot er grundlag for at rejse sigtelse, mod karantænekandidaten. Da der er grundlag for at rejse sigtelse i en stor del af karantænesagerne, kan kendelsen få væsentlig betydning for den fremtidige bevisbedømmelse.

Det er tilsvarende overvejet, om oplysninger, der er indhentet som led i den almindelige bobehandling, men som senere anvendes i en sag om konkurskarantæne på et tidspunkt, hvor karantænekandidaten ikke er forpligtet til at udtale sig, skal udgå af sagen. Dette har Vestre Landsret afvist i kendelse af 11. februar 2016 blandt andet fordi, oplysningerne ikke var indhentet til karantænesagen men til andre formål. Muligheden for selvinkriminering fritager således ikke fallenten fra at give oplysninger til kurator til brug for bobehandlingen. 

Spørgsmål til afgørelserne kan rettes til advokat Bo Lauritzen.

Vestre Landsrets kendelser af 25. september 2017 i sag B-0870-17 og af 11. februar 2016 i sag B-0157-16.