Viden skal deles

Arbejdsmiljørepræsentant uden overenskomst havde særlig afskedigelsesbeskyttelse

19/08 2016

Østre Landsret har i dom af 16. august 2016 givet en faglig organisation medhold i, at en arbejdsmiljørepræsentant, hvis arbejde ikke var overenskomstdækket, havde samme afskedigelsesbeskyttelse som tillidsmænd på det tilsvarende faglige område

Sagens faktum

En kvindelig medarbejder med en akademisk uddannelse blev i 2011 ansat som it-medarbejder i en stor dansk virksomhed. Medarbejderne i virksomheden havde både akademisk og ikke-akademisk baggrund. Medarbejdernes arbejde var ikke omfattet af en kollektiv overenskomst.

I foråret 2013 blev medarbejderen valgt som arbejdsmiljørepræsentant for samtlige ansatte og havde i den forbindelse flere arbejdsmiljømæssige uoverensstemmelser med ledelsen.

I slutningen af 2013 blev arbejdsmiljørepræsentanten opsagt uden begrundelse. Af afskedigelsesbrevet fremgik det, at arbejdsmiljørepræsentanten ville få en fratrædelsesgodtgørelse på 3 måneders løn, såfremt hun ikke anfægtede afskedigelsens saglighed.

Arbejdsmiljørepræsentanten henvendte sig herefter til sin faglige organisation, der overfor virksomheden blandt andet gjorde gældende, at medarbejderen var valgt som arbejdsmiljørepræsentant og derfor efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2 havde samme afskedigelsesbeskyttelse som tillidsrepræsentanter indenfor vedkommende eller tilsvarende faglige område. Virksomheden afviste, at arbejdsmiljørepræsentanten havde samme afskedigelsesbeskyttelse som en tillidsrepræsentant.

Arbejdsmiljørepræsentantens faglige organisation indbragte herefter sagen for domstolene med påstand om betaling af blandt andet godtgørelse for usaglig afskedigelse og løn i en forlænget opsigelsesperiode. Under sagen gjorde organisationen gældende, at arbejdsmiljørepræsentanten i henhold til arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2 havde samme afskedigelsesbeskyttelse som en tillidsrepræsentant, og at afskedigelsesbeskyttelsen skulle findes i én af de mange overenskomster, der er gældende på det danske arbejdsmarked. Under sagen fremlagde den faglige organisation en lang række virksomhedsoverenskomster og områdeoverenskomster, herunder industriens funktionæroverenskomst.

Virksomheden gjorde heroverfor blandt andet gældende, at arbejdsmiljørepræsentanten var akademiker, at der ikke fandtes (område)overenskomster på det private arbejdsmarked, der dækkede akademisk arbejde, og at der derfor ikke fandtes en relevant overenskomst, som kunne give medarbejderen særlig afskedigelsesbeskyttelse.

Byrettens dom

Byrettens tre dommere mente ikke, at arbejdsmiljørepræsentanten nød samme afskedigelsesbeskyttelse som en tillidsrepræsentant. Byretten henviste til, at arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2 ikke i sig selv indeholdt en særlig afskedigelsesbeskyttelse, og at de overenskomster, der var fremlagt i sagen, enten var virksomhedsoverenskomster, som ikke var anvendelige, eller områdeoverenskomster, der ikke dækkede medarbejdere med akademisk baggrund. Byretten gav dog arbejdsmiljørepræsentanten medhold i, at afskedigelsen var usaglig efter funktionærlovens § 2b og tilkendte hende en godtgørelse svarende til tre måneders løn.

Østre Landsrets dom

I Østre Landsret fik arbejdsmiljørepræsentanten medhold. Østre Landsret var enig med byretten i, at arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2 ikke i sig selv gav arbejdsmiljørepræsentanter en særlig afskedigelsesbeskyttelse, og at beskyttelsen derfor skulle findes på vedkommende eller tilsvarende faglige overenskomstområde.

Eftersom medarbejderens ansættelsesforhold ikke var omfattet af en overenskomst, var det afgørende derfor, om der indenfor det tilsvarende faglige område fandtes en overenskomstmæssig afskedigelsesbeskyttelse af tillidsrepræsentanter. Under hensyntagen til formålet med arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2 – at beskytte arbejdsmiljørepræsentanter mod afskedigelse – fandt Østre Landsret ikke, at der var grundlag for at foretage en snæver – eller restriktiv – afgrænsning af det tilsvarende faglige område i forhold til arbejdsmiljørepræsentantens uddannelsesmæssige baggrund og arbejdsopgaver. Henset hertil, samt henset til at flere af arbejdsmiljørepræsentantens kolleger i kraft af deres uddannelsesmæssige baggrund kunne være omfattet af Industriens Funktionæroverenskomsts dækningsområde, fandt Landsretten, at det var nærliggende at anvende denne overenskomst.

Efter Industriens Funktionæroverenskomst kan afskedigelse af en tillidsrepræsentant kun ske, hvis afskedigelsen er begrundet i tvingende årsager. Østre Landsret fandt ikke, at virksomheden havde godtgjort, at dette var tilfældet, og tilkendte derfor arbejdsmiljørepræsentanten en godtgørelse for usaglig afskedigelse svarende til i alt 5 måneders løn. Eftersom Industriens Funktionæroverenskomst ikke indeholdt bestemmelser om forlænget opsigelsesvarsel for tillidsrepræsenter, blev virksomheden frifundet for dette krav.

Virksomheden blev tillige dømt til at betale sagens omkostninger med kr. 134.600.

SJ Laws bemærkninger

Østre Landsret dom fastslår, at arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2 har til formål at sikre arbejdsmiljørepræsentanter mod afskedigelse, og at der som følge heraf ikke skal foretages en restriktiv afgrænsning af, om en given områdeoverenskomst kan karakteriseres som ”tilsvarende faglige område” i forhold til arbejdsmiljørepræsentantens uddannelse og arbejdsopgaver. Dommens præmisser bekræfter dermed, at domstolene vil gå langt for at finde en overenskomst, der giver arbejdsmiljørepræsentanter en særlig afskedigelsesbeskyttelse. 

Spørgsmål til Østre Landsrets dom kan rettes til advokat Snorre Andreas Kehler på tlf. 3397 9710 eller sak@sjlaw.dk