Viden skal deles

Ny sag kan få betydning for den danske model

11/01 2019

ITD Arbejdsgiver har meddelt i pressen, at de vil indstævne Staten med henblik på at opnå organisationsfrihed for arbejdsgivere.

ITD Arbejdsgiver mener, at det strider mod foreningsfriheden, at den danske fagbevægelse har iværksat konflikter og sympatikonflikter overfor foreningens medlemmer med henblik på at opnå en overenskomst, på trods af at disse har overenskomst med Krifa, der dækker det konfliktramte arbejde. Synspunktet bag stævningen er, at Staten skal etablere en beskyttelse, således at arbejdsgivere ikke tvinges til at blive medlem af en bestemt (arbejdsgiver)forening for at undgå konflikt.

Den negative foreningsfrihed
Foreningsfriheden er fastlagt i både national og international ret, herunder i grundlovens § 78, foreningsfrihedsloven og i artikel 11 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Man taler i den forbindelse om henholdsvis den positive og den negative foreningsfrihed.

Den negative foreningsfrihed indebærer, at bl.a. en arbejdsgiver eller en lønmodtager har ret til at stå uden for en forening. Den negative foreningsfrihed er en konsekvens af artikel 11 i Menneskerettighedskonventionen, jf. dom af den 30. juni 1993 (British Rail) og dom af den 13. august 1981 (Sigurdjonsson), som begge statuerede, at art. 11 også hjemler den negative foreningsfrihed.

Spørgsmålet om en arbejdsgivers beskyttelse efter artikel 11 i Menneskerettighedskonventionen har tidligere påkaldt sig opmærksomhed i tilfælde, hvor en arbejdsgiver bliver konfliktramt som en del af fagbevægelsens kamp for at opnå en overenskomst, til trods for at arbejdsgiveren har en overenskomst med en anden organisation. Arbejdsretten har som bekendt hidtil accepteret en vid adgang til at etablere konflikt, med mindre der var tale om konkurrerende organisationer indenfor den samme Hovedorganisation, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har tidligere afvist at behandle en sag om dette spørgsmål ved domstolens afgørelse af den 7. oktober 2005. Afvisningen skal bl.a. ses i lyset af, at der jo også i henhold til Konventionen består en grundlæggende ret for lønmodtagere til at etablere konflikt som middel til at opnå en overenskomst.

SJ Law bemærker
Det ser ud som om, at der fortsat rettes angreb på den danske model med udgangspunkt i internationale regler. For tiden verserer der som tidligere omtalt en sag i Italien om Arbejdsrettens saglige kompetence i forhold til en italiensk arbejdsgiver, der udfører arbejde her i Danmark på dansk overenskomst, og nu dette tiltag fra en arbejdsgiverforening.

Sagen her synes i sit grundspørgsmål at handle om, hvordan to væsentlige rettigheder skal afvejes over for hinanden nemlig hensynet til arbejdsgivers organisationsfrihed og hensynet til lønmodtageres konfliktret.

Der synes imidlertid ikke at være noget egentligt foreningsretligt problem i den danske sag, idet det må formodes, at ITD Arbejdsgiver blot selv på medlemmernes vegne kunne etablere en overenskomst med de konfliktende fagforbund i stedet for at henvise medlemmerne til at melde sig ind i den arbejdsgiverorganisation, som har overenskomst med de konfliktende fagforbund. Herved kunne medlemmerne af ITD Arbejdsgiver undgå konflikt og samtidig blive stående i den arbejdsgiverforening, som de har ønsket at stå i.

Henvendelser herom kan rettes til sjlaw@sjlaw.dk