Viden skal deles

Ny dom om aktieoptioner

Sø- og Handelsretten afsagde den 1. februar 2002 endnu en afgørelse om, hvad der ved fratræden skal ske med aktieoptioner, som en lønmodtager har modtaget fra arbejdsgiveren under ansættelses-forholdet.

I sagen fik en funktionær ved underskrivelse af en ansættelseskontrakt i 1998 tilsagn om at deltage i virksomhedens aktieoptionsprogram. Aktieprogrammet gav ham ret til at få tildelt op til 1000 opti-oner baseret på mål for regnskabsåret 1998 (performance-optioner) og yderligere 1000 optioner betinget af ansættelse i optionsåret, der løb fra juni 1998 til juni 1999 (stay-on optioner). For begge optionsordningers vedkommende var udnyttelse af optionerne betinget af ansættelse på udnyttelses-tidspunktet.Den 1. marts 1999 fik funktionæren tildelt 1000 performance-optioner på baggrund af regnskabsåret 1998. Med virkning fra 1. maj 1999 fik han tildelt 2000 stay-on optioner, der ville blive frigivet med 1/3 pr. år, første gang 1. maj 2000.Den 24. november 1999 blev funktionæren opsagt til fratræden 31. marts 2000 og blev i opsigelses-perioden suspenderet med pligt til at stå til rådighed med henblik på afvikling af arbejdsopgaver. Den 19. januar 2000 fremsatte funktionæren krav om udnyttelse af performance-optionerne. Herom var der ingen tvist.

Derudover ville funktionæren også have ret til at udnytte en forholdsmæssig del af stay-on optionerne. Dette blev afvist af arbejdsgiveren under henvisning til, at det ved tildelingen var udtrykkeligt anført, at optionerne bortfaldt ved fratræden.1. Funktionærens rejste herefter ved retten krav om ret til at udnytte en forholdsmæssig andel af stay-on optionerne, beregnet som 11/36 af de tildelte optioner. Funktionæren havde været ansat i 11 må-neder efter tildelingen ud af de 36 måneder, som optionsordningen i alt strakte sig over.

Sø- og Handelsretten gav funktionæren medhold heri under henvisning til, at retten allerede i Novo-sagen havde statueret, at aktieoptioner er ydelser, der er omfattet af funktionærlovens § 17a. Det forhold, at der i denne sag var tale om både performance-optioner og stay-on optioner samt, at der var tale om tegningsoptioner - og ikke som i Novo-sagen købeoptioner – ændrede ikke herved. Det kan ikke undre, at Sø- og Handelsretten ikke undsiger den tidligere afsagte dom i Novo-sagen. Det er dog værd at bemærke, at de optioner, man i denne sag krævede ret til at udnytte, var kendetegnet ved, at lønmodtagerens modydelse – forbliven i virksomheden – ikke var præsteret på tildelingstidspunktet. Dette gav imidlertid ikke anledning til bemærkninger i dommens præmisser. Der blev under sagen alene nedlagt påstand om en forholdsmæssig andel af de tildelte optioner.

Det må på baggrund heraf henstå i det uvisse, om Sø- og Handelsretten ville have givet funktionæren ret til at udnytte samtlige tildelte optioner ud fra de samme synspunkter, som i Novo-sagen, såfremt påstanden havde lagt op hertil.2. Funktionæren påstod også under sagen ret til feriegodtgørelse af gevinsten af de tildelte optioner, opgjort på forskellige tidspunkter imellem (og inklusive) tildelings- og udnyttelsestidspunktet.Sø- og Handelsretten fastslog i relation hertil, at tildelte tegningsoptioner må anses som løn i ferie-lovens forstand. Den ferieberettigede løn var kursforskellen på tildelingstidspunktet mellem optionskursen og tilde-lingskursen. Ved beregning af feriegodtgørelse skulle der tages højde for eventuelt afholdt ferie i ferieåret 1999/2000.Kravet på feriegodtgørelse af de tildelte performance-aktier blev anset for at være forældet, idet kravet herpå ikke var rejst over for arbejdsgiveren før 1. april 2000.I relation til feriegodtgørelseskravet lagde Sø- og Handelsretten således til grund, at begge krav skulle henregnes til optjeningsåret 1998, dvs. det år, hvor tilsagnet om senere tildeling af optioner blev givet, og hvor retten til optioner – i hvert fald performance-optionerne – blev indtjent. Brugen af dette indtjeningsprincip i forhold til aktieoptioner er bemærkelsesværdigt al den stund, at funktionæren ikke på dette tidspunkt vidste, hvor mange optioner han rent faktisk ville få tildelt og på hvilke vilkår. Funktionæren kunne derfor under ingen omstændigheder have opgjort kravet før tildelingen.

Retspraksis for så vidt angår eksempelvis provisionskrav har da også i modsætning hertil statueret, at det – i overensstemmelse med de skatteretlige principper – er udbetalingstidspunktet, der lægges til grund ved periodiseringen. Hertil kommer, at man vel næppe i forhold til stay-on-optionerne kunne hævde, at disse var indtjent i 1998.Det er også bemærkelsesværdigt, at det er kursforskellen på tildelingstidspunktet, der efter Sø- og Handelsrettens opfattelse udgør det feriepengeberettigede vederlag. I mange tilfælde tildeles optio-nerne til markedskurs på tildelingstidspunktet således, at gevinsten for lønmodtageren ligger i den forventede kursstigning, der sker fra tildeling til udnyttelse. Dommen fører i disse tilfælde til, at der – selvom optionerne betragtes som løn ud fra en filosofi om, at de har en værdi på tildelingstids-punktet, jfr. Novo-dommens præmisser – ikke ydes feriepenge af tildelte aktieoptioner. Dette synes ikke rimeligt.

Som begrundelse for ikke at lægge vægt på kursforskellen på udnyttelsestidspunktet anfører Sø- og Handelsretten i præmisserne, at "værditilvæksten ikke udgør et vederlag, som medarbejderen har et retskrav på at oppebære". Denne begrundelse for at fravælge gevinsten ved udnyttelse som bereg-ningsgrundlag for feriepenge kan dog vanskeligt føre til det resultat, at det er kursforskellen på tildelingstidspunktet, der skal beregnes feriepenge af. Denne kursforskel har lønmodtageren jo hel-ler ikke retskrav på, medmindre optionerne udnyttes umiddelbart efter tildeling. Og er det ikke net-op den eventuelle værditilvækst, funktionæren får retskrav på i optionsaftalen – selvom størrelsen af denne værditilvækst ikke kendes før udnyttelsen? Dommen bør på baggrund heraf efter Schebye Jacobsens opfattelse ikke uden videre lægges til grund ved opgørelsen af lønmodtageres feriepengekrav af aktieoptioner.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Tine Vuust.