Viden skal deles

Overtrædelse af parthøringsreglerne og helbredsoplysningsloven var ikke nok til at tilkende kompensation eller godtgørelse

En funktionær havde i en længere årrække været ansat som socialformidler i en institution under Århus Amt. I marts 1998 blev funktionæren sygemeldt. Det fremgik af en lægeerklæring af 24. juni 1998, at hun var indlagt på psykiatrisk hospital og formodedes at være syg i yderligere 2-3 måneder. I slutningen af august meddelte funktionæren, at hun var parat til at genoptage sit arbejde den 23. september 1998. Den 16. september blev der afholdt et møde mellem funktionæren og hendes nærmeste overordnede. Funktionæren fik her at vide, at hun ikke skulle genoptage sine hidtidige arbejdsfunktioner og forlod herefter mødet. Efterfølgende meddelte institutionen, at det forhold, at funktionæren var fritaget for tjeneste, ikke betød ændringer i hendes rettigheder og forpligtelser i øvrigt i ansættelsesforholdet.

Den 7. oktober 1998 blev funktionæren bedt om at fremskaffe en lægelig udtalelse om, at hun var raskmeldt. I umiddelbar tilknytning til funktionærens sygemelding havde der været et par episoder, som relaterede sig til funktionærens adfærd. Derudover havde institutionen i funktionærens fraværsperioder angiveligt konstateret sagsbehandlingsfejl i hendes arbejde.Ved brev af 4. november 1998 meddelte institutionen funktionæren, at man med en nærmere angiven begrundelse overvejede at opsige hende. Funktionæren reagerede ikke på brevet. Efterfølgende blev funktionæren opsagt med samme begrundelse som i brevet af 4. november 1998. Begrundelsen for afskedigelsen var, at funktionæren ikke skønnedes at varetage sit arbejde på tilfredsstillende vis – dette gjaldt både på det faglige og det personlige plan. Det var således institutionens opfattelse, at funktionæren havde svært ved at omsætte sin faglighed i arbejdet med klienterne og endvidere, at hun havde en ustabil adfærd i forhold til klienterne. Forud for tjenestefritagelsen og undervejs i forløbet frem til afskedigelsen havde funktionærens faglige organisation deltaget i drøftelser med institutionen, ligesom funktionæren havde været indkaldt til et eller flere møder med henblik på en drøftelse af hendes fremtidige situation.

Funktionæren deltog ikke i møderne og tilkendegav, at hun kun ønskede at vende tilbage og passe sit hidtidige arbejde. Under en sag mod institutionen blev det anført, at såvel tjenestefritagelsen som afskedigelsen af funktionæren var ugyldig på grund af mangelfuld partshøring. Det blev endvidere anført, at kravet om en generel raskmelding var i strid med helbredsoplysningsloven. Byretten dømte institutionen til at betale en kompensation for den mangelfulde partshøring på kr. 125.000,00 samt en godtgørelse i medfør af helbredsoplysningsloven på kr. 5.000,00. Vestre Landsret derimod frifandt institutionen.Landsretten lagde til grund, at der ikke var grundlag for at fastslå, at funktionæren havde bemyndiget sin organisation til at træffe nogen af de afgørelser, der tilkom hende eller til i øvrigt at optræde i hendes sted i forhold til institutionen, og at institutionen heller ikke havde haft grundlag for at antage dette. Den tjenestefritagelse, der skete uden lønreduktion og uden fratagelse af rettigheder i øvrigt, anså landsretten ikke for at være en forvaltningsakt med dertil hørende partshøringsforpligtelse, men for at være et led i den almindelige ledelsesfunktion indenfor ansættelsesforholdets rammer. Den iværksatte partshøring i forbindelse med opsigelsen havde imidlertid ikke givet funktionæren et fuldstændigt grundlag at forholde sig til. Der forelå derfor en retlig mangel ved afskedigelsen, idet en generel garanti for afgørelsens rigtighed var svigtet.

Udfra en konkret vurdering af væsentligheden kom landsretten dog frem til, at manglen ikke betød afskedigelsens ugyldighed.Landsretten lagde vægt på, at det var godtgjort, at institutionen ikke ville være gået ind på at lade funktionæren genindtræde i hendes hidtidige arbejdsfunktioner. Funktionærens standpunkt både før og efter afskedigelsen var, at hun efter sit sygefravær ønskede at genindtræde i sin hidtidige stilling. Hun ønskede således ikke at medvirke til en overførsel til andet arbejde eller til drøftelser herom skønt indbudt hertil. Derfor anså landsretten det for godtgjort, at den mangelfulde partshøring ikke havde haft afgørende betydning for institutionens beslutning om afskedigelse af funktionæren på grund af uegnethed. Hvad angår spørgsmålet om en raskmelding fra funktionærens læge fandt landsretten tillige at helbredsoplysningsloven var overtrådt. Efter overtrædelsens beskaffenhed, og da institutionen ikke i som følge af anmodningen havde modtaget nogen helbredsoplysning om funktionæren, fandt landsretten imidlertid ikke grundlag for at pålægge institutionen at betale en godtgørelse.

Denne del af afgørelsen må siges at være helt på linje med afgørelsen U.2000.1405V, hvor landsretten også lagde vægt på ”skadevirkningen” af de skete overtrædelser og undlod at tilkende en godtgørelse.I forhold til parthøringsreglerne er det værd at hæfte sig ved, at en offentlig ansat kan fritages for tjeneste uden krav om partshøring, når blot der ikke sker lønreduktion eller fratagelse af andre rettigheder.Herudover bør det bemærkes, at en faglig organisations drøftelser med en offentlig arbejdsgiver i forbindelse med et afskedigelsesforløb ikke i sig selv kan betragtes som en gyldig partshøring.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte advokat Ulla Jacobsen.