Viden skal deles

Principiel Højesteretsdom om godtgørelsesniveauet i ligebehandlingssager

Principiel Højesteretsdom om godtgørelsesniveauet i ligebehandlingssager.Højesteret har afsagt dom i en sag om opsigelse af en gravid lønmodtager ansat i et tidsbegrænset ansættelsesforhold og tilkendt en godtgørelse på 6 måneders løn efter kun 3 måneders ansættelse .

Sagen var anlagt af Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark på vegne af et medlem mod en meget stor dansk virksomhed. Advokatfirmaet Schebye Jacobsen førte sagen for HK/Danmark.

Den pågældende lønmodtager blev ansat i et vikariat fra den 1. juli til den 31. december 1995. Det var en forudsætning for at kunne bestride stillingen, at lønmodtageren som minimum gennemgik et 2 måneders oplæringsforløb. Lønmodtageren var ved ansættelsen vidende om, at hun var gravid med forventet fødsel den 6. november 1995, men oplyste ikke arbejdsgiveren herom før i august 1995.Efter modtagelsen af oplysningen om graviditeten afskedigede arbejdsgiveren lønmodtageren med den begrundelse, at hun havde misligholdt sit ansættelsesforhold ved ikke under ansættelsessamtalen at meddele, at hun var gravid med forventet nedkomst i november.

Sagen blev anlagt ved Byretten i Århus, som ikke gav lønmodtageren medhold i, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven. Landsrettens flertal fandt derimod, at Ligebehandlingsloven var overtrådt og tilkendte lønmodtageren en godtgørelse svarende til 3 måneders løn.Arbejdsgiveren fik 3. instansbevilling til at indbringe sagen for Højesteret. Højesteret anmodede EF-domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkning af ligebehandlingsdirektivet (rådets direktiv 76/207/EØF) og graviditetsdirektivet (rådets direktiv 92/85/EØF). EF-domstolen fastslog, at såvel ligebehandlings- som graviditetsdirektivet er til hinder for afskedigelse af en lønmodtager på grund af graviditet, selvom lønmodtageren er ansat for en bestemt periode, selvom hun har undladt at oplyse sin arbejdsgiver om graviditeten, skønt hun var vidende herom ved indgåelsen af ansættelsesaftalen, og selvom hun på grund af sin tilstand ikke vil kunne arbejde i en væsentlig del af ansættelsesperioden.EF-domstolen blev tillige spurgt, om det forhold, at lønmodtageren blev ansat af en stor virksomhed, som hyppigt gjorde brug af vikaransættelser, havde nogen betydning for besvarelsen af det første spørgsmål. Hertil svarede EF-domstolen, at det har ikke nogen betydning for fortolkningen af artikel 5, stk. 1 i direktiv 76/207 og artikel 10 i direktiv 92/85, at lønmodtageren er ansat i en meget stor virksomhed, der hyppigt anvender vikaransættelser.

EF-domstolens dom er tidligere omtalt på her hjemmesiden.Efter EF-domstolens dom, nedlagde arbejdsgiveren påstand om stadfæstelse af landsretsdommen, mens HK gentog sin oprindelige påstand om, at lønmodtageren skulle have tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn. For Højesteret angik sagen således alene spørgsmålet om, hvorvidt lønmodtageren var berettiget til en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 3, der oversteg 3 måneders løn. Højesteret tilkendte lønmodtageren en godtgørelse svarende til 6 måneders løn og udtalte følgende:"Efter EF-domstolens afgørelse finder Højesteret, at der ved udmålingen af godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16 til XX ikke bør ske fravigelse af de retningslinier, der har udviklet sig i retspraksis vedrørende godtgørelse ved afskedigelse i strid med ligebehandlingslovens § 9 i relation til arbejdsaftaler indgået for et ubestemt tidsrum - hverken i opadgående eller nedadgående retning. Henset til XX’s ansættelsestid på 3 måneder fastsættes godtgørelsen herefter til kr. 87.000,00 svarende til 6 måneders løn."

Med Højesteretsdommen er det nu fastslået, at der ved overtrædelse af ligebehandlingslovens § 9, som minimum udmåles en godtgørelse svarende til 6 måneders løn, og at der ikke ved fastsættelsen af godtgørelsen er forskel på, om lønmodtageren er ansat i en tidsbegrænset eller tidsubegrænset ansættelse. Hvis du ønsker at vide mere om sagen, er du velkommen til at kontakte advokat Mette Østergaard.