Viden skal deles

Ansættelsesbevislovens anvendelse på korte ansættelsesforhold

Højesteret har i en ny dom stadfæstet en landsretsafgørelse om anvendelse af ansættelsesbevisloven på ansættelsesforhold under 1 måneds varighed.

Schebye Jacobsen har tidligere i nyhedsbrev af 7. januar 2003 omtalt sagen.

Sagens omstændigheder
Lønmodtageren tiltrådte i begyndelsen af januar 2000 en deltidsstilling hos arbejdsgiveren. Der blev ikke i forbindelse med ansættelsen eller senere udarbejdet et ansættelsesbevis. Efter gensidig aftale blev parterne enige om, at ansættelsesforholdet skulle ophøre pr. 28. januar 2000. Efter ansættelsesforholdets ophør opstod der tvist om lønmodtagerens løn, og lønmodtageren rejste i den forbindelse krav om godtgørelse for manglende ansættelseskontrakt.

Byretten frifandt arbejdsgiveren for godtgørelseskravet på grund af ansættelsesforholdets korte varighed.

Østre Landsret fandt imidlertid, at ansættelsesbevisloven efter sit formål måtte forstås således, at loven også omfatter et ikke-tidsbegrænset ansættelsesforhold, der bringes til ophør inden en måned.

Højesteretsdommen
Højesteret kom som nævnt til samme resultat. Det fremhæves i præmisserne, at ordlyden af lovens § 1, stk. 1, 1. pkt. ikke angiver, at der skal lægges vægt på den aftalte eller faktiske varighed. Bestemmelsen er udformet som led i gennemførelsen af et EF-direktiv (nr. 91/533 af 14. oktober 1991), der gælder for enhver arbejdstager. Medlemsstaterne har efter direktivet mulighed for at undtage arbejdstagere, hvis arbejdsforhold ”ikke overstiger en samlet varighed af en måned”.

På denne baggrund konkluderer Højesteret, at ansættelsesbevisloven må forstås således, at loven omfatter alle ansættelsesforhold, hvis varighed ved deres etablering ikke er begrænset til en måned eller derunder, og derfor omfatter den i praksis mest udbredte ansættelsesform, hvor ansættelse sker indtil videre.

Efter lovens § 2, stk. 1, 2. pkt. skal arbejdsgiveren opfylde sin pligt til at give oplysninger senest en måned, efter ansættelsesforholdet er påbegyndt. Bestemmelsen angiver ifølge Højesteret ikke, at pligten forudsætter, at ansættelsesforholdet fortsat består.

På baggrund heraf – og da det var ubestridt, at lønmodtageren var ansat på ubestemt tid  - tiltrådte Højesteret, at arbejdsgiveren var forpligtet til at lave et ansættelsesbevis uanset, at ansættelsesforholdet blev bragt til ophør inden en måned.

Schebye Jacobsens bemærkninger
På baggrund af Højesterets dom må enhver tvivl om ansættelsesbevislovens anvendelse på ikke-tidsbegrænsede ansættelsesforhold være væk. En lønmodtager vil således altid have krav på en ansættelseskontrakt uanset, om ansættelsesforholdet faktisk bliver af under en måneds varighed.

Højesterets dom er afsagt den 11. november 2003.


Ønsker du yderligere oplysninger i sagen kan du kontakte advokat Trine Binett Jørgensen


Dommen kan rekvireres hos advokatsekretær Connie Vejlin