Viden skal deles

Erstatning på kr. 50.000,00 til elev i sag om psykisk chikane

I en sag om berettigelsen af en elevs ophævelse af en uddannelsesaftale krævede eleven erstatning for psykisk chikane.

 

Sagens omstændigheder

 

Eleven påbegyndte sin uddannelse hos et lastbilsværksted som mekaniker den 31. juli  2000. Uddannelsesperioden løb frem til den 30. januar 2004.

 

Den 17. august 2001 drøftede eleven og værkstedschefen hos arbejdsgiveren forskellige forhold på arbejdspladsen. Eleven blev spurgt, hvorfor han virkede ked af det og var opfarende. Eleven havde i næsten hele uddannelsesperioden følt sig psykisk chikaneret af mange af sine kolleger, men han fortalte ikke om denne chikane men oplyste, at han var træt af at gå og feje så meget.

 

Den psykiske chikane bestod ifølge eleven bl.a. i, at eleven blev drillet med sin størrelse og vægt, at man brugte hans værkstedsskab som skraldespand, væltede skabet og elevens værktøj i værkstedsgraven og svinede værktøjet til. Eleven blev endvidere drillet med, at han ikke blev på værkstedet efter arbejdstids ophør, og at han led af astma og allergi. Han blev desuden isoleret fra det sociale samvær og blev i vidt omfang sat til rene oprydnings- og rengøringsarbejder.

 

Den 2. november 2001 fortalte eleven værkstedschefen, hvad der var galt. Værkstedschefen sagde, at eleven selv måtte prøve at tale med sine kolleger. Få dage efter kontaktede eleven tillidsmanden og fortalte også ham om chikanen.

 

Efter råd fra sin læge blev eleven sygemeldt den 14. november 2001.  Den 3. december 2001 blev der afholdt møde i elevens fagforening, hvor bl.a. eleven, værkstedschefen og tillidsmanden deltog.

 

Efterfølgende holdt værkstedschefen og tillidsmanden møde med elevens kolleger. Kollegerne gav på dette møde udtryk for, at de ikke kunne forstå eleven, men at de alle var indstillet på, at eleven skulle tilbage i arbejde. Værkstedschefen orienterede eleven om mødet telefonisk. Eleven ville tænke over det.

 

Den 5. februar 2001 blev der afholdt et nyt møde mellem parterne. På dette møde ophævede eleven uddannelsesaftalen.

 

Sagen blev herefter indbragt for Tvistighedsnævnet, som frifandt arbejdsgiveren med stemmerne 4-3.

 

Tvistighedsnævnets afgørelse blev herefter indbragt for byretten i Brønderslev.

 

I sagen forelå en erklæring fra elevens egen læge, hvoraf det fremgik, at eleven det sidste halve års tid havde haft flere episoder med ukarakteristiske symptomer med åndenød, snurren for læber, fingre og tæer mm. Eleven led af hyperventilationsanfald/angstanfald. Efter lægens vurdering var der god overensstemmelse mellem elevens fysiske og psykiske symptomer og det tiltagende dårlige psykiske arbejdsmiljø.

 

I en psykologerklæring af 11. september 2002 var det anført, at eleven var ramt af posttraumatisk belastningsreaktion og fortsat sloges med følgerne heraf.

 

Byrettens afgørelse

 

Byretten fandt det godtgjort, at eleven var blevet udsat for chikane og dårlig behandling fra flere af de ansatte hos arbejdsgiveren. Behandlingen havde haft en sådan karakter og varighed, at han havde været berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen.

 

Retten lagde til grund, at der var en hård og til tider spydig tone mellem medarbejderne på værkstedet, og mente derfor, at der påhvilede virksomheden et særligt ansvar for at holde øje med, at nye medarbejdere kunne finde sig til rette og trives. Retten fandt endvidere, at dette forhold måtte sammenholdes med, at det må betragtes som almindelig kendt, at et ”mobbeoffer” på grund af usikkerhed og reduceret selvtillid ikke kan forventes at sige fra og påkalde sig hjælp fra kolleger og ledere.

 

På den baggrund burde værkstedschefen, som repræsenterede arbejdsgiverens ledelse, så vel før som efter den 17. august 2001 have været klar over problemerne eller have undersøgt forholdene nærmere. Retten lagde til grund, at arbejdsgiveren intet foretog sig i den retning, idet man overlod det til eleven selv at klare problemerne. Arbejdsgiveren fandtes som følge heraf ansvarlig for, at situationen fortsatte og forværredes, så eleven måtte sygemeldes og siden var nødsaget til at ophæve uddannelsesaftalen.

 

Retten fastsatte herefter erstatning til kr. 50.000,00 under hensyntagen til forholdets grovhed og de psykiske og økonomiske følger for eleven. Heri var inkluderet de positive udgifter til psykologhjælp, som retten fandt tilstrækkeligt dokumenteret.

 

Afgørelsen er anket til landsretten.

 

Dommen er opsigtsvækkende, idet det generelt er meget vanskeligt at få overbevist domstolen om, at en ansat har været udsat for psykisk chikane.

 

Det er også bemærkelsesværdigt, at retten direkte tilkendegiver, at et mobbeoffer ikke kan forventes at sige fra og påkalde hjælp fra kolleger og ledere, og at der påhviler en arbejdsgiver et særligt ansvar for at søge at løse problemer, som man burde være vidende om.

 

Retten har anlagt en lempelig bevisvurdering, der synes at minde om bevisbyrden i sexchikanesager.

 

Ifølge dommen var den beskrevne chikane af grov  karakter, ligesom der har været konkrete episoder at forholde sig til. Dette må antages at have været af betydning for rettens afgørelse, ligesom det muligvis også har haft betydning, at der var tale om en elevansættelse. En elev befinder sig i en særlig sårbar situation som ansat. – I en tidligere sag vedrørende et elevforhold (U 1997.966 V) fik en elev også tilkendt en erstatning på grund af grov chikane. Erstatningen blev fastsat til kr. 45.000.

 

Ønsker du yderligere information, kan du kontakte advokat Mette Østergård.