Viden skal deles

Frifindelse af bestyrelse - herunder medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem - for bestyrelsesansvar

Vestre Landsret har med en tilkendegivelse den 23. oktober 2003 pure frifundet bestyrelsen for det nu konkursramte AOF i Århus for bestyrelsesansvar.

Sagens omstændigheder

AOF i Århus (herefter benævnt AOF) blev i maj 2000 erklæret konkurs efter bestyrelsens indgivelse af konkursbegæring.

Forud herfor havde AOF fra 1996 til 2000 undergået en stadig negativ økonomisk udvikling fra et positivt årsresultat i 1995 med en betydelig egenkapital til over årene stedse at have meget negative årsresultater og på tidspunktet for konkursbegæringens indgivelse at have en negativ egenkapital på over kr. 6 mio.

Allerede i revisionsprotokollatet for årsregnskabet 1996 meddelte revisionen, at løbende opfølgningsrutiner ikke havde fungeret tilfredsstillende, ligesom man for årsregnskabet 1997 og de følgende år tog forbehold for virksomhedens videreførelse.

Bestyrelsen for AOF havde løbende tilstræbt at rette op på de negative resultater, ved at intensivere omfanget af bestyrelsesmøder og indhente professionel hjælp til at ændre den økonomiske situation.

Efter konkursen anlagde konkursboet sag mod bestyrelsen, herunder det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem. Der blev rejst krav om betaling af en skønsmæssigt fastsat erstatning på kr. 1,5 mio. med henvisning til, at bestyrelsen havde handlet ansvarspådragende ved at fortsætte driften af AOF udover årsskiftet 1998/1999, fra hvilket tidspunkt det senest måtte have stået bestyrelsen klart, at en videreførelse af AOF var nyttesløs.

Vestre Landsrets tilkendegivelse

Ved bedømmelsen af, om de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer har pådraget sig et erstatningsansvar i anledning af AOF's konkurs, anfører Vestre Landsret, at det er afgørende, om de som bestyrelsesmedlemmer har medvirket til at lade AOF fortsætte driften, selvom det måtte have stået dem klart, at en videreførelse var håbløs og ville påføre kreditorerne tab.

Ved denne vurdering må oplysningerne om udviklingen i AOF's økonomi sammenholdes med oplysningerne om den viden om økonomien, som bestyrelsesmedlemmerne havde - eller som de ved en forsvarlig tilrettelæggelse af administrationen burde have haft - og de skridt, som de på den baggrund tog.

Landsretten anfører videre, at det ved vurderingen må tillægges betydning, at AOF på den ene side var en vidtforgrenet organisation med en stor omsætning og et betydeligt antal medarbejdere, og på den anden side en organisation med et ideelt formål, hvis bestyrelsesmedlemmer ikke modtog vederlag for deres arbejde.

Efter sagens oplysninger fandt landsretten ved ansvarsvurderingen anledning til at sondre mellem perioderne 1996 til 1998 og 1999 til 2000.

Om perioden 1996 til 1998 bemærker Vestre Landsret, at på baggrund af oplysningerne om, hvad bestyrelsen i AOF havde foretaget sig - herunder navnlig det forhold, at AOF, da problemerne viste sig, knyttede kyndige personer til sig som økonomichefer og konsulenter, sammenholdt med oplysningerne om det arbejde med at få styr på økonomien, som disse personer udførte - har bestyrelsens medlemmer haft føje til at fæste lid til budgettet for 1999 og dermed gå ud fra, at den økonomiske udvikling i AOF kunne vendes.

Det er derfor ikke ansvarspådragende for bestyrelsens medlemmer, at de i perioden frem til udløbet af 1998 valgte at fortsætte driften.

Om perioden 1999 til 2000 bemærker landsretten, at der efter bevisførelsen for landsretten intet holdepunkt er for, at bestyrelsens formand eller øvrige medlemmer forud for bestyrelsesmødet den 26. april 2000 (datoen for revisors fremlæggelse af resultatoversigt pr. 31. december 1999 udvisende et underskud på kr. 2.525.000 – i modstrid med kvartalsregnskabet pr. 30. september 1999, der viste et forventet resultat for 1999 på kr. 42.189) har haft kendskab til det betydelige underskud for 1999. Efter oplysningerne om de bestræbelser, som bestyrelsen har udfoldet for at få bragt orden i de regnskabsmæssige funktioner, er der heller ikke grundlag for at fastslå, at de burde have haft det.

På den anførte baggrund og på baggrund af de væsentlige besparelser, bestyrelsen havde iværksat, og de budgetter, der forelå for 2001 og fremefter, fandt landsretten heller ikke grundlag for at fastslå, at bestyrelsens medlemmer på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med konkursbegæringens indgivelse burde have indset, at AOF ikke kunne reddes. Det er derfor ikke ansvarspådragende for bestyrelsens medlemmer, at de ikke på et tidligere tidspunkt indstillede driften af AOF.

Som følge af det anførte vil de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer blive frifundet, hvis der skal afsiges dom.

Schebye og Jacobsens bemærkninger

Vestre Landsrets tilkendegivelse er udtryk for – i overensstemmelse med hidtidig retspraksis – at bestyrelsesmedlemmer kun ifalder ansvar i det omfang, det måtte have stået en bestyrelse klart, at en videreførelse af selskabet er håbløs og vil påføre kreditorerne tab.

Schebye og Jacobsen repræsenterede HK som mandatar for det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem, og procederede under sagen på, at culpabedømmelsen i forhold til det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem skulle være lempeligere, herunder at et eventuelt ansvar skulle lempes i medfør af erstatningslovens regler herom. Dette fik Vestre Landsret ikke lejlighed til at tage stilling til, men de faglige organisationer bør være opmærksomme på, at de af deres medlemmer, der indvælges i en bestyrelse som medarbejderrepræsentanter, risikerer at pådrage sig et bestyrelsesansvar.

Vestre Landsret har efterfølgende den 5. februar 2004 afsagt dom i sagen i overensstemmelse med tilkendegivelsen. Sagen er anket til Højesteret.

Såfremt De har spørgsmål til sagen, er De velkommen til at kontakte advokat Ulla Jacobsen.

Vestre Landsrets dom kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Helle Hebsgaard