Viden skal deles

Højesteret har afsagt 2 domme vedrørende funktionærers retsstilling ved manglende genindtrædelse i ansættelsesforholdet i forbindelse med ophør af en lovlig arbejdskonflikt

I dommen trykt i U 2003/13H havde 2 funktionærer været ansat hos arbejdsgiveren i mere end 18 år, da LO varslede strejke i februar 1998, hvilken varsling blev fulgt op af lockout-varsler af DA. Den 27. april 1998 trådte den varslede konflikt i kraft og ophørte den 8. maj 1998 efter lovindgreb (lov nr. 264 af 7. maj 1998 om fornyelse af visse kollektive overenskomster m.v.) I loven er indsat en fortrædigelsesklausul.

Efter konfliktens ophør afviste arbejdsgiveren at lade funktionærerne genindtræde i deres stillinger. Funktionærerne rejste herefter krav om fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2a. Sø- og Handelsretten mente, at strejkevarslet måtte sidestilles med en opsigelse fra funktionærernes side og fandt derfor ikke, at de havde krav på fratrædelsesgodtgørelse. Højesteret var ikke enig heri og fastslog ”at det ville være i strid med funktionærlovens beskyttelsesformål, at F1 og F2 i denne situation afskæres fra fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a, stk. 1. Det forhold, at A efter konfliktens ophør afviste at lade dem genindtræde i deres hidtidige stillinger, må derfor i relation til funktionærlovens § 2a sidestilles med, at arbejdsforholdet er blevet bragt til ophør ved A´s opsigelse”.I Højesterets dom af 27. december 2002 afgav arbejdsgiverens faglige organisation DI lock-out-varsel den 14. og den 23. februar 2002. Funktionærens faglige organisation HK kontra-varslede herefter strejke den 2. og 12. marts 1998. Konflikten trådte i kraft den 27. april 1998 og ophørte den 8. maj 1998 ligeledes i forbindelse med det omtalte lovindgreb. Den 7. maj 1998 meddelte arbejdsgiveren funktionæren, at man ikke var i stand til at beskæftige hende.

Funktionæren gjorde gældende, at hun havde krav på opsigelsesvarsel i henhold til funktionærloven regnet fra den 7. maj 1998. Højesteret stadfæstede den indankede Sø- og Handelsrets dom, som ikke gav funktionæren medhold, og begrundede sin afgørelse med ”at det i overensstemmelse med hidtidig arbejdsretlig praksis og teori må lægges til grund, at iværksættelse af lovlig strejke eller lockout indebærer, at de individuelle arbejdsforhold som udgangspunkt må betragtes som ophørt og ikke blot som suspenderet, og at dette også gælder for ansatte, der er omfattet af funktionærloven. Dette findes også bedst stemmende med reglen i funktionærlovens § 2, stk. 10. Af det nævnte udgangspunkt følger, at en funktionær, der som F ikke genansættes efter arbejdskonfliktens ophør ikke har krav på opsigelse med det varsel, der følger af funktionærlovens almindelige bestemmelser”. Med hensyn til arbejdsretlig praksis kan henvises til Arbejdsretligt Tidsskrift 1998/62 (nr. 98.342) som fastslog, at det følger af fast arbejdsretlig teori og praksis, at medarbejderes ansættelsesforhold ophører ved etablering af konflikt, og at de ikke har noget ubetinget krav på genansættelse ved konfliktens ophør. Dette gjaldt ifølge dommen også de i sagen 3 omhandlede medarbejdere, der havde funktionærstatus.

Umiddelbart kan de to højesteretsdomme synes uforenelige. U 2003/13H lægger ved afgørelsen af, hvem der har bragt ansættelsesforholdet til ophør, vægt på arbejdsgiverens tilkendegivelse om den manglende mulighed for genindtrædelse efter konfliktens afslutning, mens dommen af 27. december 2002 fastslår, at ansættelsesforholdet som udgangspunkt må anses for ophørt i forbindelse med lovlig strejke/lockout. Med sidstnævnte udgangspunkt kunne man måske hævde, som Sø- og Handelsretten gjorde i U 2003/13H, at funktionæren ikke havde krav på fratrædelsesgodtgørelse, fordi ansættelsesforholdet allerede var bragt til ophør ved etablering af konflikten, hvor strejkevarslet kom før arbejdsgiverens lockout. U 2002/13H må imidlertid forstås således, at det ville føre til urimelige resultater, hvis det i relation til funktionærlovens § 2a blev afgørende i en arbejdskonflikt, hvem der først varslede konflikten, idet dommen giver udtryk for, at resultatet nås ved en formålsfortolkning af funktionærloven, som er en beskyttelseslov.

Det kan imidlertid ikke på samme måde anses for urimeligt at betragte ansættelsesforholdet som ophørt som sådan ved konflikten, henset til at der med funktionærlovens § 2, stk. 10 er taget stilling til, at funktionærlovens ellers ufravigelige opsigelsesregler ikke kan gøres gældende i tilfælde af lovlig konflikt.Dommene er derfor ikke efter vores opfattelse uforenelige.

Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte advokat Karen-Margrethe Schebye.