Viden skal deles

Fuld løn under udvidet barselsorlov

En faglig voldgift har behandlet en tvist om, hvorvidt en overenskomst gav ret til fuld løn under den nugældende barselsorlov. 

Sagens baggrund
Sagen blev rejst af HK, og drejede sig om fortolkning af overenskomsten indgået mellem HK Hjørring-Brønderslev og SID Brønderslev afdeling. Den gældende overenskomst for perioden 1999-2005 blev indgået den 8. februar 2001 med ikrafttrædelse den 1. april 1999. Spørgsmålet i sagen var, om HK´s medlemmer havde krav på fuld løn også i den udvidede periode af barselsorloven, som blev indført i marts 2002 ved ændring af ligebehandlingsloven og dagpengeloven.


HK nedlagde principalt påstand om, at der var ret til fuld løn i de 46 uger, der fremgår af dagpengelovens § 13, stk. 4, 2. pkt. , subsidiært i de 32 uger, der fremgår af dagpengelovens § 13, stk. 2, 1. pkt. SID påstod frifindelse, men anerkendte, at der var ret til fuld løn i overensstemmelse med de hidtidige regler og praksis. Det vil sige fuld løn til  moderen i 4 uger før fødsel og 14 uger efter fødsel, i 2 uger til faderen i forbindelse med fødslen, i 10 uger til enten moderen eller faderen mellem den 15. og 24. uge, samt i 2 uger til faderen (den 25. og 26. uge) efter fødslen. SID bemærkede endvidere, at det anerkendtes, at den forholdsmæssige nedsættelse af dagpenge, som indtræder i den situation, hvor forældre vælger at udvide orlovsperioden fra 32 uger til 40 uger eller 46 uger, er en sådan justering, der må anerkendes og følgelig ikke påvirke retten til fuld løn efter overenskomsten.

Overenskomstens § 8 har følgende indhold:
”Under fravær som følge af graviditet, fødsel eller adoption ydes der medarbejderen orlov med fuld løn i den periode, hvor der til enhver tid er ret til orlov i henhold til lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. og dagpenge i henhold til dagpengeloven.”

Bestemmelsen var videreført uændret fra parternes 1991-overenskomst, hvor den trådte i stedet for følgende bestemmelse i parternes 1989-overenskomst: ”Under fravær som følge af graviditet og fødsel samt adoption ydes medarbejderen orlov med fuld løn i henhold til lov om barselsorlov m.v., lov 234 af 4. juni 1980 samt dagpengeloven, lov nr. 572 af 7. dec. 1983 med efterfølgende ændringer.”

Under voldgiftssagen blev der afgivet forklaringer om baggrunden for den ændrede formulering i 1991 og bestemmelsens praktisering fra begge parters side. Det fremgik heraf, at parterne i 1991 ændrede bestemmelsen, fordi de var enige om, at overenskomsten fremover automatisk skulle følge ligebehandlings- og dagpengeloven. Baggrunden herfor var, at der ved lovændringen i december 1989, hvor den samlede periode med orlov og dagpenge blev udvidet fra 22 til 30 uger, opstod en uoverensstemmelse mellem overenskomstens og lovgivningens periodebestemmelse.

Det blev fra HK’s side blandt andet gjort gældende, at overenskomstens ordlyd åbenbart gav krav på fuld løn i den periode, hvor der efter dagpengeloven til enhver tid er ret til dagpenge, og at en forståelse efter ordlyden helt var i overensstemmelse med, hvad parterne efter de afgivne forklaringer tilsigtede.

Fra SID’s side blev det blandt andet gjort gældende, at lovhenvisningen i overenskomstbestemmelsen skulle forstås som en henvisning til den gældende lovgivning på tidspunktet for overenskomstens indgåelse, og at ingen af parterne ved overenskomstforhandlingerne forud for den nugældende overenskomst kunne påregne så væsentlige konsekvensændringer, som 2002-lovændringen medførte. Ændringen måtte derfor anses for at være så fjernt fra parternes fælles forudsætninger, at § 8 i overenskomsten ikke kunne forstås som hævdet af HK.

Kendelsen
Opmanden udtalte, at ordlyden af overenskomstens § 8, stk. 1 giver krav på orlov med fuld løn ved barsel i den periode, hvor der ”til enhver tid” er ret til orlov efter ligebehandlingsloven og ret til dagpenge efter dagpengeloven.

Opmanden fandt endvidere, at det efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at overenskomsten blev ændret i 1991, fordi parterne var enige om, at overenskomsten fremover automatisk skulle følge ligebehandlings- og dagpengeloven. I den forbindelse tillagde opmanden det tillige vægt, at da der ved lovændring i 1997 skete en udvidelse af orlovs- og dagpengeperioden med 2 uger (til faderen), blev dette taget til efterretning af begge parter.

På denne baggrund og yderligere henset til, at ændringen i overenskomstbestemmelsen 1991 blev gennemført uden, at der blev foretaget beregninger af nogen art, fandt opmanden ikke grundlag for en indskrænkende fortolkning af overenskomstens § 8, stk. 1 med henvisning til, at parterne skulle have aftalt bestemmelsen ud fra en fælles forudsætninger om, at der var en grænse for, hvilke lovmæssige periodeudvidelser, der kunne give ret til fuld løn efter overenskomsten. Heller ikke de økonomiske konsekvenser af lovændringen i 2002 kunne føre til en indskrænkende fortolkning.

Opmanden fandt derimod ikke, at der var ret til fuld løn i den periode, som forældrene havde mulighed for at forlænge orloven med fra 32 uger med dagpenge til 46 uger med forholdsmæssigt nedsatte dagpenge. Opmanden fandt, at denne yderligere valgmulighed repræsenterede en nydannelse af en helt anden karakter end de lovændringer, som parterne med den ændrede formulering af § 8, stk. 1 måtte antages at  have villet taget højde for.

Opmandens  konklusion blev således, at der var krav på orlov med fuld løn i de 32 uger, der  fremgår af sygedagpengelovens § 13, stk. 2, 1. pkt.

Schebye Jacobsens bemærkninger
Med kendelsen er det fastslået, at udgangspunktet er, at der skal gives fuld løn for den nu udvidede barselsorlovsperiode, hvis det aftalemæssigt eller overenskomstmæssigt er fastsat, at der er ret til fuld løn i den periode, hvor der er ret til orlov/dagpenge efter den til enhver tid gældende lovgivning. Kendelsen viser imidlertid også, at de bagvedliggende forhandlinger og forudsætninger for bestemmelsens indførelse nærmere må undersøges for at konstatere, om disse måtte tale imod den strikte ordlydsfortolkning.

Til illustration af, hvad en anden ordlyd og andre forudsætninger, kan betyde kan henvises til en voldgiftskendelse i en sag mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. I denne sag havde Finansforbundets medlemmer ikke krav på fuld løn under den udvidede barselsorlov.

I denne sag henviste overenskomstbestemmelsen imidlertid alene til, at arbejdsgiveren ved graviditet og barsel betalte fuld løn under den del af fravær ”hvor medarbejderen efter kapitel 7 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er berettiget til dagpenge ….”.

Opmanden fastslog, at en sådan henvisning som udgangspunkt måtte forstås som en henvisning til loven på det tidspunkt, hvor bestemmelsen blev vedtaget. Dette var understøttet af, at bestemmelsen blev vedtaget på baggrund af en beregning af den af bestemmelsen følgende lønudgift ud fra den på vedtagelsestidspunktet gældende lovgivning. Samtidig tilkendegav arbejdstagersiden - som foreslog bestemmelsen – ikke under forhandlingerne, at meningen var, at den skulle forstås som en henvisning til dagpengeloven med det indhold, den til enhver tid måtte få.

Voldgiftsafgørelsen i sagen mellem HK og SID er afsagt den 8. januar 2004.

Spørgsmål vedrørende afgørelsen kan rettes til advokat Mette Østergård

Afgørelsen kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Helle Hebsgaard