Viden skal deles

Sø- og Handelsretten har for nylig afsagt yderligere en dom om medarbejderes rettigheder i forbindelse med aktieoptioner tildelt før ikrafttrædelsen af aktieoptionsloven pr. 1. juli 2004. Sagen drejede sig om en medarbejders krav på kontant differenceafregning af tildelte aktieoptioner. 

Sagen var anlagt af Teknisk Landsforbund på vegne af et medlem, der blev repræsenteret af Schebye Jacobsen.  

Sagens baggrund 
Den 15. september 2000 fik medarbejderen tildelt 40 stk. aktieoptioner, som kunne udnyttes til at købe aktier under forudsætning af, at selskabet blev børsnoteret senest den 31. december 2003. Optionerne kunne udnyttes på to nærmere fastsatte tidspunkter. Det fremgik endvidere af ordningen, at aktieoptionerne - hvis selskabet ikke blev børsnoteret - automatisk ville blive forvandlet til fantomaktier med ret til differenceafregning. Beløbet, hvormed optionerne kunne kræves differenceafregnet, var nærmere specificeret i vilkårene for ordningen. Det fremgik af ordningen, at medarbejderen skulle være ansat i en uopsagt stilling på tidspunktet for udnyttelse af optionerne eller, når der skulle ske differenceafregning. 

Medarbejderen deltog i ordningen sammen med 156 andre nøglemedarbejdere. Det fremgik af dokumenterne, hvorved medarbejderen fik tildelt aktieoptionerne, at ordningen var en del af selskabets personalepolitik over for nøglemedarbejdere og, at aftalen om tildeling af aktieoptionerne udgjorde et tillæg til ansættelseskontrakten. 

For Sø- og Handelsretten forklarede selskabets økonomidirektør blandt andet, at formålet med ordningen var at tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere i en meget konkurrencepræget branche. 

Medarbejderen blev opsagt i december 2002 i forbindelse med en masseafskedigelsesrunde og rejste i 2004 - da selskabet ikke blev børsnoteret - krav om differenceafregning. Arbejdsgiveren afviste kravet under henvisning til, at der ikke var tale om løn, idet der dels ikke forud for tildelingen var givet medarbejderen et tilsagn om tildelingen, dels at der var tale om en engangstildeling og ikke en ordning, der indgik som en løbende vedlæggelse af medarbejderne. På denne baggrund ønskede arbejdsgiveren at håndhæve klausulen om bortfald af retten til differenceafregning som følge af medarbejderens fratrædelse.  

Sø- og Handelsrettens dom 
Sø- og Handelsretten fandt under henvisning til, at formålet med ordningen var fastholdelse, at optionerne var tildelt som led i ansættelsesforholdet som et led i selskabets personalepolitik, at tildelingen skete på grundlag af en vurdering af medarbejderens betydning som nøglemedarbejder og at tildelingen var et alternativ til fastholdelse gennem lønfastsættelse, at de tildelte optioner var løn i funktionærlovens forstand. Sø- og Handelsretten tilsidesatte på den baggrund bortfaldsklausulen i medfør af funktionærlovens § 17a.  

Sø- og Handelsretten fandt endvidere, at kravet på differenceafregning var erhvervet på tidspunktet fortildelingen af optionerne og gav derfor medarbejderen medhold i, at han havde krav på differenceafregning af det fulde tilgodehavende. Sø- og Handelsretten fandt således ikke grundlag for, at der alene skulle ske en forholdsmæssig differenceafregning.

Schebye Jacobsens bemærkninger 
Dommen er interessant, fordi den tager stilling til, om en engangstildeling af aktieoptioner, hvorom der ikke på forhånd var givet et tilsagn til medarbejderen, er omfattet af beskyttelsen i funktionærlovens § 17a. Det har således været hævdet, at der i så fald ikke er tale om løn, idet medarbejderen ikke har haft et retskrav på ydelsen (tildelingen). 

Resultatet er imidlertid helt i overensstemmelse med det arbejdsretlige lønbegreb. Det er således ikke afgørende for anvendelse af lønbegrebet, om medarbejderen på forhånd har fået et tilsagn om tildelingen. Det forhold, at der alene er tale om én tildeling udelukker heller ikke, at medarbejderens ret til udnyttelse af optionerne er beskyttet som et vederlag omfattet af funktionærlovens § 17a. Det afgørende er, at tildelingen rent faktisk har fundet sted og, at medarbejderen kan støtte ret på aftalen om tildeling. Dermed er retskravsbetingelsen opfyldt. Det kan ikke kræves, at ordningen hviler på (hverken tidligere eller fremtidige) regelmæssige tildelinger af optioner. På denne baggrund kan det reelt diskuteres, hvorvidt det overhovedet er nødvendigt at anvende funktionærlovens § 17a på aftalen. 

Optionerne var tildelt som led i ansættelsesforholdet, hvorfor det påhvilede arbejdsgiveren at afkræfte en formodning for, at der er tale om en ydelse, der er omfattet af lønbegrebet. Denne formodning kan arbejdsgiveren som alt overvejende hovedregel ikke løfte. 

Endvidere er dommen interessant, fordi medarbejderen fik ret til differenceafregning af det fulde beløb og ikke alene en forholdsmæssig andel. Resultatet er på dette punkt i tråd med den praksis, der er knæsat af Højesteret i Intel-sagen (U2005.671H - omtalt i vort nyhedsbrev af 24. november 2004) for rene aktieoptionsordninger, hvor medarbejderen har fået tildelt optioner forud for ikrafttrædelse af aktieoptionsloven pr. 1. juli 2004. 

Dommen er afsagt af Sø- og Handelsretten den 21. oktober 2005. 

Dommen er anket til Højesteret. 

Hvis du har spørgsmål til dommen, kan du kontakte advokat Arvid Andersen. Dommen kan rekvireres hos advokatsekretær Camilla Groth Poulsen