Viden skal deles

Ikke ret til afskedigelse med rådighedsløn eller aktuel egenpension for kommunalt ansat tjenestemand i forbindelse med etablering af fælles kommunalt skattesamarbejde

Højesteret har stadfæstet en dom fra Østre Landsret, hvorefter en kommunalt ansat tjenestemand måtte tåle de geografiske og organisatoriske ændringer, som etablering af en fælles kommunal skatteadministration indebar for hans ansættelsesforhold.  

Sagen var anlagt af HK på vegne et medlem, der blev repræsenteret af Schebye Jacobsen. 

Sagens omstændigheder 
Tjenestemanden var ansat i henhold til det kommunale tjenestemandsregulativ med anciennitet fra den 1. juli 1973. Af ansættelsesbrevet fremgik det, at tjenestemanden var ansat ”ved Glamsbjerg Kommunes skatteforvaltning”. 

Med virkning fra den 1. juli 2001 etableredes der imellem Faaborg, Glamsbjerg og Haarby kommuner en fælles kommunal skatteadministration i medfør af skattestyrelseslovens § 1 (ikke et § 60 selskab, som tjenestemanden i medfør af tjenestemandsregulativets § 12 er pligtig at tåle at arbejde i). 

Den fælles skatteadministration skulle fremover varetages af Faaborg Kommune med udgangspunkt i lokaler beliggende i Faaborg Kommune. 

Udgangspunktet for skattesamarbejdet var, at samtlige medarbejdere skulle overflyttes til Faaborg Kommune med FaaborgKommune som arbejdsgiver. Da tjenestemanden protesterede herimod, opretholdt man Glamsbjerg Kommune som arbejdsgiver for tjenestemanden. Tjenestemanden var herefter den eneste medarbejder i den fælles kommunale skatteadministration, som ikke var ansat i Faaborg Kommune.

Overflytningen til at arbejde i den fælles skatteadministration indebar, at tjenestemanden herefter havde en daglig transport på 52 km t/r. Det var en del af vilkårene for ændringen af arbejdsstedet til Faaborg Kommune, at tjenestemanden fik 1 times kørsel af arbejdstiden pr. arbejdsdag samt skattepligtig kørselsgodtgørelse. 

Der var mellem parterne enighed om, at tjenestemandens nye arbejdsopgaver i skatteadministrationen var passende. 

Tjenestemanden gjorde under sagen gældende, at han var berettiget til at kræve sig afskediget fra sin stilling som afdelingsleder i skatteforvaltningen i Glamsbjerg Kommune med rådighedsløn efter bestemmelserne i tjenestemandsregulativets § 30, stk. 1. For det første under henvisning til at det reelt var Faaborg Kommune, der nu var hans arbejdsgiver, og at han ikke var pligtig at tåle en ændring af hans ansættelsesforhold, hvorved han fik en ny arbejdsgiver, hvorfor hans stilling måtte betragtes som nedlagt. 

For det andet fordi arbejdet i skattesamarbejdet lå udenfor hans ansættelsesområde set såvel fra en geografisk som en organisatorisk synsvinkel. 

Sagens afgørelse
Østre Landsret lagde til grund, at det i forbindelse med oprettelsen af den fælles skatteadministration iFaaborg var hensigten at overføre alle medarbejderes ansættelsesforhold til Faaborg Kommune. Da tjenestemanden modsatte sigdette, besluttede Glamsbjerg Kommune i overensstemmelse med det i forarbejderne til skattestyrelsesloven anførte (at den kommune, hvor pågældende er ansat fortsat, har arbejdsgiveransvaret) at fortsætte tjenestemandens ansættelsesforhold i Glamsbjerg Kommune. 

På denne baggrund og da det kunne lægges til grund, at Glamsbjerg Kommune havde besvaret arbejdsgiveransvaret, herunder udbetaling af løn (til trods for, at Glamsbjerg Kommune fik refunderet tjenestemandens løn i kommunens ydelse for deltagelse i samarbejdet), samt retten til forfremmelse og afskedigelse af tjenestemanden, fandt landsretten, at tjenestemanden fortsat var ansat i Glamsbjerg Kommune. 

Tjenestemandens hidtidige arbejdsopgaver lå nu i den fælles skatteadministration, og Glamsbjerg Kommune var fortsat forpligtet til at sørge for, at kommunens ligning blev foretaget i henhold til ligningsplanen.Herefter og da udgifterne til stillingen fremgik af Glamsbjerg Kommunes lønbudget, fandt landsretten ikke, at tjenestemandens stilling i Glamsbjerg Kommunes skatteforvaltning kunne anses for nedlagt. 

De ændringer, der skete i tjenestemandens ansættelsesforhold som en følge af skattesamarbejdet herunder, at han blev pålagt at arbejde i Faaborg, der lå 26 km fra hans hjem, fandtes ikke at gå ud over det, tjenestemanden var pligtig at tåle, hvorfor der ikke var tale om en forflyttelse. 

Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse i henhold til grundene.

Schebye Jacobsens bemærkninger
Afgørelsen fastslår, at en ændring af en tjenestemands arbejdssted i forbindelse med etablering af en fælles kommunal skatteadministration, hvorved tjenestemanden får en daglig transport på i alt 52 km og samtidig i arbejdstidsmæssig og økonomisk henseende kompenseres for transporten, ikke går ud over den tjenestemandsretlige tålegrænse. 

Afgørelsen afgrænser imidlertid ikke i øvrigt tålegrænsen forkommunalt ansatte tjenestemænd, hverken konkret i forhold til fælles kommunale skatteadministrationer etableret i henhold til den dagældende skattestyrelses lov § 1 eller særligt i forhold til de nu forestående væsentlige ændringer indenfor skatteområdet. De ændringer - bl.a. i arbejdssted - som de hidtil kommunalt ansatte tjenestemænd nu må forudse, er således ikke afklaret i forhold til tålegrænsen. 

Højesterets dom er afsagt den 20. juni 2005. 

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Ulla Jacobsen, og dommen kan rekvireres hos Helle Hebsgaard