Viden skal deles

Tørklædeforbud ikke i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling

 

Højesteret har fastslået, at et forbud mod blandt andet at bære hovedtørklæde i et beklædningsreglement ikke var ulovligt, men sagligt begrundet i arbejdsgiverens ønske om at fremstå som en politisk og religiøs neutral virksomhed.  

Medarbejderens faglige organisation, HK, havde anlagt sagen mod Føtex.  

Sagens omstændigheder 
Medarbejderen, der var født og opvokset i Danmark med marokkanske forældre, blev i 1996 deltidsbeskæftiget som kassemedarbejder hos Føtex. I 2000 blev medarbejderen fuldtidsansat i bagerafdelingen i samme forretning. 

I begyndelsen af 2001 deltog medarbejderen i sin fritid i en religiøs læsegruppe, hvorefter hun af religiøse årsager ønskede at bære hovedtørklæde. Medarbejderen, der ikke tidligere havde båret tørklæde under arbejdet, kontaktede om aftenen den 24. maj 2001 lederen af bagerafdelingen og meddelte, at hun fremover ville bære tørklæde i forbindelse med arbejdet.  

Fredag den 25. maj 2001 blev der holdt et møde på virksomheden, hvor medarbejderen fastholdt sit ønske, og hvor arbejdsgiveren med henvisning til forretningens beklædningsreglement meddelte, at det ikke kunne lade sig gøre. Arbejdsgiveren bad medarbejderen overveje situationen til om mandagen den 28. maj 2001, hvor der igen blev afholdt et møde. Da medarbejderen fastholdt sit ønske om at bære tørklæde bortviste arbejdsgiveren hende. 

Det fremgik af medarbejderens ansættelseskontrakt, at ansættelsesforholdet var omfattet af de rettigheder og pligter, der fremgik af personalereglementet. Det fremgik endvidere, at personalereglementet var udleveret senest sammen med ansættelseskontrakten og, at det blev forudsat, at dette blev gennemlæst og var alle ansatte bekendt. 

I 2000 udarbejdede arbejdsgiveren noget internt informationsmateriale, hvoraf blandt andet følgende fremgik: 

”På alle områder, hvor der ikke er krav om en bestemt hovedbeklædning, er det en del af vor uniformeringskrav, at medarbejderne ikke bærer hovedbeklædning.” 

Det var ubestridt under sagen, at tilsvarende beklædningsregler var gældende før 2000 og, at beklædningsreglerne var blevet håndhævet konsekvent. 

Højesterets dom  
Højesteret anførte, at de formelt set neutrale beklædningsregler i særlig grad rammer den del af de muslimske kvinder, der af religiøse grunde bærer hovedtørklæde. 

Højesteret slog imidlertid fast, at der ikke var tale om ulovlig indirekte forskelsbehandling, idet beklædningsreglementet, der blev håndhævet konsekvent overfor alle medarbejdere, var ”objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde formålet hensigtsmæssige og nødvendige”. 

Det blevet fra Højesterets side endvidere bemærket, at det ”ikke kan være afgørende for tilladeligheden, om en virksomhed som led i kravet om uniform eller bestemt beklædning foreskriver anvendelsen af en bestemt hovedbeklædning eller foreskriver, at de ansatte ikke må bære hovedbeklædning.” 

Endelig er dommen afsluttet med bemærkning om, at der er ”efter Den europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis heller ikke grundlag for at anse håndhævelsen af forbuddet for stridende mod menneskerettighedskonventionens artikel 9.” 

Schebye Jacobsens bemærkninger
De første to ”tørklædesager”, der blev prøvet ved Landsretten - dels Østre Landsrets dom i ”Magasin-sagen” (U2000.2350), dels Østre Landsrets dom i ”Toms-sagen” (utrykt dom af 5. april 2001) - efterlod i nogen grad det indtryk, at lov om forbud mod forskelsbehandling pga. religion mv. i disse sager medførte, at tørklædeforbud var ulovlige, medmindre disse var objektivt begrundet i hygiejnemæssige forhold eller lignende nødvendige produktionsmæssige hensyn. 

Højesterets dom er i den sammenhæng forholdsvis vidtgående ved Højesterets bemærkning om, at der lovligt kan gennemføres tørklædeforbud, selvom ”uniformen” ikke omfatter hovedbeklædning, og selvom formålet ikke er nødvendigt af hensyn til produktionsmæssige forhold eller lignende, men derimod begrundet i virksomhedens ønske om at fremstå som politisk og religiøst neutral. 

Det har formentlig spillet en ikke ubetydelig rolle for sagens udfald, at Dansk Supermarked, herunder Føtex, har et stort antal nydanskere ansat og i forskellig sammenhæng er blevet fremhævet for sin integrationsindsats. 

Højesterets dom er afsagt den 21. januar 2005 og kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Tina Rose Jacobsen 

Spørgsmål i øvrigt kan rettes til advokat Lars Bøgh Mikkelsen