Viden skal deles

Direktørs ret til udnyttelse af aktieoptioner

Østre Landsret har afsagt en dom om Oracles berettigelse til at bortvise en direktør for blandt andet overskridelse af sin kompetence. Sagen angik endvidere et spørgsmål om direktørens ret til at udnytte aktieoptioner, som han havde fået tildelt under ansættelsen.

 

Sagens baggrund

 

Direktøren var fra 1. januar 1997 – 31. maj 2003 ansat som administrerende direktør hos Oracle. I denne periode fik han tildelt optioner.

 

I henhold til en aftale af 13. marts 2003 skulle han med virkning fra den 1. juni 2003 overgå til en stilling som salgsdirektør – en stilling som var omfattet af funktionærloven. Direktøren blev imidlertid bortvist den 20. april 2003 og nåede derfor ikke at tiltræde stillingen som salgsdirektør. Han rejste under den efterfølgende retssag krav om udnyttelse af den del af de tildelte optioner, som ikke var vestede (modnede) på bortvisningstidspunktet.

 

Landsrettens afgørelse

 

Af Østre Landsrets præmisser fremgår blandt andet følgende om aktieoptionerne:

 

Personaledirektøren har forklaret, at Oracle typisk gav aktieoptioner til folk på ledelsesniveau eller specialister med henblik på at fastholde betydningsfulde medarbejdere, og at der ikke var bestemte regler for, hvornår optionerne skulle gives. F har selv forklaret, at omkring 10 % af Oracles medarbejdere modtog optionerne, at det ikke var de samme medarbejdere hvert år, men at han faktisk modtog optionerne hvert år, og at optionerne næppe var en del af hans samlede vederlæggelse, men at de var så interessante, at lønnen nærmest var ligegyldig.

 

   Landsretten lægger herefter til grund, at aktieoptionerne ikke generelt kunne anses som en påregnelig del af lønnen, og at optionerne i hvert fald ikke blev givet efter nærmere fastsatte kriterier, så som overholdelse af nærmere angivne målsætninger, hvorfor vilkåret om ikke modnede optioners bortfald ved ansættelsesforholdets ophør ikke kan tilsidesættes i medfør af funktionærlovens § 17a, jf. § <st1:metricconverter w:st="on" ProductID="21.”">21.”</st1:metricconverter>

 

Østre Landsret fastslår med andre ord, at tildelingens præg af tilfældighed, og det forhold, at der er tale om en begrænset udvalgt gruppe af medarbejdere, indebærer, at der ikke var tale om en sådan påregnelig del af lønnen, at optionerne er beskyttet i henhold til funktionærlovens § 17a, stk. 1, jf. § 21.

 

Det fremgår ikke af afgørelsen, om landsretten lagde til grund, at ansættelsesforholdet i det hele taget var omfattet af funktionærloven og dermed af funktionærlovens § 17a.

 

Schebye Jacobsens bemærkninger

 

I lyset af hidtidig retspraksis for optioner tildelt før 1. juli 2004 – og da dommen ikke ankes til Højesteret – påkalder dommen sig særlig interesse, idet den efter Schebye Jacobsens opfattelse fundamentalt strider mod gældende retspraksis om fastlæggelse af det arbejdsretlige lønbegreb i forhold til aktieoptioner.

 

Løn omfatter således ydelser, som den ansatte modtager som vederlag for arbejde i et tjenesteforhold og hvorpå, der består et retskrav. Dommen illustrer med al ønskelig tydelighed vanskelighederne forbundet med at anvende retskravsbetingelsen. Grunden til forvirringen på dette område er, at Østre Landsret blander besvarelsen af to forskellige spørgsmål. De to spørgsmål er følgende:

 

a)      Har den fratrådte medarbejder krav på at udnytte tildelte optioner?

 

b)      Havde den pågældende medarbejder krav på at få tildelt yderligere optioner?

 

Retskravsbetingelsen er ikke relevant for bedømmelsen af, om en allerede leveret ydelse (tildeling af optioner) er løn eller ej. For så vidt angår gennemførte tildelinger, forligger der et aftalegrundlag, den ansatte kan støtte ret på. Derimod er retskravsbetingelsen relevant for bedømmelsen af om, der består et krav på at få tildelt yderligere optioner. Hvis ordningen enten i henhold til parternes aftale (f.eks. ansættelsesaftalen), arbejdsgiverens tilkendegivelser eller praksis for regelmæssig tildeling af optioner udgør en bestanddel af arbejdsgiverens forpligtelser over for den ansatte, vil der bestå et retskrav, idet den ansatte dermed har fået en berettiget forventning om, at tildelingen af optioner udgør en del af lønnen.

 

Det er uforståeligt, at Østre Landsret lægger vægt på at det kun var en (begrænset) del af de ansatte, der fik tildelt optioner. Det er ligeledes irrelevant, at tildelingen af optioner ikke skete efter nærmere fastsatte regler. Såfremt sådanne kriterier tillægges betydning i forhold til afgrænsningen af hvilke ydelser, der kan betragtes som løn, vil det indebære, at andre typer af ydelser (f.eks. arbejdsgiverens pensionsbidrag) kan holdes uden for lønbegrebet efter samme betragtning nemlig, at det kun er nogle få ansatte, der deltager i ordningen og, at det beror på arbejdsgiverens ensidige og diskretionære skøn, om man skal deltage og på hvilke vilkår, man skal deltage.

 

Det forhold, at tildelingen ikke er sket på baggrund af et forudgående tilsagn, er uden betydning for bedømmelsen af, om optionerne er en del af lønnen, idet tildelingen de facto er endelig gennemført, og den ansatte kan støtte ret på aftalen herom. Det er således uden betydning, om der er tale om en engangstildeling eller, der er tale om flere tildelinger, som er tilfældige, eller om der er tale om flere tildelinger efter faste og periodiske principper.

 

Henset til, at direktøren notorisk ikke var omfattet af funktionærloven på tidspunktet for tildelingerne, havde det været et mere forståeligt resultat, hvis landsretten havde begrundet afgørelsen med, at ansættelsesforholdet (og dermed optionerne) ikke var omfattet af funktionærloven.

 

Derfor harmonerer resultatet ikke med hidtidig praksis på området og beror på en fundamental misforståelse af retskravsbetingelsen og dermed af det ansættelsesretlige lønbegreb. Der er, efter Schebye Jacobsens opfattelse, tale om en dom, som er uden nogen som helst relevant præjudikatværdi i forhold til spørgsmålet om fratrådte funktionærers ret til at udnytte optioner tildelt før den 1. juli 2004.

 

Dommen er afsagt af Østre Landsret den 11. maj 2006 og kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Helle Bøg Jensen

 

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Arvid Andersen

Direktørs ret til udnyttelse af aktieoptioner

Østre Landsret har afsagt en dom om Oracles berettigelse til at bortvise en direktør for blandt andet overskridelse af sin kompetence. Sagen angik endvidere et spørgsmål om direktørens ret til at udnytte aktieoptioner, som han havde fået tildelt under ansættelsen.

 

Sagens baggrund

 

Direktøren var fra 1. januar 1997 – 31. maj 2003 ansat som administrerende direktør hos Oracle. I denne periode fik han tildelt optioner.

 

I henhold til en aftale af 13. marts 2003 skulle han med virkning fra den 1. juni 2003 overgå til en stilling som salgsdirektør – en stilling som var omfattet af funktionærloven. Direktøren blev imidlertid bortvist den 20. april 2003 og nåede derfor ikke at tiltræde stillingen som salgsdirektør. Han rejste under den efterfølgende retssag krav om udnyttelse af den del af de tildelte optioner, som ikke var vestede (modnede) på bortvisningstidspunktet.

 

Landsrettens afgørelse

 

Af Østre Landsrets præmisser fremgår blandt andet følgende om aktieoptionerne:

 

Personaledirektøren har forklaret, at Oracle typisk gav aktieoptioner til folk på ledelsesniveau eller specialister med henblik på at fastholde betydningsfulde medarbejdere, og at der ikke var bestemte regler for, hvornår optionerne skulle gives. F har selv forklaret, at omkring 10 % af Oracles medarbejdere modtog optionerne, at det ikke var de samme medarbejdere hvert år, men at han faktisk modtog optionerne hvert år, og at optionerne næppe var en del af hans samlede vederlæggelse, men at de var så interessante, at lønnen nærmest var ligegyldig.

 

   Landsretten lægger herefter til grund, at aktieoptionerne ikke generelt kunne anses som en påregnelig del af lønnen, og at optionerne i hvert fald ikke blev givet efter nærmere fastsatte kriterier, så som overholdelse af nærmere angivne målsætninger, hvorfor vilkåret om ikke modnede optioners bortfald ved ansættelsesforholdets ophør ikke kan tilsidesættes i medfør af funktionærlovens § 17a, jf. § <st1:metricconverter w:st="on" ProductID="21.”">21.”</st1:metricconverter>

 

Østre Landsret fastslår med andre ord, at tildelingens præg af tilfældighed, og det forhold, at der er tale om en begrænset udvalgt gruppe af medarbejdere, indebærer, at der ikke var tale om en sådan påregnelig del af lønnen, at optionerne er beskyttet i henhold til funktionærlovens § 17a, stk. 1, jf. § 21.

 

Det fremgår ikke af afgørelsen, om landsretten lagde til grund, at ansættelsesforholdet i det hele taget var omfattet af funktionærloven og dermed af funktionærlovens § 17a.

 

Schebye Jacobsens bemærkninger

 

I lyset af hidtidig retspraksis for optioner tildelt før 1. juli 2004 – og da dommen ikke ankes til Højesteret – påkalder dommen sig særlig interesse, idet den efter Schebye Jacobsens opfattelse fundamentalt strider mod gældende retspraksis om fastlæggelse af det arbejdsretlige lønbegreb i forhold til aktieoptioner.

 

Løn omfatter således ydelser, som den ansatte modtager som vederlag for arbejde i et tjenesteforhold og hvorpå, der består et retskrav. Dommen illustrer med al ønskelig tydelighed vanskelighederne forbundet med at anvende retskravsbetingelsen. Grunden til forvirringen på dette område er, at Østre Landsret blander besvarelsen af to forskellige spørgsmål. De to spørgsmål er følgende:

 

a)      Har den fratrådte medarbejder krav på at udnytte tildelte optioner?

 

b)      Havde den pågældende medarbejder krav på at få tildelt yderligere optioner?

 

Retskravsbetingelsen er ikke relevant for bedømmelsen af, om en allerede leveret ydelse (tildeling af optioner) er løn eller ej. For så vidt angår gennemførte tildelinger, forligger der et aftalegrundlag, den ansatte kan støtte ret på. Derimod er retskravsbetingelsen relevant for bedømmelsen af om, der består et krav på at få tildelt yderligere optioner. Hvis ordningen enten i henhold til parternes aftale (f.eks. ansættelsesaftalen), arbejdsgiverens tilkendegivelser eller praksis for regelmæssig tildeling af optioner udgør en bestanddel af arbejdsgiverens forpligtelser over for den ansatte, vil der bestå et retskrav, idet den ansatte dermed har fået en berettiget forventning om, at tildelingen af optioner udgør en del af lønnen.

 

Det er uforståeligt, at Østre Landsret lægger vægt på at det kun var en (begrænset) del af de ansatte, der fik tildelt optioner. Det er ligeledes irrelevant, at tildelingen af optioner ikke skete efter nærmere fastsatte regler. Såfremt sådanne kriterier tillægges betydning i forhold til afgrænsningen af hvilke ydelser, der kan betragtes som løn, vil det indebære, at andre typer af ydelser (f.eks. arbejdsgiverens pensionsbidrag) kan holdes uden for lønbegrebet efter samme betragtning nemlig, at det kun er nogle få ansatte, der deltager i ordningen og, at det beror på arbejdsgiverens ensidige og diskretionære skøn, om man skal deltage og på hvilke vilkår, man skal deltage.

 

Det forhold, at tildelingen ikke er sket på baggrund af et forudgående tilsagn, er uden betydning for bedømmelsen af, om optionerne er en del af lønnen, idet tildelingen de facto er endelig gennemført, og den ansatte kan støtte ret på aftalen herom. Det er således uden betydning, om der er tale om en engangstildeling eller, der er tale om flere tildelinger, som er tilfældige, eller om der er tale om flere tildelinger efter faste og periodiske principper.

 

Henset til, at direktøren notorisk ikke var omfattet af funktionærloven på tidspunktet for tildelingerne, havde det været et mere forståeligt resultat, hvis landsretten havde begrundet afgørelsen med, at ansættelsesforholdet (og dermed optionerne) ikke var omfattet af funktionærloven.

 

Derfor harmonerer resultatet ikke med hidtidig praksis på området og beror på en fundamental misforståelse af retskravsbetingelsen og dermed af det ansættelsesretlige lønbegreb. Der er, efter Schebye Jacobsens opfattelse, tale om en dom, som er uden nogen som helst relevant præjudikatværdi i forhold til spørgsmålet om fratrådte funktionærers ret til at udnytte optioner tildelt før den 1. juli 2004.

 

Dommen er afsagt af Østre Landsret den 11. maj 2006 og kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Helle Bøg Jensen

 

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Arvid Andersen