Viden skal deles

Ikke krav på feriepenge af aktieoptioner eller regulering af fratrædelsesgodtgørelse med værdien af aktieoptioner

Sø- & Handelsretten har på ny afsagt en dom om aktieoptioner – igen i en sag mod Intel.

 

Til forskel fra de tidligere omtalte sager, vedrørte denne sag – der var anlagt af Ingeniørforeningen i Danmark på vegne af 3 medlemmer og blev ført af Schebye Jacobsen – en række nye spørgsmål.

 

Sagens omstændigheder

 

Sagen omhandlede spørgsmålet om,


1) hvorvidt tidligere medarbejdere kunne kræve at få tildelt yderligere aktieoptioner end dem, de rent faktisk var blevet tildelt (krav på yderligere/fremtidig tildeling),

2) hvorvidt der kunne rejses krav om genudnyttelse af de aktieoptioner, der var udnyttet under aktieoptionsprogrammets 89-dages udnyttelsesfrist efter fratræden,

3) hvorvidt der kunne kræves feriegodtgørelse af aktieoptionernes værdi på tildelingstidspunktet og i givet fald, hvorledes denne værdi skulle opgøres,

4) hvorvidt der på tilsvarende vis kunne rejses krav på regulering af fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a med optionernes værdi på udnyttelsestidspunktet,

5) hvorvidt der på tilsvarende vis kunne kræves regulering af aftalt fratrædelsesgodtgørelse, samt

6) hvorvidt der kunne rejses krav på gevinst under Intels aktiekøbsprogram.

 

Sø- & Handelsrettens dom

 

Ad 1 – krav på fremtidig tildeling

 

Under sagen var der rejst krav på fremtidig (forholdsmæssig) tildeling af aktieoptioner.

 

Sø- & Handelsretten fastslog indledningsvis, at Intels aktieoptionsprogram byggede på et princip om fremadrettet tildeling således, at aktieoptioner tildelt i april 2001 udgjorde tildeling for optjeningsperioden april 2001 til marts 2002 og, at en særlig fremskudt tildeling, der planmæssigt skulle have fundet sted i april 2002, men som fandt sted i oktober 2001, således vedrørte optjeningsperioden april 2002-marts 2003.

 

Dernæst fastslog Sø- & handelsretten, at der for en del af det rejste kravs vedkommende ikke bestod et krav, eftersom medlemmerne som følge af Sø- & Handelsrettens identificering af optjeningsperioden var fratrådt forud for starten på det pågældende optjeningsår.

 

Til gengæld fastslog Sø- & Handelsretten, at de medlemmer, der var i opsagt stilling i oktober 2001, og som ikke var blevet tildelt aktieoptioner i oktober 2001, var berettiget til en fuld tildeling af aktieoptioner vedrørende denne tildeling uagtet, at deres ansættelsesforhold var ophørt forud for den dertil hørende optjeningsperiode i april 2002-marts 2003.

 

Ad 2 – krav på genudnyttelse af allerede udnyttede optioner

 

Vedrørende dette spørgsmål fastslog Sø- & Handelsretten, at de tidligere medarbejdere, der allerede i forbindelse med fratrædelsen havde udnyttet deres modnede aktieoptioner, som følge af 89-dages fristen var berettigede til at udnytte disse optioner på ny mod at fralægge sig den opnåede gevinst i forbindelse med den oprindelige udnyttelse.

 

Sø- & Handelsretten begrundede dette resultat med, at vilkåret om udnyttelse inden for 89-dages fristen af Højesteret i Intel-sagen var kendt ugyldigt, at Intel ved at fastholde vilkåret derfor handlede ansvarspådragende og, at det derfor ville stille de tidligere medarbejdere urimeligt ringe, hvis man ikke gav dem mulighed for at udnytte optionerne på ny og først kræve, at de fralagde sig den oprindeligt opnåede berigelse, når fornyet udnyttelse blev foretaget.

 

Ad 3 – feriepenge af tildelte aktieoptioner

 

Sø- & Handelsretten fastslog vedrørende dette spørgsmål indledningsvis, at optionerne udgør en arbejdsrelateret ydelse selvom, der ikke er krav på en bestemt andel.

 

Dernæst fastslog Sø- & Handelsretten, at om end de i sagen omhandlede aktieoptioner efter ligningslovens § 28 først beskattes i forbindelse med en eventuel udnyttelse og kun af gevinsten ved udnyttelse, var tildelingen af aktieoptioner ikke desto mindre indkomstskattepligtig i ferielovens § 26’s forstand. Sø- & Handelsretten fandt derfor, at aktieoptionerne indgik i beregningen af feriepenge i tildelingsåret og med deres værdi på tildelingstidspunktet.

 

Hvad angår værdien af aktieoptionerne fandt Sø- & Handelsretten, at der ikke kunne tages udgangspunkt i den såkaldte Black-Scholes-formel, idet denne efter rettens opfattelse indeholder for mange usikkerhedsmomenter.

 

For så vidt angår den subsidiære påstand om pligt til at anerkende pligten til at betale feriepenge af værdien på tildelingstidspunktet, udtalte et flertal på 4 dommere, at selvom en aktieoption, der er tildelt uden favørkurs, har en værdi på tildelingstidspunktet, er denne værdi ikke en pligtmæssig ydelse eller arbejdsrelateret, idet værdien på tildelingstidspunktet er en konsekvens af en forventet kursgevinst ved udnyttelse, der alene er et udslag af andre faktorer end medarbejderens arbejdsindsats.

 

En dommer ville give medhold i den subsidiære påstand om anerkendelse af krav på feriepenge af værdien på tildelingstidspunktet af aktieoptionerne.

 

Ad 4 – regulering af fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a

 

Med den samme begrundelse som for feriepengekravet afviste et flertal (4-1), at der kunne rejses krav på regulering af fratrædelsesgodtgørelse med værdien af aktieoptionerne.

 

Ad 5 – regulering af aftalt fratrædelsesgodtgørelse

 

Sø- & Handelsretten fandt vedrørende dette spørgsmål, at det af den tidligere medarbejders ansættelseskontrakt fremgik, hvorledes denne godtgørelse skulle beregnes, og at der derfor ikke skulle indgå værdien af aktieoptioner.

 

Ad 6 – gevinst i henhold til aktiekøbsprogram (SPP-ordning)

 

Endelig fandt Sø- & Handelsretten, at der ikke kunne rejses krav på gevinst i henhold til et aktiekøbsprogram.

 

Schebye Jacobsens bemærkninger

 

Ad 1 – krav på fremtidig tildeling

 

Dommen fastslår, at der i en situation som den foreliggende, som udgangspunkt kan rejses krav på tildeling af ikke-tildelte aktieoptioner, hvis årsagen til, at disse optioner ikke er tildelt, er, at den pågældende medarbejder på tildelingstidspunktet var i opsagt stilling men endnu ikke var fratrådt. Dette gælder formentlig også, selvom medarbejderen er fratrådt inden den til tildelingen hørende optjeningsperiode begynder.

 

Dommen fastslår således forudsætningsvis, at der – som tilfældet er med andre former for variable ydelser med udskudt betaling (bonus, tantieme og lignende) – kan rejses krav på i hvert fald en forholdsmæssig del heraf, jf. funktionærlovens § 17a. Da Sø- & Handelsretten imidlertid slog fast, at ordningen var fremadrettet, at optjeningsperioden konkret gik fra april til april og, at ingen af sagsøgerne nåede at være ansat i disse optjeningsperioder, blev kravet på yderligere fremtidig tildeling af denne grund ikke imødekommet.

 

Dommen er, når denne præmis indlægges, på dette punkt på linie med såvel teori som gældende ret uden for aktieoptionsområdet samt med principperne i den nugældende lov om aktieoptioner, § 5, men det er så vidt vides i øvrigt første gang efter Højesterets dom i Novo-sagen, at der tilkendes fratrådte medarbejdere ikke-tildelte aktieoptioner.

 

Ad 2 – krav på genudnyttelse

 

På dette punkt fastslår Sø- & Handelsretten, at der som følge af 89-dages vilkårets ugyldighed måtte gives medarbejderne medhold i en påstand om ret til genudnyttelse af allerede udnyttede aktieoptioner, formentlig for derved at give ugyldighedsvirkningen størst mulig virkning.

 

Sagen adskiller sig på dette punkt fra Sø- & Handelsrettens dom af 16. maj 2006  (der er omtalt i nyhedsbrev af 28. juni 2006). I nærværende sag var det stadig overladt til den fremtidige kursudvikling, der jo er forbundet med usikkerhed, om der vil vise sig en gevinst, hvilket ikke var tilfældet i dommen fra 16. maj 2006.

 

Ad 3 – krav på feriepenge af værdien på tildelingstidspunktet af aktieoptioner

 

Vedrørende dette – sagens vel nok mest principielle – spørgsmål fastslår Sø- & Handelsretten, at aktieoptioner – i hvert fald i den foreliggende situation – er løn i ferielovens forstand, og – på trods af den særlige udskydning af beskatningstidspunktet i ligningslovens § 28 - er indkomstskattepligtig i ferielovens § 26’s forstand – også selvom der ikke nødvendigvis ville være identitet mellem grundlaget for skatteberegningen og grundlaget for feriepengeberegningen.

 

For så vidt angår den principale betalingspåstand, der var opgjort på baggrund af den såkaldte Black-Scholes-formel, fastslår Sø- & Handelsretten, at Black-Scholes formelen ikke er egnet til at værdiopgøre aktieoptionernes værdi på tildelingstidspunktet med. Dette kan siges at være overraskende henset til den brede anerkendelse i såvel ind- som udland – herunder af de danske skattemyndigheder – af, at denne formel i langt de fleste tilfælde bedst estimerer værdien på tildelingstidspunktet af aktieoptionerne.

 

Hvad angår den subsidiære anerkendelsespåstand fastslår Sø- & Handelsrettens flertal (4 dommere), at en aktieoptions værdi på tildelingstidspunktet hænger sammen med den mulige gevinst ved udnyttelse og, at værdien på tildelingstidspunktet derfor ikke er pligtig ydelse i ansættelsesforholdet eller arbejdsrelateret. En dommer finder, at optionerne dog må have en vis værdi på tildelingstidspunktet og, at der derfor burde gives medhold i den subsidiære påstand.

 

Sø- & Handelsrettens flertal sætter med andre ord – i forhold til den feriepengemæssige håndtering af aktieoptioner – lighedstegn mellem gevinsten ved udnyttelse, der efter Højesterets dom i Alpharma-sagen (U2004.1475H) ikke var feriepengeberettigende, og værdien af aktieoptionerne på tildelingstidspunktet.

 

Flertallets begrundelse giver endvidere anledning til at overveje, om Højesteret i Novo- og særligt Intel-dommen fandt behov for at fastslå, at aktieoptioner har en økonomisk værdi på tildelingstidspunktet som betingelse for at kunne nå til, at aktieoptioner derfor er omfattet af funktionærlovens § 17a som vederlag. I givet fald rejser det spørgsmålet om, hvorvidt det også i forhold til beskyttelsen efter funktionærlovens § 17a er af betydning, om aktieoptionernes værdi på tildelingstidspunktet er arbejdsrelateret eller ej, særligt i lyset af Sø- & Handelsrettens konstatering af, at selve optionerne udgør en arbejdsrelateret ydelse, selvom der ikke er krav på en bestemt andel heraf.

 

Ad 4-5 – Fratrædelsesgodtgørelse

 

Henset til Sø- & Handelsrettens præmisser vedrørende feriepengespørgsmålet er det ikke overraskende, at der ligeledes skete frifindelse vedrørende kravene på fratrædelsesgodtgørelse.

 

Dommen er afsagt af Sø- & Handelsretten den 20. juni 2006 og kan rekvireres hos advokatsekretær Tina Rose Jacobsen

 

Det vides ikke pt. om dommen vil blive anket.

 

Hvis du har spørgsmål til dommen, kan du kontakte advokat Søren Narv Pedersen, der førte sagen for Ingeniørforeningen i Danmark.