Viden skal deles

Ikke udvist retsfortabende passivitet i aktieoptionssag mod Intel Denmark

Sø- & Handelsretten har netop afsagt endnu en dom om medarbejderes ret til fortsat udnyttelse af aktieoptioner efter fratræden.

 

Denne sag er en udløber af Højesterets dom i Intel-sagen (U2005.671H), anlagt af HK på vegne af to medlemmer.

 

Sagens baggrund

 

Sagen handlede alene om, hvorvidt de to medarbejdere havde mistet deres ret til fortsat udnyttelse af aktieoptioner ved først at rejse krav herom relativt sent.

 

Det ene medarbejder havde rejst krav på fortsat udnyttelse i november 2003 - ca. 2 måneder efter Sø- & Handelsrettens dom i Intel-sagen, hvilket endvidere var ca. 2 1/4 år efter opsigelsen og ca. 1 3/4 år efter fratrædelsen.

 

For denne medarbejders vedkommende var der, som følge af det rejste krav og det forhold, at Sø & Handelsrettens dom var anket, indgået suspensionserklæring for fremtidig passivitet.

 

Medarbejderen forklarede under sagen, at han regnede med, at han automatisk ville få samme retsstilling som sagsøgerne i U2005.671H, hvis disse fik medhold.

 

Den anden medarbejder havde først rejst krav på fortsat udnyttelse den 3. februar 2005 - ca. 2½ måned efter Højesterets dom i Intel-sagen, hvilket endvidere var ca. 3 3/4 år efter medarbejderens egen opsigelse og fratræden.

 

Denne medarbejder havde i et interview bragt i et fagblad i september 2001 udtalt, at han ikke var overrasket over, at han ikke kunne medtage sine optioner efter sin fratræden, da aktieoptioner var beregnet til at fastholde de ansatte, og at Intels lønninger ikke havde ligget under det almindelige lønniveau som følge af optionsordningen.

 

Som begrundelse for ikke at have reageret tidligere, forklarede medarbejderen under sagen, at han ikke gjorde krav på optionerne, da han ikke ønskede at komme i konflikt med Intel, ligesom han alene havde afgivet interviewet som følge af en tillidspost i HK, og at han i øvrigt ikke havde nogen særlig indsigt i reglerne om aktieoptioner.

 

Under sagen kom det frem, at Intel internt havde besluttet, at krav på udnyttelse af aktieoptioner fremsat mere end 1½ år efter en ansats fratræden skulle afvises begrundet i passivitet.

 

Sø- & Handelsrettens dom

 

Sø- & Handelsretten fastslog indledningsvis, at der ved vurderingen af, om de to medarbejdere burde have rejst krav tidligere, måtte lægges afgørende vægt på, at Intel generelt bestred, at de tidligere ansatte havde krav på at medtage deres aktieoptioner, og at to tidligere ansatte havde anlagt sag herom.

 

Herefter bemærkede Sø- & Handelsretten, at der endnu ikke 1½ år efter opsigelserne forelå nogen afgørelse af den af de to tidligere medarbejdere anlagte sag. Ligeledes bemærkede Sø- & Handelsretten, at den anden relevante retssag – Novo-sagen (U2004.1480H) – der var afsagt den 6. juni 2001, var anket til Højesteret, og at Intel på dette tidspunkt bestred, at Novo-sagen havde betydning for Intels aktieoptionsprogram.

 

Intel kunne derfor først opgøre sine optionsforpligtelser, da Højesterets dom i Intel-sagen forelå den 23. november 2004.

 

På denne baggrund fastslog Sø- & Handelsretten, at det ikke burde komme de to medarbejdere til skade, at de afventede en afklaring af retsstillingen, og for den ene medarbejders vedkommende først anmeldte kort tid efter højesteretsdommens afsigelse.

 

På baggrund af disse – særlige – omstændigheder fandt Sø- & Handelsretten ikke, at Intel allerede efter 1½ år havde nogen berettiget forventning om ikke at ville modtage yderligere krav fra de ansatte eller, at passivitet kunne være indtrådt forud for Højesterets dom i Intel-sagen.

 

Schebye Jacobsens bemærkninger

 

Dommen - der er speciel derved, at der er tale om en udløber af Højesterets dom i Intel-sagen - lægger efter sine præmisser afgørende vægt på, at Intel på tidspunktet for ansættelsesophøret generelt bestred medarbejdernes ret til fortsat udnyttelse, og at der meget hurtigt herefter verserede en retssag anlagt af to tidligere ansatte herom. Dommen skal givetvis forstås således, at en virksomhed - i en situation, hvor virksomheden er part i en verserende retssag, der netop omhandler spørgsmålet om fortsat ret til udnyttelse - i hvert fald ikke kan have en berettiget forventning om, at krav, der ikke er rejst inden endelig afklaring af denne tvist, dermed er opgivet.

 

Dommen afviser således, at passivitet – under de i sagen særlige omstændigheder – kan indtræde førend tidligst efter det tidspunkt, hvor endelig dom om tvistepunktet i en tilsvarende sag er afsagt. Konkret var det ligeledes ikke for sent at rejse kravet 2½ måned efter denne endelige dom.

 

Dommen er ligeledes interessant ved, at Sø- & Handelsretten distancerer sig fra synspunktet om, at passivitet skulle begynde at løbe fra afsigelsen af dommene i Novo-sagen med den begrundelse, at Intel selv havde tilkendegivet, at Intels aktieoptionsprogram på afgørende punkter adskilte sig fra Novos, og at Intel derfor ikke følte sig bundet af denne dom.

 

Dommen er afsagt af Sø- & Handelsretten den 20. april 2006 og kan rekvireres hos advokatsekretær Tina Rose Jacobsen

 

Det vides ikke pt., om dommen vil blive anket.

Hvis du har spørgsmål til dommen, er du velkommen til at kontakte advokat Søren Narv Pedersen