Viden skal deles

Kendelse om nye sagsomkostningsregler

Vestre Landsret har i en kendelse taget stilling til betydningen af et fremsat forligsforslag i forhold til spørgsmålet om tilkendelse af sagsomkostninger.

 

Sagen var indbragt for landsretten af Schebye Jacobsen på vegne af HK.

 

Sagens omstændigheder

 

Selve den civile sag vedrørte en funktionær, der den 9. juli 2004 blev ansat i en tidsbegrænset stilling som revisorassistent på et revisionskontor.

 

Funktionæren fik i forbindelse med ansættelsen udleveret en ansættelseskontrakt, som hun ikke underskrev.

 

Det var i ansættelseskontrakten bl.a. anført, at opsigelsesvarslet var gensidigt aftalt til 7 dage i prøvetiden.

 

Den 12. juli 2004 påbegyndte funktionæren sin ansættelse på revisionskontoret. Allerede om eftermiddagen samme dag blev funktionæren bortvist, idet revisionskontoret ikke mente, at hun havde de kvalifikationer, hun havde oplyst i sit CV.

 

Funktionæren kontaktede herefter sin faglige organisation HK, der protesterede over bortvisningen og rejste krav om betaling af løn for 14 dage, idet funktionæren var ansat på prøve.


Revisionskontoret afviste at honorere det rejste krav, og der blev herefter udtaget en stævning i sagen. Her blev der nedlagt påstand om betaling af løn for perioden 12. juli til 31. august 2004 med henvisning til, at det aftalte opsigelsesvarsel i prøvetiden var i strid med funktionærlovens regler. Herudover blev det under sagen gjort gældende, at der ikke var aftalt prøvetid, idet funktionæren aldrig havde accepteret og underskrevet ansættelseskontrakten.

 

Forud for domsforhandlingen blev der fremsat et forligstilbud til revisionskontoret om at afslutte sagen mod betaling af 14 dages løn samt feriegodtgørelse heraf. Dette forligsforslag blev på ny afvist af revisionskontoret, der alene ville betale løn for én arbejdsdag.

 

Efter domsforhandlingen fremkom byretten med en tilkendegivelse om, at bortvisningen af funktionæren var uberettiget, men at det måtte anses for godtgjort, at der var aftalt prøvetid i ansættelsesforholdet. Revisionskontoret skulle herefter betale løn for 14 dage samt feriegodtgørelse heraf.

 

Parterne accepterede tilkendegivelsen og overlod det til retten at træffe en omkostningsafgørelse.

 

Byretten tilkendte herefter funktionæren 710 kr. i sagsomkostninger svarende til retsafgiften sat i forhold til det beløb, funktionæren blev tilkendt. Byretten tillagde det ikke vægt, at funktionæren ved flere lejligheder havde tilbudt at forlige sagen mod betaling af dette beløb.

 

Det var funktionærens opfattelse, at sagsomkostningsspørgsmålet skulle afgøres efter reglerne i Lov nr. 554 af 24. juni 2005, der trådte i kraft den 1. juli 2005. Den relevante bestemmelse var her retsplejelovens § 312, stk. 12, der har følgende ordlyd:

 

”Har den tabende part tilbudt modparten, hvad der tilkommer denne, skal modparten erstatte den tabende part udgifterne ved den derefter følgende del af processen.”

 

Som følge af sagens principielle karakter om fortolkning af en ny lovbestemmelse meddelte Procesbevillingsnævnet tilladelse til at kære byrettens omkostningsafgørelse til Vestre Landsret.

 

Vestre Landsrets afgørelse

 

Landsretten fastslår indledningsvis i sin kendelse, at byrettens omkostningsafgørelse er truffet den 19. september 2005, hvorfor de nye sagsomkostningsregler, der trådte i kraft den 1. juli 2005, finder anvendelse.

 

Landsretten tilkendegav herefter følgende:


”Da HK som mandatar for funktionæren forud for domsforhandlingen har tilbudt at forlige sagen ved betaling af løn og feriepenge for 14 dage, og da dette svarer til, hvad byretten er nået frem til i sin tilkendegivelse, må dette i det hele sidestilles med den situation, der er nævnt i retsplejelovens § 312, stk. 3. Det bemærkes herved, at det var nødvendigt for HK/Danmark at anlægge retssagen for at opnå resultatet. HK/Danmark må dog anses for den tabende part, da det resultat HK/Danmark har opnået for funktionæren udgør knap  1/3 af det påstævnte beløb.”

 

Ud fra en fortolkning af retsplejelovens § 312, stk. 3, nåede landsretten herefter frem til, at revisionskontoret skulle betale de omkostninger, der var forbundet med selve domsforhandlingen. Et beløb til dækning af advokatudgifterne hertil fandt landsretten - efter det oplyste om størrelsen af det tilkendte beløb - passende kunne fastsættes til 5.000 kr. hvortil kom den retsafgift, som byretten allerede havde bestemt.

 

Schebye Jacobsens bemærkninger

 

Landsrettens kendelse fastslår – i overensstemmelse med det af 17. juni 2005 udarbejdede notat af præsidenterne i Østre og Vestre Landsret – at de nye regler om sagsomkostninger også finder anvendelse i sager, der er anlagt før men endnu ikke afgjort den 1. juli 2005.

 

Herudover viser afgørelsen, at de forligsdrøftelser, der ofte har været forud for en sags anlæggelse påvirker den endelige sagsomkostningsafgørelse.

 

Der kan derfor være grund til at overveje, om forligsforslag skal fremsættes på skrift eller fremgå af et protokollat således, at der senere er dokumentation herfor.

 

Vestre Landsrets kendelse er afsagt den 27. marts 2006 og kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Connie Vejlin

 

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Trine Binett Jørgensen