Viden skal deles

Væsentlige vilkårsændringer på butiksområdet

Vestre Landsret har med få ugers mellemrum afsagt 2 interessante domme om væsentlige vilkårsændringer på butiksområdet. I begge sager nåede landsretten frem til, at de varslede vilkårsændringer berettigede medarbejderne til at betragte sig som opsagte.


Sagerne var anlagt af HK på vegne af 2 medlemmer, der blev repræsenteret af Schebye Jacobsen.

 

Omstændighederne i den første sag

 

Medarbejderen blev i 1997 ansat i en mindre MATAS forretning i en uddannelsesstilling. Da hun var udlært som salgsassistent/materialist, fortsatte hun med at arbejde i forretningen. Bemandingen i forretningen bestod af en bestyrer, medarbejderen og en ny materialistelev.

 

Udover almindeligt salgsarbejde havde medarbejderen ansvaret for beauty-afdelingen, hvor hun stod for varebestilling, kontakt til sælgere og trimning af afdelingen. En del af medarbejderens disponeringsopgaver blev varetaget i samarbejde med bestyreren.

 

I forsommeren 2003 blev medarbejderen sygemeldt i forbindelse med en graviditet og var sygemeldt frem til hun gik på barselsorlov den 11. august 2003.

 

I slutningen af barselsorlovsperioden fik medarbejderen en skrivelse fra arbejdsgiveren, hvoraf det fremgik, at hun efter endt orlov og afholdelse af ferie pr. 13. september 2004 var flyttet til arbejdsgiverens anden MATAS forretning i byen, der lå cirka <st1:metricconverter w:st="on" ProductID="1500 meter">1500 meter</st1:metricconverter> væk.

 

Medarbejderen kontaktede bestyreren af den MATAS forretning, hun hidtil havde arbejdet i og udtrykte betænkeligheder over flytningen uden dog at få nogen tilbagemelding.

 

Medarbejderen begyndte den 13. september i den nye MATAS forretning, som arbejdsgiveren havde pålagt hende. Den nye MATAS var væsentligt større end den, hun kom fra, og udover hende var der 4 udlærte materialister og 2 elever.

 

Medarbejderen fik ikke tildelt noget egentligt ansvarsområde, og hun var den eneste i forretningen, der ikke havde ansvaret for en produktserie, inklusive eleverne. Medarbejderen fik således ikke andre arbejdsopgaver end kundeekspedition.

 

Den 5. november 2004 blev medarbejderen sygemeldt og henvendte sig i den forbindelse til HK. HK meddelte arbejdsgiveren, at de anså de ændrede arbejdsopgaver i forbindelse med flytningen som en degradering, hvorfor man anmodede om en forhandling med arbejdsgiveren.

 

Da det ikke under forhandlingen var muligt at opnå enighed, betragtede medarbejderen sig som opsagt pr. 31. december 2004.

 

Vestre Landsrets afgørelse

 

I lighed med byretten fandt Vestre Landsret, at medarbejderen før sin barselsorlov i væsentligt omfang havde udført disponeringsopgaver. Landsretten lagde herefter til grund, at medarbejderen efter, at hun var kommet tilbage fra barselsorlov, ikke fik et tilsvarende disponeringsansvar, og at det ikke under sagen var bevist, at det alene var en midlertidig situation.

 

På baggrund heraf var det landsrettens opfattelse, at der var sket en så væsentlig ændring af medarbejderens ansættelsesforhold efter hendes tilbagekomst fra barselsorlov, at hun med rette kunne betragte sig som opsagt.

 

Landsretten fandt ikke, at medarbejderen ved at have påbegyndt arbejdet og ved at have arbejdet i godt 1½ måned, endeligt havde accepteret den ændrede stilling. Her lagde både by- og landsret vægt på, at medarbejderen i første omgang gjorde indsigelse over for bestyreren.

 

Landsretten udmålte herefter en godtgørelse efter ligebehandlingsloven, svarende til 12 måneders løn.

 

Omstændighederne i den anden sag

 

Medarbejderen i denne sag var ansat i delikatesseafdelingen i et supermarked, hvor hun i første omgang havde været ansat fra 1978 – 1980 og efterfølgende fra 1982 og frem til 2004, hvor hun fratrådte. Forud for ansættelsen havde medarbejderen arbejdet 5 år i delikatesseafdelingen i et andet supermarked og havde således i hele sin aktive erhvervsperiode arbejdet som delikatessemedarbejder.

 

Den 12. maj 2004 blev medarbejderen indkaldt til et møde med arbejdsgiveren, hvor denne varslede en ændring af hendes arbejdsopgaver med 6 måneders varsel. Der var under sagen uenighed om det præcise indhold af mødet, men parterne var enige om, at arbejdsgiveren tilkendegav, at medarbejderen efter 1. december 2004 ikke længere skulle arbejde i delikatesseafdelingen men have en anden funktion i forretningen.

 

Under sagen lagde arbejdsgiveren meget vægt på, at medarbejderen selv kunne vælge, hvilke nye arbejdsopgaver hun ønskede at varetage i forretningen. Heroverfor tilkendegav medarbejderen gentagne gange, at det eneste, hun ønskede, var at fortsætte sit hidtidige arbejde i delikatesseafdelingen.

 

Undervejs i forløbet frem til 1. december 2004 involverede medarbejderen HK, og HK efterlyste en tilkendegivelse fra arbejdsgiveren om, hvilke arbejdsopgaver han ønskede, at medarbejderen skulle overtage pr. 1. december 2004 uden, at der kom en klar tilbagemelding herom.

 

Under et afholdt forhandlingsmøde den 24. november 2004 fastholdt arbejdsgiveren, at medarbejderen selv kunne vælge, hvilke arbejdsopgaver hun ønskede i butikken.

 

På baggrund heraf meddelte medarbejderen og HK under forhandlingen, at de betragtede forløbet som en væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene, hvorfor medarbejderen betragtede sig som opsagt pr. 30. november 2004.

 

Vestre Landsrets afgørelse

 

Landsretten lagde vægt på, at medarbejderen igennem sin mere end 20-årige ansættelse i forretningen stort set udelukkende havde arbejdet i delikatesseafdelingen, herunder med disponeringsansvar og selvstændig forarbejdning af råvarer til salater, frikadeller, varme retter og lignende. Herefter lagde landsretten vægt på, at medarbejderen på mødet den 12. maj 2004 fik at vide, at hendes stilling fremover skulle bestrides af en anden, og at arbejdsgiveren i øvrigt lod det være op til hende selv at foreslå et andet arbejdsområde, og at hun således ikke fik et konkret tilbud om ansættelse i en stilling med tilsvarende indhold andetsteds i forretningen.

 

Under disse omstændigheder fandt landsretten, at medarbejderen var berettiget til at anse sig for opsagt og derfor havde krav på en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § <st1:metricconverter w:st="on" ProductID="2 a">2 a</st1:metricconverter>.

 

Schebye Jacobsens bemærkninger

 

Den første sag mod MATAS understreger, hvad Vestre Landsret i en tidligere afgørelse ligeledes har fastslået (U2004.2174), at når en medarbejder fratages disponeringsansvar og overføres til almindelig kundebetjening/kassebetjening, er der tale om en væsentlig stillingsændring.

 

Afgørelsen er yderligere  interessant derved, at den tillader medarbejderen et forholdsvis vidt spillerum til at påbegynde den ændrede stilling med henblik på at vurdere og konstatere, at der reelt er tale om en væsentlig stillingsændring.

 

Medarbejderen havde alene mundtligt tilkendegivet, at hun var betænkelig ved forflyttelsen, men sammen med de godt 1½ måneds arbejde i den nye stilling var det stadig ikke tilstrækkeligt til, at det blev anset, som om hun endelig havde accepteret stillingsændringen.

 

I afgørelse med delikatessemedarbejderen var spørgsmålet ikke så meget, om medarbejderen ved den varslede ændring blev degraderet, idet det formentlig havde været muligt for arbejdsgiveren at finde andre funktioner i forretningen med disponeringsansvar.

 

Det kan naturligvis diskuteres, om ikke en forflyttelse fra delikatesseafdelingen med de særlige arbejdsfunktioner, der her forefandtes, til en funktion - selv med disponeringsansvar - i butikken i sig selv ville være en væsentlig ændring. Dette tog landsretten imidlertid ikke stilling til.

 

Det interessante i afgørelsen er derimod, at landsretten tilkendegiver, at i en situation, hvor man fratager medarbejderen sine hidtidige arbejdsopgaver uden at stille noget andet tilsvarende i stedet, er medarbejderen berettiget til at betragte sig som værende opsagt.

 

Noget lignende er tidligere tilkendegivet fra Vestre Landsrets side i en sag, hvor arbejdsgiveren varslede et bortfald af arbejdstidsplanerne uden at sætte en ny arbejdstidsplan i stedet.

 

Vestre Landsrets domme er afsagt henholdsvis den 26. oktober og 24. november 2006 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Birte Fisker

 

Spørgsmål til sagerne kan rettes til advokat Trine Binett Jørgensen, der har ført begge sager i landsretten.