Viden skal deles

Arbejdsopgavers karakter af overvejende funktionærarbejde

Vestre Landsret afsagt en dom om funktionærstatus, der bidrager til fortolkning af funktionærlovens § 1, stk. 1, litra d.

Sagens omstændigheder

Lønmodtageren - der var uddannet informatikassistent fra handelsskolen - var i perioden fra 18. april 1999 til 2. maj 2000 ansat i en tidsbegrænset stilling hos en møbelvirksomhed.

Arbejdsopgaverne bestod i at indføre virksomhedens data i et nyt EDB system. Lønmodtageren var månedslønnet og var fysisk placeret i virksomhedens administrationsbygning.  Det var ubestridt under sagen, at denne tidsbegrænsede stilling var omfattet af funktionærloven.

Den 2. maj 2000 overgik lønmodtageren til en anden ansættelse i virksomheden. Det fremgik af det nye ansættelsesbevis, at arbejdet var omfattet af overenskomsten mellem Byggeriets Arbejdsgivere og SID Bygge og Anlæg, at hun var 14 dages lønnet og, at der blev udbetalt løn under sygdom samt overtidstillæg. Derimod indeholdt ansættelsesbeviset ikke en beskrivelse af lønmodtagerens arbejdsopgaver.

Under ansættelsesforholdet udførte lønmodtageren forskelligartede arbejdsopgaver. Hun udførte arbejdsopgaver på produktionskontoret, samt assisterede med manuelt produktionsarbejde ved virksomhedens maskiner samt montering og pakning på lageret.

Lønmodtageren blev den 7. januar 2005 opsagt til fratræden 11. februar 2005. Lønmodtageren rejste krav om et opsigelsesvarsel på 5 måned i medfør af funktionærlovens almindelige regler.

Byretten var overordnet af den opfattelse, at det arbejde som lønmodtageren havde udført på produktionskontoret ikke var af en sådan art, at det var omfattet af funktionærlovens § 1, stk. 1, litra a om kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition.

Det var således ikke nødvendigt for byretten, at tage stilling til om lønmodtageren overvejende havde været beskæftiget med funktionærarbejde.

Vestre Landsrets afgørelse

Landsretten nåede derimod frem til, at det arbejde som lønmodtageren havde udført på produktionskontoret var omfattet af funktionærlovens § 1, stk. 1, litra a.

Landsretten lagde herved vægt på, at

”arbejdet bl.a. bestod i indtastning i et centralt computersystem, at arbejdet foregik fra en computer på produktionskontoret, som lønmodtageren anvendte, og at hun ud over rene indtastningsopgaver også udarbejdede produktionsordrer og ugentlige indkøbsrekvisitioner samt foretog månedlige lageroptællinger, som hun i samarbejde med andre behandlede og kontrollerede.”

Spørgsmålet for landsretten var herefter, om lønmodtageren i overvejende grad havde været beskæftiget med funktionærarbejde, jf. funktionærlovens § 1, stk. 1, litra d.

Der var både for by- og landsretten afgivet modstridende parts- og vidneforklaringer om det tidsmæssige omfang af de forskellige arbejdsopgaver.

Landsretten fandt, at lønmodtagerens arbejdsopgaver overvejende havde bestået i udførelsen af opgaver, der var omfattet af funktionærloven. Det anføres i den forbindelse, at

”Der blev ikke i forbindelse med den nye ansættelse i ansættelsesbeviset angivet nogen stillingsbetegnelse eller anført noget om, hvilke arbejdsopgaver lønmodtageren skulle udføre under ansættelsen. Da ansættelsen skete i umiddelbar forlængelse af afslutningen af arbejdet med at indføre det nye EDB-system, finder landsretten, at de arbejdsopgaver, som lønmodtageren herefter udførte med baggrund i sin EDB-mæssige uddannelse og sit kendskab til virksomhedens EDB-system, herunder opgaver som hidtil var blevet varetaget af virksomhedens direktør, må anses for de centrale. Dette støttes til dels af indholdet af de anbefalinger hun modtog….”

Derudover blev lønmodtageren tilkendt en godtgørelse for overtrædelse af ansættelsesbevisloven på kr. 10.000,00. Landsretten begrundede dette med, at arbejdsgiveren havde haft særlig anledning til at angive lønmodtagerens status som funktionær eller timelønnet, når der skulle udføres arbejdsopgaver både på kontor og i produktionen, og at tilsidesættelsen af den legale oplysningspligt havde givet anledning til tvisten.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Afgørelsen er et eksempel på, at spørgsmålet om hvorvidt en lønmodtagers arbejde har været ”overvejende” funktionærarbejde både beror på en kvantitativ og en kvalitativ vurdering af arbejdsopgaverne.

I sagen nåede landsretten således frem til, at de arbejdsopgaver, der havde karakter af funktionærarbejde, var de centrale i ansættelsesforholdet. Landsrettens præmisser er således udtryk for, at funktionærlovens § 1, stk. 1, litra d ikke er en rent kvantitativ vurdering men, at der også foretages en kvalitativ vurdering af funktionæropgavernes væsentlighed i forhold til de øvrige arbejdsopgaver.

Det er i øvrigt ikke ofte, at funktionærlovens § 1, stk. 1, litra d, eksplicit nævnes i domme omkring funktionærstatus, og afgørelsen udgør derfor et væsentlig fortolkningsbidrag i denne sammenhæng.  

Vestre Landsrets dom er afsagt den 24. januar 2007 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Birte Fisker

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokatfuldmægtig Michael Klejs Pedersen SJLaw@sjlaw.dk