Viden skal deles

Opsigelse urimelig, da arbejdsgiveren selv havde skabt overtallighed

Vestre Landsret har fastslået, at en opsigelse af en medarbejder var urimelig, da denne var begrundet i en af arbejdsgiveren skabt overtallighedssituation i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Sagen var anlagt af HK på vegne af et medlem, der blev repræsenteret af Advokatfirmaet Schebye Jacobsen.

Sagens omstændigheder

En funktionær blev i 1991 ansat hos et benzinselskab, der drev en stor servicestation. Udover en butik var der til servicestationen tilknyttet et valutakontor, ligesom benzinselskabet havde et andet valutakontor i samme by.

Lønmodtageren blev i første omgang ansat til at arbejde i butikken, men efter få måneders, blev hun overflyttet til valutaafdelingen. Efter flytningen til valutakontoret arbejdede lønmodtageren på intet tidspunkt herefter i butikken.

Valutaafdelingerne beskæftigede i hele lønmodtagerens ansættelsesperiode fire faste medarbejdere samt en afløser. Herudover var der en fast medarbejder ansat på det valutakontor, benzinselskabet i øvrigt drev i byen.

I februar 2004 blev valutakontoret på servicestationen udsat for et tyveri af et større kontantbeløb på et tidspunkt, hvor lønmodtageren var på arbejde.

I første omgang fik episoden ingen konsekvenser for lønmodtageren, men efter fem uger meddelte benzinselskabet lønmodtageren, at hun fremover skulle arbejde i butikken indtil politiets efterforskning var afsluttet. Lønmodtageren accepterede denne midlertidige ændring, men måtte efter få dage i butikken konstatere, at hun på grund af rygproblemer ikke var i stand til at udføre butiksarbejdet.

Fra den 16. marts 2004 var lønmodtageren herefter sygemeldt i forhold til butikken, men stod til rådighed i forhold til arbejdet i valutaafdelingen.

I maj 2004 afsluttede politiet sin efterforskning uden at have opklaret tyveriet. Benzinselskabet ønskede imidlertid fortsat ikke lønmodtagerens arbejdskraft i valutaafdelingen, og hun fortsatte således med at være sygemeldt.

Under lønmodtagerens fravær havde benzinselskabet valgt at tilknytte den hidtidige afløser fast til valutaafdelingen. Den pågældende afløser havde i over 10 år været ansat hos benzinselskabet men med fast tilknytning til butikken.

Den 31. juli 2004 fratrådte en af de fastansatte medarbejdere i valutaafdelingen uden, at dette betød, at benzinselskabet anmodede lønmodtageren om at genoptage sit arbejde.

I august og september 2004 forhandlede benzinselskabet med forskellige interesserede om et salg af de to valutakontorer. I forbindelse med dette forløb spurgte benzinselskabet den afløser, der var tilknyttet valutaafdelingen, om han var interesseret i en fastansættelse her. Dette afviste han på grund af tvivlen om, hvilket firma, der skulle overtage valutahandlen.

I september 2004 blev der indgået en aftale med Sydbank om overtagelse af de to valutakontorer. Sydbank tilkendegav i forbindelse med overtagelsen, at man ville samle de to kontorer på en adresse og derfor alene havde behov for tre medarbejdere.

På dette tidspunkt var der udover lønmodtageren en fastansat i valutaafdelingen på servicestationen, en fastansat på valutakontoret i byen, og derudover var der tilknyttet den mandlige afløser.

I forbindelse med indgåelsen af aftalen med Sydbank spurgte benzinselskabet på ny afløseren, om han var interesseret i en fast ansættelse i valutaafdelingen, hvilket han nu var.

Den 28. september 2004 blev lønmodtageren opsagt begrundet i den forestående virksomhedsoverdragelse, hvor Sydbank alene skulle bruge tre medarbejdere.

Lønmodtageren reklamerede over opsigelsen og anførte, at denne var i strid med virksomhedsoverdragelseslovens § 3, jf. funktionærlovens § 2 b.

Vestre Landsrets afgørelse

Vestre Landsret fastslog indledningsvis, at opsigelsen af lønmodtageren, som i ca. 14 år havde været fast tilknyttet valutaafdelingen, var sket i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse

Landsretten lagde herefter til grund, at den mandlige afløser blev fastansat i valutaafdelingen for at afløse lønmodtageren kort tid inden opsigelsen af denne. Navnlig under hensyntagen hertil fandt landsretten det ikke godtgjort, at opsigelsen skyldtes andre årsager end virksomhedsoverdragelsen. Afskedigelsen var herefter ikke rimeligt begrundet i virksomhedens forhold, og lønmodtageren blev tilkendt en godtgørelse på 3 måneders løn.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Afgørelsen viser, at når en opsigelse er begrundet i en virksomhedsoverdragelse, er det arbejdsgiveren, der har bevisbyrden for rimeligheden heraf i modsætning til udgangspunktet i sager, der afgøres alene efter funktionærlovens § 2 b.

Herudover følger det af landsrettens afgørelse, at en opsigelses rimelighed skal vurderes ud fra forholdene på opsigelsestidspunktet, og ikke - som det var tilfældet i byrettens afgørelse - forholdene på virksomhedsoverdragelsestidspunktet, såfremt de to tidspunkter ikke er sammenfaldende.

Herudover er Vestre Landsrets afgørelse udtryk for samme vurdering, som er kommet til udtryk i en utrykt Østre Landsrets dom af 10. januar 2006. I begge sager var det klart, at det rationaliseringsbehov, arbejdsgiveren brugte som begrundelse for en opsigelse, var skabt af arbejdsgiveren selv på et tidspunkt, hvor denne kunne forudse, at der som følge af en fastansættelse af en anden medarbejder på kort sigt ville opstå en overtallighedssituation.

Vestre Landsrets dom er afsagt den 16. marts 2007 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Birte Fisker

Spørgsmål til sagen kan i øvrigt rettes til advokat Trine Binett Jørgensen SJLaw@sjlaw.dk