Viden skal deles

Godtgørelse tilkendt for at afslå fastansættelse af muslimsk kvinde

Undladelse af at fastansætte en muslimsk kvinde var helt eller delvist begrundet i, at kvinden var muslim, og dermed i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagens baggrund

En muslimsk kvinde søgte under sit studie ansættelse som tilkaldevikar på et observations- og behandlingshjem for børn i alderen 0-6 år. Ansøgeren blev indkaldt til en jobsamtale, og det blev her aftalt, at hun skulle have nogle prøvevagter, så man kunne vurdere hendes evner.

Under en af prøvevagterne, hvor ansøgeren blandt andet skulle deltage ved børnenes frokost, undlod ansøgeren på grund af ramadanen at spise noget, og hun deltog således under børnenes frokostmåltid uden at spise noget.

På institutionen havde man nogle måneder før udarbejdet en pjece om den socialpædagogiske praksis på institutionen. Her fremgik det om måltider, at måltidet var en central del af samværet på stuen, og at måltidet derfor var en vigtig del af den socialpædagogiske praksis, idet man herigennem søgte at få faste vaner, herunder bordskik m.m. for de børn, der tidligere havde levet et liv med uklare normer og vaner.

Af pjecen fremgik det endvidere, at børnene skulle opleve faste og klare retningslinier i relation til måltidet, og at der således var faste pladser, at bordet skulle dækkes pænt og indbydende, at der skulle siges ”værsgo”, og der således var en overordnet pædagogisk pointe med måltidet. Endelig fremgik det, at der skulle tages hensyn til børn med specifikke spise- og madproblemer, for eksempel børn af muslimske forældre.

Efter vagten, hvor ansøgeren havde fastet, blev hun kontaktet af institutionens afdelingsleder, der meddelte hende, at hun desværre ikke kunne blive fastsansat, Godt en uge senere bekræftede institutionens forstander dette og foreslog et møde, hvor ansøgerens vikararbejde kunne drøftes. Ansøgeren kontaktede forstanderen telefonisk og optog samtalen på bånd. Herefter rettede ansøgeren henvendelse til Dokumentations- og Rådgivningscentret om racediskrimination (DRC), der indgav klage til Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling (Komiteen), der på denne baggrund rettede henvendelse til institutionen.

I et svar til Komiteen fremgik det, at man i forbindelse med den sidste prøvevagt havde fundet, at ”det ikke gik, da [ansøgeren] ikke havde erfaring med denne type børn. Det var specielt i skiftesituationen, hvor det ikke havde fungeret. Derudover er det et problem at have medarbejdere ansat, der ikke kan indgå i det pædagogiske omkring spisesituationen, hvor vi skal lære børnene gode mad- og spisevaner, der bl.a. indebærer, at medarbejderne motiverer og stimulerer børnene til at smage og spise maden ved selv at spise med.”

Efter yderligere parthøring nåede Komiteen herefter til, at der ikke var grundlag for at antage, at institutionens beslutning om at afvise at fastansætte ansøgeren var begrundet i hendes etniske oprindelse, og at ansøgeren derfor ikke havde været udsat for direkte forskelsbehandling.

Derimod fandt Komiteen, at afvisningen af at fastansætte ansøgeren var begrundet i det forhold, at hun ikke kunne spise sammen med børnene på grund af hendes faste under Ramadanen. Det fandt Komiteen ikke var en hensigtsmæssig eller nødvendig betingelse for ansættelse og fandt på denne baggrund, at ansøgeren havde været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i strid med forskelsbehandlingsloven § 2, stk. 1. Komiteen udtalte videre, at det pædagogiske formål med måltidet var sagligt, men at problemet kunne have været afhjulpet med passende hensyntagen og planlægning af bemanding og fordeling af aktiviteter – i øvrigt i overensstemmelse med det, institutionen selv havde anført.

Østre Landsrets afgørelse

Østre Landsret fandt, at det på baggrund af bevisførelsen var bevist, at en medvirkende årsag til, at ansøgeren ikke blev fastansat var, at hun ikke spiste under børnenes måltid. Ligeledes lagde landsretten til grund, at dette var begrundet i Ramadanen.

På denne baggrund fastslog Østre Landsret, at institutionen indirekte havde forskelsbehandlet ansøgeren på grund af hendes religion, og at dette var i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 og 3. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at institutionen ikke havde påberåbt sig, at forskelsbehandlingen var særligt begrundet, jf. lovens § 1, stk. 3 in fine.

Henset til sagens karakter og det korte ansættelsesforløb (3 dagvagter) fastsattes godtgørelsen til kr. 25.000.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Såvel Komiteen som Østre Landsret behandler spørgsmålene om direkte og indirekte forskelsbehandling for sig og når til, at undladelsen af at ansætte ansøger ikke var begrundet i hendes etniske oprindelse.

Derimod finder begge instanser, at opsigelsen var i hvert fald delvist begrundet i ansøgerens faste, og at fasten var begrundet i hendes religion (Ramadanen) og dermed i hendes etniske tilhørsforhold. Afgørelserne er derfor ganske illustrative for, hvorledes indirekte forskelsbehandling kan forekomme, selvom direkte forskelsbehandling måske ikke er dokumenteret.

I modsætning til i konklusionen fra Komiteen bemærker landsretten, at det ikke for retten var gjort gældende af institutionen, at forskelsbehandlingen var særligt begrundet.

Som altid når domstole kommer med sådanne tilføjelser i præmisserne, kan man overveje, om resultatet i den konkrete situation ville være blevet det modsatte, hvis dette synspunkt havde været gjort gældende. Der er imidlertid næppe grund til at tro, at det i den konkrete sag nødvendigvis ville have medført noget andet resultat. I den forbindelse er det værd at bemærke, at det af institutionens pjece netop fremgik, at formålet med den socialpædagogiske praksis omkring måltiderne var at få indføjet faste holdepunkter og regler, og at der endvidere skulle tages hensyn til børn med specifikke spise- og madproblemer, for eksempel børn af muslimske forældre.

For så vidt angår udmålingen af godtgørelsen, er denne i tråd med Højesterets dom af 29. januar 2008 omtalt i nyhed af 4. februar 2008.

Østre Landsrets dom er afsagt den 14. januar 2008 og kan rekvireres ved henvendelse til recetionist Birgitte Maria Nielsen

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Søren Narv Pedersen