Viden skal deles

Krav på bonus trods fratræden samt feriegodtgørelse heraf

Sagen drejede sig om, hvorvidt en medarbejder i Svenska Handelsbanken havde krav på udbetaling af en betydelig bonus for 2005, forholdsmæssig bonus for 2006 samt feriegodtgørelse af bonus.

Sagens baggrund

Medarbejderen, der havde været ansat i Handelsbanken siden 1998, fik udover sin grundløn hvert år udbetalt en betydelig bonus i 1999, 2000, 2001, 2002 og 2004, men ingen bonus i 2003, hvor bankens resultat var dårligt.

Bonus for det enkelte regnskabsår blev sædvanligvis udbetalt i marts måned det efterfølgende år.

Ved en e-mail af 25. januar 2006 oplyste Handelsbanken som svar på en forespørgsel fra medarbejderen, at hans bonus for 2005 ville være dkr. 3 mio. Medarbejderen opsagde herefter den 30. januar 2006 sin stilling i Handelsbanken til fratrædelse ved udgangen af februar 2006.

Som følge af opsigelsen meddelte Handelsbanken medarbejderen, at han alene ville få udbetalt dkr. 1,5 mio. i bonus, idet det var Handelsbankens opfattelse, at medarbejderen var bekendt med, at betaling af bonus udgjorde dels honorering for det forløbne regnskabsår og dels en fremadrettet fastholdelseshonorering og dermed var under forudsætning af, at medarbejderen ville opretholde sit ansættelsesforhold hos Handelsbanken.

Medarbejderen rejste krav om betalingen af den resterende del af bonussen samt betaling af forholdsmæssig andel af bonus for 2006 og feriegodtgørelse af bonus. Handelsbanken afviste kravet, og for så vidt angår kravet for forholdsmæssig bonus for 2006 anførte Handelsbanken, at medarbejderen ikke havde et retligt krav på bonus, idet bonus blev fastsat diskretionært, og at det endvidere var en forudsætning for deltagelse i bonusordningen, at medarbejderen havde deltaget i den årlige medarbejdervurdering.

Østre Landsrets afgørelse

Landsretten fandt for så vidt angår kravet om betaling af bonus for 2005, at medarbejderen ikke var blevet gjort bekendt med Handelsbankens forudsætning om, at betaling af bonus forudsatte, at han forblev ansat i Handelsbanken i hvert fald i en væsentlig del af 2006.

Det var Handelsbanken der bar bevisbyrden herfor, og denne bevisbyrde kunne ikke løftes, hvorfor medarbejderen fik medhold i kravet, idet han hverken indså eller burde have indset, at det var en afgørende forudsætning for betaling af bonus, at han forblev ansat i Handelsbanken i en væsentlig del af 2006.

Handelsbanken var derfor bundet af sit tilsagn overfor medarbejderen om udbetaling af en samlet bonus på kr. 3 mio.

For så vidt angik kravet om forholdsmæssig bonus for 2006 lagde landsretten til grund, at der igennem mange år havde været en sædvanlig praksis i Handelsbanken om afsætning af en bonuspulje til fordeling blandt medarbejderne i den afdeling, hvor medarbejderen var ansat.

Da medarbejderen uden undtagelse, bortset fra et enkelt regnskabsår, hvor resultatet var dårligt, havde fået udbetalt væsentlige bonusbeløb i tillæg til lønnen, fandt landsretten, at kravet på bonus for medarbejderen måtte anses for en del af det samlede vederlag, og at han derfor havde krav på forholdsmæssig bonus for 2006 i henhold til funktionærlovens § 17a, stk. 1.

Medarbejderen havde derfor et retligt krav på forholdsmæssig bonus for 2006 uanset, at udbetaling af bonus fandt sted på et diskretionært grundlag.

Størrelsen af bonus for 2006 fastsatte landsretten skønsmæssigt. I denne vurdering indgik en række parametre, herunder resultatet for 2006 i den afdeling medarbejderen var ansat, størrelsen af den samlede bonus til medarbejderne i afdelingen, medarbejderens status som seniormedarbejder i afdelingen og yderligere sammenholdt med de tidligere udbetalte bonusbeløb til medarbejderen. Den forholdsmæssige bonus blev derfor fastsat til kr. 200.000,00 for 2006 for de 2 måneders ansættelse i 2006, svarende til en bonus på årsbasis på kr. 1,2 mio.

I relation til kravet på feriegodtgørelse lagde landsretten endvidere til grund, at bonus må anses for en del af medarbejderens vederlag for arbejdet for Handelsbanken, og han var derfor berettiget til feriegodtgørelse, både af bonus for 2005 og af den forholdsmæssige bonus for 2006.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Afgørelsen er navnlig interessant for så vidt angår vurderingen af sagens udfald, såfremt landsretten havde lagt til grund, at medarbejderen var blevet bekendt med eller burde have været klar over Handelsbankens forudsætning om, at betalingen af bonus var betinget af, at han forblev ansat i en væsentlig del af 2006.

Ville landsretten i så fald have statueret at krav på bonus for 2005 helt eller delvist kunne bortfalde? Og i givet fald kunne medarbejderen risikere at skulle tilbagebetale allerede udbetalt bonus helt eller delvist.

Såfremt optjening af bonus entydigt kan henføres til et bestemt regnskabsår eller en anden tidsmæssig afgrænset periode, synes det mest nærliggende at statuere, at medarbejderen dermed har opnået fuldt retligt krav på betaling af tilsagt bonus, med mindre arbejdsgiveren kan godtgøre, at der fortsat resterer afslutning af konkrete arbejdsopgaver, der relaterer sig til det resultat, der ligger til grund for beregning og udbetaling af bonus til medarbejderen, jf. særligt den ufravigelige bestemmelse i funktionærlovens § 17a, stk. 1.

Afgørelsen er endvidere interessant for så vidt angår den forholdsmæssige bonus for 2006, idet den løfter sløret for, at domstolene er villige til at foretage en reel censur af arbejdsgiverens diskretionære beregning af bonus for fratrådte medarbejdere.

Det skøn arbejdsgiveren skal udøve i denne henseende, skal ske på et loyalt og sagligt grundlag, og arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at dette rent faktisk er tilfældet, herunder eventuelt ved fremlæggelse af regnskabsoplysninger, oplysning om størrelsen af bonus til andre sammenlignelige medarbejdere samt de vurderinger, der er foretaget i forhold til de enkelte medarbejdere og dermed grundlaget for udbetalingen af bonus til dem.

I øvrigt er afgørelsen for så vidt angår definitionen af lønbegrebet som grundlag for, at der består et retligt krav på forholdsmæssig bonus for 2006 samt i relation til ferielovens lønbegreb helt i overensstemmelse med retspraksis. Byretten var nået til et andet resultat blandt andet under hensyn til, at udbetaling af bonus fandt sted på et diskretionært grundlag. Det er glædeligt, at landsretten har statueret, at der bestod et retligt krav på bonus uanset, at udbetaling af bonus var baseret på arbejdsgiverens diskretionære beslutning.

Østre Landsrets dom er afsagt den 14. december 2007 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Birgitte Marie Nielsen

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Søren Narv Pedersen og advokat Arvid Andersen