Viden skal deles

Tilkendelse af godtgørelse på 25.000 kr. for overtrædelse af ansættelsesbevisloven

Vestre Landsret har udmålt en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven på 25.000 kr. i en sag om flere mangler i et ansættelsesbevis, der dels havde haft konkret betydning og givet anledning til tvist, og dels var i strid med præceptiv lovgivning.

Sagen var anlagt af HK på vegne af et medlem, der blev repræsenteret af Schebye Jacobsen.

Sagens omstændigheder

En lønmodtager blev 1. juli 2004 ansat som butiksmedhjælper hos en købmand på Rømø.

I forbindelse med ansættelsesforholdets begyndelse fik lønmodtageren udleveret et ansættelsesbevis, hvori arbejdsgiveren var anført som en personlig ejet virksomhed med angivelse af cvr.nr. Herudover fremgik det blandt andet af ansættelseskontrakten, at

  • ”For ansættelsesforholdet gælder i øvrigt ferielovens almindelige regler og bestemmelser.
  • …..
  • Under sygemelding: Al ophold udenfor hjemmet vil blive betragtet som ulovlig udeblivelse bortset for lægebesøg, som foregår via direkte vej.
  • …..
  • Undertegnede arbejdstager erklærer herved på tro og love, at jeg ikke lider af sygdomme, der vil have betydning for arbejdsdygtigheden.
  • …..
  • Særlig aftale: Der er aftalt, at der i de første 14 dage af ansættelsen er et gensidigt opsigelsesvarsel på nul dage.”

Den 11. april 2007 blev lønmodtageren bortvist begrundet i udeblivelse, idet hun ikke var mødt på arbejde den 7. og 8. april 2007, idet hun var af den opfattelse, at hun holdt ferie.

Under en efterfølgende sag anførte lønmodtageren, at den skete bortvisning var uberettiget, og at hun havde krav på godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

Heroverfor påstod arbejdsgiveren frifindelse og krævede erstatning efter funktionærlovens § 4, 2. punktum som kompensation.

Efter udtagelse af stævning opstod der uenighed om, hvem der var rette sagsøgte, en indsigelse arbejdsgiveren dog frafaldt i forbindelse med sagens forberedelse.

Byrettens afgørelse

Retten i Sønderborg lagde i forhold til ansættelsesbevisloven til grund, at arbejdsgiverens navn ikke var korrekt angivet i ansættelseskontrakten, og at den fejlagtige angivelse havde medført en tvist under sagen.

Retten lagde videre til grund, at det ikke i ansættelseskontrakten var oplyst, hvilke rettigheder lønmodtageren havde omkring betalt ferie, og at dette ligeledes var en overtrædelse af ansættelsesbevisloven.

Herudover anerkendte arbejdsgiveren under sagen, at ansættelseskontrakten indeholdt en opsigelsesbestemmelse i strid med funktionærlovens præceptive regler, og at kontrakten indeholdt bestemmelser om sygemelding, der strider mod funktionærloven og lov om brug af helbredsoplysninger.

Byretten udmålte herefter en godtgørelse på 6 ugers løn svarende til kr. 22.929,00.

Vestre Landsrets afgørelse

I forhold til ansættelsesbevisloven var landsretten enig i byrettens opregning af ansættelseskontraktens mangler og den nærmere karakter heraf.

Omkring godtgørelsens størrelse udtalte Vestre Landsret, at

”Landsretten tiltræder endvidere, at ansættelsesbevisets urigtige oplysninger om arbejdsgiverens navn og adresse konkret har haft betydning og har givet anledning til tvist i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør, jf. ansættelsesbevislovens § 6, stk. 2, 2. punktum.

Manglerne i ansættelsesbeviset, der ikke kan karakteriseres som undskyldelige, har for en del angået vilkår, der var væsentlige for ansættelsen, og enkelte af vilkårene i ansættelsesbeviset er uforenelige med ufravigelige lovregler. Herefter og under hensyn til den generelle justering af godtgørelsesniveauet, men også den nuancering, der er tilstræbt ved lov nr. 174 af 27. februar 2007, i forhold til det niveau, som blev fastlagt af Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 side 1702, fastsættes godtgørelsen efter ansættelsesbevislovens § 6, stk. 1, 2. punktum til kr. 25.000,00.”

Vestre Landsret fandt i modsætning til byretten, at lønmodtageren var bortvist med rette.

I forhold til arbejdsgiverens minimumserstatning efter funktionærlovens § 4, 2. punktum tilkendegav landsretten imidlertid, at denne bestemmelse forudsætter, at den ansatte definitivt er udeblevet eller har forladt arbejdspladsen, mens bestemmelsen ikke gælder de tilfælde, hvor ansættelsesforholdet bringes til ophør ved arbejdsgiverens ophævelse på grund af den ansattes misligholdelse. Da udeblivelsen i sagen alene angik to dage, og da arbejdsgiveren ikke i øvrigt havde dokumenteret noget tab, fandt landsretten ikke grundlag for at tilkende en erstatning efter funktionærlovens § 4.

Schebye Jacobsens bemærkninger

I Vestre Landsrets dom af 17. september 2008 (nyhed af 6. oktober 2008) blev godtgørelsen for en urigtig angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse, der ligeledes havde haft konkret betydning og givet anledning til tvist, udmålt til kr. 9.000,00.

Landsrettens dom i nærværende sag må således tages som udtryk for, at antallet af mangler og karakteren heraf - i dette tilfælde tre bestemmelser i strid med præceptiv lovgivning – påvirker godtgørelsesniveauet i opadgående retning. Dermed følger Vestre Landsret det i forarbejderne til lov nr. 174 af 27. februar 2007 anførte om, at godtgørelsens størrelse skal vurderes konkret og nuanceres ud fra den enkelte sags nærmere omstændigheder.

Det er værd at bemærke, at på trods af byrettens specifikke udmåling af godtgørelsen i uger fastsætter landsretten godtgørelsen til 25.000 kr. uden henvisning til den konkrete lønmodtagers løn. Landsretten er på dette punkt på linje med Sø- og Handelsrettens dom af 19. december 2008 (nyhed af 22. januar 2009), hvor Sø- og Handelsretten udmålte godtgørelsen til 75.000 kr også uden at angive, hvad dette udgjorde i ugers løn.

I forhold til funktionærlovens § 4 kan det konstateres, at landsretten ikke sætter lighedstegn mellem en berettiget bortvisning på grund af ulovlig udeblivelse og tilkendelse af en erstatning efter § 4, 2. punktum. Landsretten tilkendegiver således, at betingelserne for, at minimumserstatningen efter § 4, 2. punktum kan udmåles, er, at der enten er tale om en definitiv udeblivelse, eller at lønmodtageren har forladt arbejdspladsen.

Vestre Landsrets dom er afsagt den 19. januar 2009 og kan rekvireres ved henvendelse til receptionist Henriette Kaiser 

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Tina Sejr Gad