Viden skal deles

Godtgørelse til medarbejder i fleksjob

Medarbejder i fleksjob tillagt godtgørelse på kr. 250.000 efter forskelsbehandlingsloven.

En advokatsekretær, F, blev udsat for et trafikuheld og pådrog sig en hjerneskade. Efter en vis sygeperiode blev F bevilget fleksjob hos advokatfirmaet A med 4 timers reel daglig arbejdstid. Ansættelsesforholdet var ikke omfattet af overenskomst. Der blev ikke betalt pension efter reglerne på sammenlignelige overenskomstområder. Ansættelsesbeviset nævnte intet om forholdet til den sammenlignelige overenskomst.

F blev senere sagt op fra fleksjobbet under henvisning til, at F på trods af fleksjobordningen ikke kunne udfylde jobbet som advokatsekretær på tilfredsstillende vis.

Under den efterfølgende retssag nedlagde F påstand om godtgørelse for afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven, regulering af lønnen i fleksjobbet samt godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

Landsretten slog fast, at F’s hjerneskade medførte en varig funktionsnedsættelse, hvilket var et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Landsretten nævner herefter, at arbejdsgiveren under disse omstændigheder skal træffe foranstaltninger med henblik på at tilpasse arbejdspladsen til den handicappede efter forskelsbehandlingslovens § 2a. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at A i tilstrækkeligt omfang havde tilpasset arbejdsmønstrene og arbejdsfordelingen til F’s situation. A blev derfor pålagt at betale en godtgørelse på kr. 250.000 svarende til 8½ måneds løn (31 års anciennitet).

Landsretten udtalte, at løn og øvrige arbejdsvilkår som udgangspunkt skal følge overenskomsten på sammenlignelige områder. Konkret var fravigelsen af den sammenlignelige overenskomsts pensionsbestemmelser ikke anført i ansættelseskontrakten. A blev derfor pålagt at betale såvel eget som F’s pensionsbidrag for den periode, hvor F havde været ansat i fleksjob. Endvidere blev F tillagt en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven på kr. 10.000, fordi det ikke i ansættelsesbeviset var angivet, at A var et interessentskab, og fordi der manglende oplysning om, at overenskomsten på området var gældende under fleksjobansættelsen.

Schebye Jacobsens bemærkninger

Sagen var forelagt som et opgør med Vestre Landsrets tidligere praksis (dom af 1. oktober 2007 samt U.2008.306V), hvor det er fastslået, at en funktionsnedsættelse, der alene skal kompenseres med en arbejdstidsnedsættelse, ikke er et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Konkret nåede landsretten frem til, at funktionsnedsættelsen skulle kompenseres ikke blot med en arbejdstidsnedsættelse, men tillige med en opgavetildeling der tog hensyn til funktionsnedsættelsen. Resultatet gør således næppe op med den hidtidige praksis.

Dommen fastslår til gengæld, at en arbejdsgiver ikke frit kan skønne over, hvorvidt en handicappet medarbejder i det hele taget kan anvendes i virksomheden. Arbejdsgiveren skal tåle, at den handicappede medarbejder, selv om den pågældende er ansat i fleksjob og arbejder færre timer i arbejdsugen end øvrige medarbejdere, ikke fungerer helt på lige fod med disse.

Vestre Landsrets dom af 12. marts 2010 kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Connie Vejlin på adressen cv@sjlaw.dk.

Spørgsmål vedrørende dommen, der er anket til Højesteret, kan rettes til advokat Bo Lauritzen.