Viden skal deles

Direktør ansvarlig på lige fod med et anpartsselskab for tilbagebetaling til et konkursbo af et omstødeligt krav - U.2011.2415 V

Sagens bagrund

Vestre Landsret besluttede den 26. maj 2011, at en direktør skulle betale ca. 2,5 mio. kr. til konkursboet efter et selskab, han havde været direktør for.

Direktøren havde solgt anparterne i et datterselskab til et selskab ejet af ham selv for 1 kr., selv om anparterne var meget mere værd - der var udbytte i datterselskabet til udbetaling med 2,5 mio. kr., som på grund af salget af anparterne nu blev udbetalt til hans eget selskab.

Direktøren anførte i Retten, at den reelle købesum for anparterne svarede til udbyttet på 2,5 mio. kr. på grund af nogle formuleringer i en overdragelsesaftale. Dette var Retten ikke enig i. Retten fandt derimod, at salget af anparterne til direktørens eget selskab var omstødeligt efter konkurslovens § 64 (gavedisposition), idet man fandt, at salget af anparterne reelt var sket uden betaling af en købesum, og at det modtagne udbytte på ca. 2,5 mio. kr. dermed var en gave. Direktøren personligt blev sammen med hans selskab dømt til at betale udbyttet tilbage.

SJ Laws bemærkninger
Denne sag omhandler en disposition gennemført af direktøren til egen fordel - han var ejer af det selskab, som købte de omhandlede anparter. Det faktum, at han selv i sidste ende blev begunstiget, var årsagen til, at han i denne sag blev dømt til at betale udbyttet tilbage på lige fod med det selskab, som reelt købte anparterne.

Det fremgår ikke af dommen, om direktøren udover kravet om tilbagebetaling på baggrund af konkurslovens regler også blev mødt med et krav i henhold til selskabslovens regler.

Ledelsen i et selskab kan ifalde ansvar efter selskabsloven, såfremt bevidste eller uagtsomme handlinger kan siges at være uforsvarlige. Der foretages i den forbindelse en vurdering af, om ledelsen har tilsidesat sine pligter i henhold til f.eks. selskabsloven og/eller selskabets vedtægter.

Direktionens pligter i henhold til selskabsloven fremgår af § 117 og § 118. Ledelsens pligter generelt er indeholdt i kapitel 7, ”kapitalselskabets ledelse”.

Af selskabsloven fremgår bl.a., at direktionen skal sørge for, at selskabets formue forvaltes på betryggende vis, og sikre at der er tilstrækkelige midler til at betale selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, hvilket omfatter f.eks. lønninger.

Hvis direktøren foretager dispositioner, der indebærer en tilsidesættelse af hans/hendes pligter, kan direktøren i henhold til selskabslovens regler straffes med bøde. Derudover risikerer direktøren at blive mødt med et krav om erstatning, for det tab dispositionen måtte medføre.

Der er altså både i konkursloven og selskabsloven regler, der forsøger at sikre, at en direktør, der handler til ugunst for selskabet eller generelt leder selskabet uforsvarligt, kan stilles til ansvar for sine handlinger både ved at blive mødt med et bødekrav og/eller et muligt erstatningskrav.

Undtaget fra vurderingen omkring uforsvarlig adfærd er situationen, hvor et medlem af ledelsen eller en ejer af anparter/aktier i selskabet låner penge af selskabet. Dette er direkte ulovligt i henhold til selskabslovens § 215, jf. § 210, og overtrædelse heraf kan straffes med bøde.

Består et ulovligt lån til enten ledelse eller ejerkreds, på et tidspunkt hvor en konkurs indtræder, skal lånet betales tilbage til konkursboet. Hvis det er direktøren, der har lånt midlerne, og han/hun ikke vil betale beløbet, kan kurator anlægge retssag mod direktøren og derefter forsøge at inddrive pengene på sædvanlig vis via fogedretten. Hvis direktøren ikke kan betale, kan kurator indberette det lånte beløb til SKAT, hvorefter direktøren indtægtsbeskattes af beløbet.

Om reglerne i selskabsloven udnyttes tilstrækkeligt i forhold til placering af eventuelle ansvar for uforsvarlige handlinger skal ikke kunne siges, men det synes i hvert fald i en konkurssituation nærliggende, at kurator ser på de dispositioner, en direktør har foretaget sig i tiden op til konkursen, med henblik på at konstatere om der eventuelt kan rejses et erstatningskrav, eller om der er grundlag for at indberette dispositionerne til politiet, jf. konkurslovens § 110, stk. 4, så politiet kan tage stilling til, om der måtte foreligge en situation, hvor en bøde skal udstedes. Situationen, hvor et lån af selskabet ikke betales tilbage, er et eksempel på, hvornår kurator sender meddelelse til politiet, og hvor bødestraffen i selskabsloven dermed kan blive aktuel.

For direktøren er det vigtigt at kende risikoen for at blive mødt med en bødestraf eller et erstatningskrav ud over risikoen for at blive opsagt eller bortvist.

Der er derfor al mulig grund til grundigt at overveje dispositioner, før de føres ud i livet, og måske endda rådføre sig med en advokat, idet direktøren ofte kan befinde sig i en situation, hvor han/hun står alene med sine overvejelser i forhold til den øvrige ledelse.

SJ Law tilbyder rådgivning med hensyn til de juridiske aspekter på dette område.

Spørgsmål vedrørende konkurs kan rettes til advokat Anette Schönemann-Paul på adressen ans@sjlaw.dk

Spørgsmål vedrørende øvrige forhold kan rettes til advokat Karen-Margrethe Schebye på adressen kms@sjlaw.dk 

Vestre Landsrets dom af 26. maj 2011 kan rekvireres ved henvendelse til advokatsekretær Tina Rose Jacobsen på adressen trj@sjlaw.dk