Viden skal deles

Nyt forslag til ændring af konkursloven skal forhindre konkursrytteri

Konkursrådet har i foråret 2011 udfærdiget et lovudkast, som giver skifteretterne mulighed for at give eksempelvis ledelsen af konkursramte virksomheder konkurskarantæne.

Betænkning om konkurskarantæne
Konkursrådet har i foråret 2011 udfærdiget sin betænkning nr. 1525 indeholdende lovudkast til ændring af konkursloven. Lovudkastet vil ændre på mulighederne for at give konkurskarantæne, dvs. udstede forbud mod at en person – der tidligere er gået konkurs med en virksomhed eller er involveret i en selskabslikvidation – stifter eller driver visse former for erhvervsvirksomhed. Ændringen vil medføre en øget mulighed for at pålægge rettighedsfrakendelse end efter de nuværende, strafferetlige regler.

Gældende ret
Efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. kan domstolene ved dom frakende fysiske personer retten til at stifte, være direktør eller være medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, eller i et selskab, en fond eller en forening som kræver særlig offentlig godkendelse. Enkeltmandsvirksomheder og kommanditselskaber med et selskab som komplementar er ikke omfattet af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.

Lovudkast
Hvilke virksomhedsformer er omfattet?
Det fremgår af lovudkastet, at det omfatter selskaber med begrænset ansvar, dvs. typisk anpartsselskaber og aktieselskaber. Loven omfatter således den type selskaber, der er kerneområdet for såkaldt ”konkursrytteri”.

Det fremgår dog også af lovudkastet, at personlige konkurser skal være omfattet af reglerne om konkurskarantæne. Dette forudsætter dog, at den pågældende personlige konkurs er en følge af erhvervsmæssig virksomhed.

Hvilke fysiske og juridiske personer kan rammes af konkurskarantæne?
Ledelsen i selskaber med begrænset hæftelse, personligt drevne virksomheder, interessentskaber samt kommanditselskaber er omfattet.

I virksomheder, hvor der indsættes en stråmand (proforma), vil den person, der reelt har haft ledelsesmæssige beføjelser, også være omfattet af reglerne.

Stifteren af et selskab eller en personligt drevet virksomhed vil derimod ikke være omfattet af reglerne.

Tidsmæssige forhold
Da en person, der leder et selskab eller en personligt ejet virksomhed, normalt en vis tid i forvejen vil kunne forudsige en konkurs, vil det efter Konkursrådets opfattelse være nødvendigt at kunne medtage ikke alene den ledelse, der er registreret ved konkursdekretets afsigelse, men også de personer, der har været en del af en tidligere ledelse. Det fremgår således af lovforslaget, at reglerne om konkurskarantæne skal omfatte personer, der senere end 1 år før fristdagen har været medlem af ledelsen i selskabet eller den personligt ejede virksomhed.

Groft uforsvarlig forretningsførelse
Det er et helt grundlæggende krav for pålæggelse af karantæne, at den pågældende person har gjort sig skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse i ledelsen af virksomheden.

Normen groft uforsvarlig forretningsførelse bliver vurderet i hver enkelt sag, men i langt de fleste tilfælde vil der efter Konkursrådets opfattelse ikke være tvivl om, hvorvidt der har foregået groft uforsvarlig forretningsførelse eller ej.

I vurderingen vil navnlig indgå, hvor stort et tab konkursen har medført for kreditorerne, om konkursen kan tilregnes virksomhedens eller udefrakommende forhold, samt i det hele taget årsagen til konkursen.

Retsvirkninger af konkurskarantæne
Hvis en person bliver pålagt konkurskarantæne, medfører dette, at vedkommende ikke kan deltage i ledelsen af virksomheder, hvori der ikke er personlig hæftelse, hvilket typisk vil være anparts- og aktieselskaber. Dette omfatter også ledelse af kommanditselskaber og interessentskaber, hvori den pågældende ikke selv er komplementar eller interessent, dvs. hvori den pågældende ikke selv hæfter personligt. Endelig omfatter karantænen deltagelse i ledelsen af en andens personligt drevne virksomhed.

Konkurskarantæne medfører derimod ikke et forbud mod at deltage i ledelsen af et kommanditselskab, et interessentskab eller en personligt dreven virksomhed, når pågældende samtidig hæfter personligt. Forbuddet kan dog også dække disse tilfælde ved gentagen overtrædelse.

Konsekvensen er endvidere, at den person, der bliver pålagt konkurskarantæne, må fratræde sine andre ledelseshverv. Det må på baggrund af lovforslaget antages, at fratræden skal ske straks.

Konsekvensen er derimod ikke, at den pågældende ikke må stifte selskaber eller personligt ejede virksomheder. Det er således alene ledelse, den pågældende ikke må udføre.

Karantænen er foreslået til at løbe i 3 år. Dog kan der i undtagelsestilfælde udmåles en karantæneperiode for en kortere periode.

Overtrædelse af karantænen vil kunne medføre en straf i form af bøde eller fængsel i op til 6 måneder. Derudover kan overtrædelse af karantænen medføre, at pågældende hæfter personligt for gæld på objektivt grundlag, hvis der indtræder konkurs med fristdag indenfor karantæneperioden.

Der foreslås oprettet et register hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvori personer, der er pålagt konkurskarantæne, er registreret, for på denne måde at forhindre at disse personer kan blive registreret som medlem af ledelsen af et erhvervsdrivende selskab mv. Der bliver dog ikke offentlig adgang til registeret.

Det bliver kurator, der skal indstille en person til konkurskarantæne, mens den endelige vurdering foretages af skifteretten. Omkostningerne til kurators arbejde med denne vurdering fragår i den samlede konkursmasse og fragår derfor i sidste ende kreditorerne.

SJ Laws bemærkninger
Der foreligger ikke statistiske data på, hvor stort behovet er for at undgå konkursrytteri. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har dog oplyst, at der i øjeblikket er ca. 90 personer, der aktuelt er omfattet af frakendelse efter straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. Dette skal sættes i forhold til, at der er registreret ca. 200.000 selskaber med begrænset ansvar.

Der er dog ikke tvivl om, at konkursrytteri foregår, og dette tages da også op i pressen med jævne mellemrum, når enkeltsager herom dukker op, og Konkursrådet har da også fundet frem til, at der er ret mange gengangere blandt de personer, der har været involveret i selskabslukninger ved konkurs eller tvangsopløsning som en del af ledelsen eller som stifter.

Hos SJ Law ser vi også af og til selskaber, hvis stifter eller ledelse, der udnytter det nuværende system. Dette sker oftest i form af, at selskaber stiftes som anpartsselskaber og dermed med begrænset ansvar, og nærmest før selskabet er gået konkurs, findes et selskab med samme ejerkreds og ledelse blot oprettet under et nyt cvr-nr. og med et let ændret navn. Der er ingen tvivl om, at de nuværende regler ikke i tilstrækkelig grad imødegår problemerne hermed.

SJ Law hilser de foreslåede tiltag velkommen. Forslaget synes at være afbalanceret, også set i forhold til hvor indgribende en karantæne er for den ramte, og systemet vil komme alle kreditorer, herunder lønmodtagere der ikke får fuld dækning hos LG, til gode.

Det synes dog problematisk, at omkostningerne til at pålægge konkurskarantæne skal afholdes af kreditorerne. Kreditorerne får jo netop ikke noget ud af det konkrete pålæg, hvor de har mistet deres penge. En karantæne vil derimod komme fremtidige kreditorer til gavn. Det synes derfor ikke helt rimeligt, at omkostningerne til at pålægge konkurskarantæne skal afholdes som foreslået.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil SJ Law vende tilbage med nærmere oplysninger herom.


Spørgsmål om betænkningen kan rettes til advokat Bo Lauritzen på bla@sjlaw.dk eller advokat Thue Hessellund på the@sjlaw.dk.