Viden skal deles

Vestre Landsret har i dom af 21. september 2011 bidraget til fortolkningen af 120-dagesreglen i funktionærlovens § 5, stk. 2.

Sagens baggrund

Sagen drejede sig om beregningen af antallet af sygedage i forbindelse med opsigelse med forkortet varsel efter funktionærlovens § 5, stk. 2, når en medarbejder er delvist fraværende på grund af sygdom før og efter en weekend eller en fridag.

Medarbejderen, der blev ansat i 2004 som kontorassistent, havde helbredsmæssige problemer. Som følge heraf blev hendes ugentlige arbejdstid efter aftale løbende nedsat.

I slutningen af 2006 blev medarbejderens helbredstilstand forværret, og hun måtte derfor fuld- og deltidssygemelde i en længere periode. I forbindelse med deltidssygemeldingen var det mellem parterne aftalt, at medarbejderen enten kunne møde en halv time senere eller gå en time tidligere i forhold til den normale daglige arbejdstid.

Den 25. marts 2008 blev medarbejderen opsagt med forkortet varsel efter funktionærlovens § 5, stk. 2. Virksomheden havde ved beregningen af de 120 sygedage lagt til grund, at weekender og fridage alene skulle tælles forholdsmæssigt med, når medarbejderen havde været deltidssygemeldt før og efter en weekend eller fridag.

Medarbejderens faglige organisation bestred, at medarbejderen gyldigt var blevet opsagt efter funktionærlovens § 5, stk. 2, idet weekender og fridage efter organisationens opfattelse skulle medregnes som en hel dag, når medarbejderen havde været deltidssygemeldt både før og efter en weekend eller fridag. Efter denne beregningsmetode havde medarbejderen på afskedigelsestidspunktet været sygemeldt i 134,51 dage, hvorfor en afskedigelse efter funktionærlovens § 5, stk. 2, ikke gyldigt kunne finde sted.

Landsrettens dom

Vestre Landsret – der stadfæstede byrettens dom – lagde til grund, at der mellem parterne var indgået aftale om, at medarbejderen kunne møde en halv time senere eller gå en time tidligere, ligesom det blev lagt til grund, at medarbejderen hverken var mere eller mindre syg de dage, hvor hun havde fri. 

Under henvisning hertil, samt under henvisning til dommen U1990.611H, hvori det blev fastslået, at delvist fravær på grund af sygdom skal medregnes med den faktiske fraværstid, fandt Vestre Landsret, at weekender og fridage alene skulle medregnes forholdsmæssigt svarende til medarbejderens øvrige fravær (medarbejderen var sygemeldt 1,5 timer hver dag). Weekender og fridage skulle derfor medregnes med 1,5 sygetimer pr. dag.

SJ Laws bemærkninger

Set i lyset af Højesterets dom i U1990.611H, hvori det blev fastslået, at der ved opgørelsen af 120 sygedage efter funktionærlovens § 5, stk. 2, alene skal medregnes medarbejderens faktiske fraværstid, forekommer Vestre Landsrets dom rigtig. 

Dommen tager imidlertid ikke stilling til, hvordan opgørelsen efter funktionærlovens § 5, stk. 2, skal foretages, hvis medarbejderen ikke er deltidssygemeldt på begge sider af en weekend eller fridag. Det må dog antages, at deltidssygdom opstået før eksempelvis en weekend må medføre, at medarbejderen må betragtes som værende deltidssygemeldt også i weekenden. Henset til Vestre Landsrets bemærkning, om at medarbejderen hverken var mere eller mindre syg i de pågældende weekender og fridage, må det imidlertid antages, at en medarbejder – der er deltidssygemeldt fredag, men som ikke længere er syg lørdag morgen – kan raskmelde sig denne dag, med det resultat at lørdag (og eventuelt søndag) ikke skal indgå i opgørelsen af de 120 dage efter funktionærlovens § 5, stk. 2.

Dommen kan rekvireres ved henvendelse til Carina G. Jensen på cgj@sjlaw.dk

Spørgsmål om dommen kan rettes til advokat Snorre Andreas Kehler på sak@sjlaw.dk.