Viden skal deles

Skal jeg have en bisidder, når jeg indkaldes til at afgive forklaring i en undersøgelseskommission?

I det sidste års tid har Folketinget nedsat ikke mindre end 3 undersøgelseskommissioner – henholdsvis Skattesagskommissionen, Irak-Afganistan Kommissionen og Statsløsekommissionen. Det giver anledning til en del overvejelser hos embedsmænd og politikere, når der udsendes indkaldelse til afgivelse af forklaring fra disse kommissioner – bl.a. om de er pligtige at afgive forklaring og om de skal have en bisidder.

Mange af de personer, som skal afhøres i disse kommissioner, er fortsat ansat i statsadministrationen, og i stillinger som på anden måde giver de indkaldte anledning til overvejelser om, hvorvidt deres forklaring kan skade dem selv eller andre, og i hvilket omfang deres forklaring eller forklaringer om dem kan få indflydelse på deres videre karriere, og mange vil derfor gerne være sikker på, at de i forhold til deres omgivelser kan sige, at de ikke kunne undslå sig at afgive denne forklaring, og at de i øvrigt kun har forklaret det, de med sikkerhed vidste noget om.

Denne nyhed er ikke en fuldstændig og udtømmende redegørelse for de juridiske regler for afgivelse af forklaring for undersøgelseskommissioner, idet der jo altid er konkret forhold at tage højde for ved afgørelse af spørgsmål, men som tidligere og nuværende bisiddere og advokater for offentligt ansatte og deres faglige organisationer har SJ Law over tid samlet en række erfaringer, som kan være relevante at kende og tage med i betragtning, når det skal afgøres, om man som indkaldt til en undersøgelseskommission har brug for en bisidder. Der er taget udgangspunkt i de regler, der gælder for undersøgelseskommissioner, der ledes af en dommer.

1. Har jeg krav på at have en bisidder?

Det fremgår af Lov om undersøgelseskommissioner (LOU) § 21, at den person, hvis forhold undersøges, har ret til en bisidder efter eget valg. Traditionelt er det jo ikke en enkelt persons forhold, der undersøges af en kommission, så reglen forstås i praksis på den måde, at bl.a. såvel nuværende som forhenværende ministre, som kan risikere et politisk ansvar eller et strafansvar, har ret til en bisidder. Herudover har de embedsmænd, som kan risikere et strafferetligt, et disciplinært eller et ansættelsesretligt ansvar, ret til en bisidder. Det vil altid være en konkret vurdering på baggrund af kommissoriets formule-ring, om der er ret til en bisidder. I kommissorier, som indeholder en opgave med at udtale sig om, hvorvidt der af personer i offentlig tjeneste er begået fejl eller forsømmelser, der kan give anledning til, at et retligt ansvar søges gennemført, må det på baggrund af Højesterets afgørelse vedrørende Nørrebrosagen (U 1997 side 1004) antages, at de embedsmænd, som har været involveret i det sagsforløb, som undersøges, og som KAN BÆRE en form for ansvar – vil have ret til en bisidder.

Selvom man ikke selv ønsker at have en bisidder, kan undersøgelseskommissionen bestemme, at der skal beskikkes en bisidder, hvis kommissionen mener, at der er eller kan være et klart behov herfor.

Normalt vil man få beskikket den bisidder, som man selv ønsker, men der kan være situationer, hvor bisidderen ikke kan blive beskikket.

Man kan også antage en valgt bisidder, som så ikke beskikkes. Det medfører muligvis, at man føler sig friere stillet med en valgt bisidder, men reelt er der næppe forskel, i forhold til hvem der optræder som bisidder, om man beder om beskikkelse af en bestemt person som bisidder, eller om man antager en valgt bisidder.

Ofte bistår de faglige organisationer deres medlemmer med at finde egnede bisiddere. Det forhold, at den faglige organisation bistår medlemmerne hermed, medfører ikke, at bisidderen ikke kan beskikkes – det vil alene bero på aftalen mellem den faglige organisation, medlemmet og den, der ønskes som bisidder, om denne optræder som beskikket eller som valgt bisidder.

2. Hvem betaler for bisidderens arbejde?

Den som har krav på at have en bisidder, har også krav på at få beskikket en bisidder, hvis der fremsættes anmodning herom. Uanset om bisidderen beskikkes eller vælges vil bisidderen få et honorar for sit arbejde, der betales af statskassen. Forskellen mellem den valgte bisidder og den beskikkede bisidder er, at den valgte bisidder ved siden af honoraret fra statskassen kan aftale med sin klient, at der skal betales yderligere for det udførte arbejde. En sådan aftale kan ikke indgås, hvis der er tale om en beskikket bisidder.

Hvis den valgte bisidder er en advokat, er den valgte bisidders ret til eventuelt yderligere honorar begrænset af de advokatetiske reglers regulering af advokaters ret til honorar.

3. Hvad laver en bisidder?

Bisidderens opgave er at vurdere, om den der er indkaldt, har pligt til at afgive forklaring, og under hvilke former det eventuelt skal ske og i øvrigt at forberede vedkommende på afhøringen.

Den afhørte optræder, uanset hvilken status den pågældende har, som vidne overfor undersøgelseskommissionen.

Som vidne har man ikke ret til at overvære forklaringer i undersøgelseskommissionen, før man selv har afgivet forklaring, så det kan være svært, selvom man har været en del af et sagsforløb, at forestille sig, hvad man vil blive spurgt om, og om der kan være materiale, ud over det som man personligt allerede har afleveret til kommissionen, som bisidderen finder, kan være relevant at få sendt til kommissionen. Bisidderen har i modsætning til vidnet ret til både at overvære alle møder i undersøgelseskommissionen og til at få udleveret alt materiale, som undersøgelseskommissionen bruger i undersøgelsen.

Det vil derfor typisk være muligt for bisidderen at have et overblik over hvilke temaer, undersøgelseskommissionen vil afhøre vidnet om, og i øvrigt have indsigt i, hvilke dokumenter som kommissionen har, og hvilke der yderligere kunne være interessante at fremlægge. Bisidderen kan også på vegne et vidne, som ved, at der er bilag, som mangler, og som vidnet heller ikke selv er i besiddelse af, anmode kommissionen om at fremskaffe disse.

Under selve afhøringen er bisidderen opmærksom på, om de spørgsmål, som bliver stillet, indebærer, at vidnet vil kunne komme til at afgive forklaring om noget, som denne ikke er pligtig at afgive forklaring om. Bisidderen sikrer også, at spørgsmål, som det vil være godt for vidnet, at andre vidner svarer på, bliver stillet. Bisidderen har således ret til at stille supplerende spørgsmål, ikke kun til den man er bisidder for, men til alle afhørte. Bisidderen har også ret til at bede kommissionen om at indkalde andre vidner, end dem kommissionen selv har indkaldt. Det er dog kommissionen, der afgør, om bisidderens anmodning skal efterkommes.

4. Vidnepligt/tavshedspligt.

I henhold til LOU § 11 har enhver, som indkaldes af kommissionen, pligt til at afgive forklaring. Man er dog efter lovens § 12 ikke forpligtet til at afgive forklaring, hvis der er risiko for strafansvar, for det forhold som undersøgelsen omfatter, eller hvis der er risiko for, at “det offentlige” gør et disciplinært eller et ansættelsesretligt ansvar gældende overfor den afhørte.

Loven skal forstås således, at man ikke kan blive vidnefritaget, hvis der “alene” er risiko for, at man kan rammes af en tjenestelig tilkendegivelse eller tilsvarende ansættelsesretlig reaktion. I praksis er det dog således, at hvis man som ansat har været så tæt på det sagsforløb, som en undersøgelseskommission skal afdække, at undersøgelseskommissionen mener, at der vil kunne være ansættelsesretlige følger af det, der klarlægges om ens handlinger eller undladelser, vil man blive afhørt med en tilkendegivelse om, at man ikke har pligt til at udtale sig.

Herudover gælder retsplejelovens almindelige regler om vidnefritagelse, som f.eks. medfører, at nær familie ikke har pligt til at afgive forklaring, og yderligere at præster, læger, advokater, retsmæglere og forsvarere, redaktører og redaktionelle medarbejdere i udgangspunktet ikke skal afgive forklaring om forhold, de har fået kendskab til i kraft af deres arbejde.

Det er interessant i forhold til embedsmænd, at reglerne i retsplejelovens §§ 169 og 170, stk. 3 ikke finder anvendelse. Det er ensbetydende med, at embedsmænd ikke skal have samtykke fra ansættelsesmyndigheden til at afgive forklaring uanset deres tavshedspligt, og at man ikke kan fritages for at afgive forklaring, “bare” fordi denne vedrører forhold, som man har tavshedspligt i forhold til.

5. Offentlighedens adgang til at overhøre forklaringer.

Møder i undersøgelseskommissionen er offentlige, med mindre kommissionen bestemmer, at dørene skal lukkes. Dette kan bestemme, hvis der er hensyn til ro og orden eller fremmede magter eller andre særlige hensyn, der betinger dette, eller hvis det har betydning for sagens oplysning, eller det er nødvendigt af hensyn til at beskytte nogen mod unødvendig krænkelse. Der er ikke helt sammenfald mellem reglerne i LOU og retsplejelovens regler om “lukkede døre”, og der er i forarbejderne til reglerne i LOU lagt op til, at kommissionen formentlig i et lidt videre omfang vil kunne afskære offentligheden fra at overvære en afhøring, end tilfældet er ved de almindelige domstole.

Yderligere oplysninger om reglerne for afgivelse af forklaring for en undersøgelseskommission kan gives af advokat Karen-Margrethe Schebye på kms@sjlaw.dk