Viden skal deles

Skattefrihed for godtgørelse

Skatterådet har i to principielle afgørelser af 28. januar 2014 statueret skattefrihed for godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 7, jf. § 2, stk. 1.

Sagerne blev forelagt Skatterådet med anmodning om bindende svar i forhold til den skattemæssige behandling af godtgørelserne. Under sagerne var lønmodtagerne blevet afskediget som følge af arbejdsgiverens økonomiske situation i forbindelse med en større afskedigelsesrunde. Medarbejdere blev afskediget efter kriterier, der var fastlagt i den kollektive overenskomst på området. Herefter blev de medarbejdere, der havde opnået en bestemt alder, og som var berettiget til at oppebære pension fra A, afskediget først, og dernæst blev de medarbejdere, der havde den laveste anciennitet, afskediget.

Lønmodtagerne indbragte afskedigelserne for Ligebehandlingsnævnet, der under henvisning til forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, tilkendte lønmodtagerne godtgørelser efter lovens § 7. 

I anmodningen om bindende svar anførte lønmodtagerne, at en sådan godtgørelse kompenserer for en krænkelse af goder af ideel karakter, som på linje med tortgodtgørelse er skattefri efter statsskattelovens § 5 a.

Skat indstillede, at der skete beskatning efter ligningslovens § 7 U, da godtgørelsen blev betalt i forbindelse med en egentlig fratræden af stilling. Skattefrihed kunne efter Skats opfattelse kun opnås, når godtgørelse ydes for forskelsbehandling under selve ansættelsen, uden at denne har ført til ophør af ansættelsesforholdet.

Skatterådet lagde i afgørelserne vægt på, at begrundelsen for udbetalingen af godtgørelserne var at kompensere for den retsstridige krænkelse, som medarbejderne havde lidt, ved at blive forskelsbehandlet efter den nævnte bestemmelse i forskelsbehandlingsloven, og fandt, at de udbetalte godtgørelser til medarbejderne var skattefrie efter Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

SJ Laws bemærkninger

Afgørelserne gør op med praksis, hvorefter godtgørelse i medfør af forskelsbehandlingsloven er beskattet efter ligningslovens § 7 U. Den principielle forelæggelse af sagen og skatterådets præmisser gør det rimeligt at antage, at resultatet kan udstrækkes til andre typer af godtgørelse, herunder godtgørelse ydet efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2-3 til lønmodtagere, der afskediges på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Tilsvarende betragtninger kan gøres gældende for godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, hvor Østre Landsret dog ved dom af 22. august 2007 har fastslået, at der skal ske beskatning efter ligningslovens § 7 U. 

Lønmodtagere, der har modtaget godtgørelse af den omhandlede karakter, bør være opmærksomme på mulighederne for genoptagelse af skatteansættelsen.

Skattefriheden for lønmodtageren modsvares af, at arbejdsgiveren ikke har fradragsret for udgiften. Det må derfor antages, at den ændrede skattemæssige behandling kan resultere i lavere godtgørelsesniveauer.

Det er uafklaret, om den ændrede kvalificering af godtgørelserne vil få betydning for dækningen fra Lønmodtagernes Garantifond.

Spørgsmål til afgørelserne kan rettes til advokat Bo Lauritzen på 3397 9700 eller bla@sjlaw.dk.

Skatterådets afgørelser kan rekvireres ved henvendelse til sekretær Tina Rose Jacobsen på trj@sjlaw.dk