Arbejdsgivers ugunstige behandling af medarbejder efter afskedigelsen var ikke i strid med foreningsfrihedsloven

Østre Landsret har den 29. oktober 2020 afsagt dom i en sag vedrørende en medarbejders krav på en godtgørelse efter foreningsfrihedslovens § 4a.

Kort om sagen

En medarbejder blev ansat i flexjob som salgsassistent i en forretning i juli 2014. Den 4. juli 2018 blev medarbejderen opsagt pr. 30. november 2018 grundet forretningens ophør.

I perioden juli-september 2018 havde arbejdsgiveren ad flere omgange undladt at udbetale fuld løn til medarbejderen, og medarbejderens fagforening klagede flere gange herover. 

Den 19. september 2018 ophævede fagforeningen ansættelsesforholdet og gjorde krav på løn for restopsigelsesperioden, feriegodtgørelse, manglende løn under sygdom og godtgørelse for manglende ansættelsesbevis. Arbejdsgiveren havde den samme dato og senere igen den 26. september 2018 afregnet medarbejderens tilgodehavende.

Under sagen blev det oplyst, at arbejdsgiveren i perioden efter opsigelsen havde fremsat mishagsytringer om medarbejderen, der relaterede sig til hende og hendes medlemskab i fagforeningen, både direkte til medarbejderen, til en kollega og til potentielle arbejdsgivere på SMS, tre forskellige Facebook-opslag og på Messenger.

Parternes synspunkter

Sagsøger gjorde blandt andet gældende, at arbejdsgiveren nægtede af afregne skyldig løn til medarbejderen, og at dette helt eller delvist var begrundet i medarbejderens medlemskab i fagforeningen, og at arbejdsgiveren dermed fremprovokerede en ophævelse.

Sagsøger gjorde i øvrigt gældende, at medarbejderen på grund af sit medlemskab i den pågældende fagforening havde fået en mindre gunstig behandling end de øvrige ansatte. Medarbejderen blev ad flere omgange nedgjort med henvisning til sit medlemskab, hun fik ikke en afskedsgave, og arbejdsgiveren vægrede sig ved at afregne skyldig løn og løn under sygdom, således at medarbejderen berettiget og uundgåeligt efter flere rykkere måtte hæve ansættelsesforholdet.

Sagsøgte gjorde blandt andet gældende, at arbejdsgiveren ikke havde handlet i strid med foreningsfrihedsloven, at arbejdsgiveren havde afregnet løn i overensstemmelse med de opkrævninger, som arbejdsgiveren havde modtaget, at det forhold, at afregningerne ikke skete inden for de fastlagte tidsfrister, alene var begrundet i, at arbejdsgiveren ønskede at undersøge kravenes baggrund nærmere, og at foreningsfrihedsloven alene tager sigte på at beskytte medarbejdere i forbindelse med ansættelse og opsigelse.

Retten kom frem til

Byretten lagde til grund, at opsigelsen skyldtes sagsøgtes forretningsophør, og at tilgodehavenderne blev anvist ved eller kort tid efter de enkelte fristudløb.

Retten fandt, at uanset at arbejdsgiveren efter opsigelsen havde fremsat grænseoverskridende mishagsytringer overfor medarbejderen, hendes faglige organisation og på de sociale medier, var de forsinkede afregninger ikke begrundet i medarbejderens medlemskab i den pågældende faglige organisation eller med henblik på at fremprovokere ophævelsen af ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren blev frifundet i byretten.

Landsretten stadfæstede byrettens dom og bemærkede i øvrigt, at foreningsfrihedsloven alene tager sigte på at beskytte foreningsfriheden i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Allerede fordi afskedigelsen af medarbejderen udelukkende var begrundet i forretningens ophør og ikke i medarbejderens medlemskab i fagforeningen, var opsigelsen ikke i strid med foreningsfrihedsloven.

SJ Law bemærker

Dommen minder os om, at foreningsfrihedsloven alene tager sigte på at beskytte medarbejdere ved ansættelse og opsigelse. Eventuelle ytringer, der fremsættes efter opsigelsen eller under ansættelsen, der har en relation til en medarbejders fagforeningsmæssige tilhørsforhold vil ikke kunne sanktioneres som en forskelsbehandling af medarbejderen som følge af sine fagforeningsmæssige tilhørsforhold efter foreningsfrihedsloven.

Umiddelbart synes der heller ikke at være nogen beskyttelse mod arbejdsgiveres tiltag af denne karakter efter forskelsbehandlingsloven, medmindre begrebet ”politisk tilhørsforhold” kan fortolkes udvidende. Givet, at der i henhold til EMRK, art. 11, skal ske beskyttelse af foreningsfriheden, synes der at mangle et dansk retsgrundlag til opfyldelse af denne grundlæggende rettighed.

Claudia Sofia Koutsonikolas

SJ Law | 10.11.2020