Viden skal deles

Ved kendelse af 22. august 2018 frifandt Højesteret to tidligere direktører for konkurskarantæne trods ulovligt ledelseslån samt en kreditormasse på kr. ca. 6,4 mio.

11/10 2018

Ved kendelse af 22. august 2018 frifandt Højesteret to tidligere direktører for konkurskarantæne trods ulovligt ledelseslån samt en kreditormasse på kr. ca. 6,4 mio.

 

Under sagen gjorde kurator blandt andet gældende, at selskabet havde anvendt SKAT som kreditfacilitet ved at undlade at betale skatter og afgifter, samt at driften var fortsat efter håbløshedstidspunktet. Derudover gjorde kurator gældende, at den ene direktør havde optaget lån i selskabet i strid med selskabslovens § 210.

Direktørerne anførte, at selskabet havde haft udfordringer med at skaffe kapital fra investorer, idet Lønmodtagernes Garantifond havde rettet et krav mod selskabet vedrørende løntilgodehavender i et selskab, som selskabet havde købt aktiver fra. Direktørerne var af den overbevisning, at gælden til SKAT og øvrige kreditorer ville kunne betales, når tvisten med Lønmodtagernes Garantifond var løst, og investorerne herefter var på plads. Selskabet var endvidere i dialog med SKAT vedrørende betaling.

Højesteret, der nåede samme resultat som Sø- og Handelsretten og flertallet i Østre Landsret, lagde til grund, at de manglende skatte- og afgiftsbetalinger skyldtes likviditetsmæssige problemer og ikke manglende betalingsvilje. Efter en samlet vurdering af navnlig overholdelsen af bogførings- og årsregnskabslovens regler, regnskabsoplysningerne, dialogen med SKAT og kravet fra Lønmodtagernes Garantifond fandt Højesteret ikke, at den manglende afregning af moms og A-skat udgjorde misbrug af reglerne.

En samlet vurdering af selskabets økonomiske vækst fra 2013 til 2014, ledelsens finansieringsplan og det forhold, at der var tale om en nyetableret virksomhed, førte til, at driften i selskabet ikke var fortsat i længere tid end forsvarligt.

For så vidt angik det ulovlige lån til den ene af de to tidligere direktører, som der ikke var rettet op på, da konkursen indtrådte, udtalte Højesteret, at grovheden af forholdet skulle vurderes i lyset af SKAT’s anerkendelse af, at de hævede beløb reelt var løn til direktøren, og at direktøren ikke i øvrigt havde fået udbetalt den løn, som han havde krav på i henhold til direktørkontrakten, samt at de hævede beløb ikke oversteg hans samlede krav på løn. Højesteret fandt på den baggrund, at optagelsen af ledelseslånet under de givne omstændigheder hverken i sig selv eller i kombination med kreditorernes tab var tilstrækkeligt til at medføre konkurskarantæne.

På denne baggrund frifandt Højesteret de to tidligere direktører.

SJ Laws bemærkninger

Kendelsen fastslår, at det ikke nødvendigvis er groft uforsvarligt at fortsætte driften af en virksomhed, hvor restancerne til SKAT summerer sig op og kommer til at udgøre et betydeligt beløb. Resultatet er dog konkret begrundet og skyldes formentlig i det væsentlige, at selskabet var i dialog med SKAT om restancen.

Derudover viser kendelsen, at ulovlige lån til selskabsdeltagere ikke i sig selv kan begrunde karantæne, når beløbet reelt var løn og ikke oversteg den kontraktmæssige honorering.

Højesterets afgørelse (sag 14/2018) kan læses her.

Henvendelser om afgørelsen kan ske til advokatfuldmægtig Louise Langkjær.