SJ Law opruster på ansættelsesretten med erfaren ny partner og medejer
SJ Law har pr. 1. februar 2026 optaget advokat (H) Sabine Shin-Ja Buhl som medejer og partner med henblik på at styrke firmaets rådgivning inden for arbejds- og ansættelsesretten med særligt fokus på private og offentlige arbejdsgivere.
Sabine Shin-Ja Buhl kommer med mangeårig tung juridisk erfaring inden for arbejds- og ansættelsesret, og hun har arbejdet som senioradvokat hos Bech-Bruun og Norrbom Vinding. Sabine Shin-Ja Buhl har tillige arbejdet som advokat i Dansk Industris retssagsenhed, hvor hun i en årrække var fagleder for Dansk Industris advokatfuldmægtige og yngre advokater. Herudover har Sabine i en årrække siddet i AnsættelsesAdvokaters bestyrelse, herunder som formand.
”Vi føler os meget privilegerede over, at Sabine har valgt SJ Law, fordi hun har en bred og solid erfaring med arbejds- og ansættelsesret i kombination med, at hun har et stort netværk og er en meget vellidt advokat i branchen.” siger partnerkollegaen Albert Juul Digens.
Albert Juul Digens fremhæver en anden væsentlig kvalifikation ”Sabine er uddannet som advokat hos Norrbom Vinding, hvor hun i en årrække beskæftigede sig med offentlig ansættelsesret på højt niveau, og det er meget væsentligt for SJ Law også at stå stærkt inden for dette område”.
Sabine er en yderst rutineret procedør og har ført en række sager ved de civile domstole og i det fagretlige system.
Sidst men ikke mindst er Sabine en meget erfaren underviser, og hun underviser både private og offentlige klienter i arbejds- og ansættelsesret.
SJ Law glæder sig til at præsentere Sabine for vores klienter og samarbejdspartnere.
