DA
SJ Law SJ Law
  • Arbejdsområder
    • Konkursret
    • Ansættelsesret
    • Ledelsesansvar
  • Medarbejdere
  • Nyheder
    • SJ Law søger ny advokat
    • Godt nytår – og tak for det gamle år!
    • Glædelig jul og godt nytår
    • Revision af reglerne om konkurskarantæne
    • Ny EU-dom om ligebehandling
    • Ny udgave af Lønmodtagernes Garantifond
    • Hvad er en granskningskommission?
    • Ophævelse af en uddannelsesaftale, inden eleven tiltrådte stillingen, var genstand for prøvelse i Tvistighedsnævnet, Arbejdsretten og til slut i Sø- og Handelsretten
    • Konkursværneting for Panama-selskab
    • SJ Law rekonstruerer Moodings ApS
  • Praktiske oplysninger
  • Arbejdsområder
    • Konkursret
    • Ansættelsesret
    • Ledelsesansvar
  • Medarbejdere
  • Nyheder
    • SJ Law søger ny advokat
    • Godt nytår – og tak for det gamle år!
    • Glædelig jul og godt nytår
    • Revision af reglerne om konkurskarantæne
    • Ny EU-dom om ligebehandling
    • Ny udgave af Lønmodtagernes Garantifond
    • Hvad er en granskningskommission?
    • Ophævelse af en uddannelsesaftale, inden eleven tiltrådte stillingen, var genstand for prøvelse i Tvistighedsnævnet, Arbejdsretten og til slut i Sø- og Handelsretten
    • Konkursværneting for Panama-selskab
    • SJ Law rekonstruerer Moodings ApS
  • Praktiske oplysninger
Vestre Landsret har den 5. november 2014 taget stilling til, om en virksomheds afvisning, af at lade en sygemeldt medarbejder genoptage arbejdet på deltid, har indflydelse på opgørelsen af de 120 sygedage efter funktionærlovens § 5, stk. 2

Sagens faktum 

Medarbejderen blev ansat som sælger i virksomheden med virkning fra den 1. april 2007. Det var aftalt, at funktionærlovens § 5, stk. 2, om forkortet opsigelsesvarsel (120-dages-reglen) fandt anvendelse på ansættelsesforholdet. Under ansættelsesforholdets beståen meldte medarbejderen sig syg på grund af arbejdsbetinget stress, og havde i den forbindelse en hel del fravær. Medarbejderen meddelte på et møde den 7. september 2011, at han ønskede at genoptage arbejdet på deltid, hvilket arbejdsgiveren afviste under henvisning til, at der ikke var noget arbejde, medarbejderen kunne udføre. 

Den 5. oktober 2011 blev medarbejderen opsagt med forkortet opsigelsesvarsel, jf. funktionærlovens § 5, stk. 2, idet han havde været sygemeldt i 120 dage.

En betingelse, for at afskedigelse med forkortet varsel i henhold til funktionærlovens § 5, stk. 2 kan finde sted, er, at medarbejderen har modtaget løn under sygdom i 120 dage i løbet af 12 på hinanden følgende måneder, og at afskedigelsen sker i umiddelbar tilknytning til de 120 dage.
  
Arbejdsgiveren havde opgjort sygefraværet på afskedigelsestidspunktet til 121,5 dage. Medarbejderen var heroverfor af den opfattelse, at han havde tilbudt at genoptage arbejdet på deltid, og at virksomheden derfor fra det tidspunkt var afskåret fra at medtage hans efterfølgende sygefravær som hele fraværsdage, hvorfor arbejdsgiverens opgørelse af de 120 sygedage var forkert. Medarbejderen mente derfor ikke, at betingelserne for at afskedige ham i henhold til funktionærlovens § 5, stk. 2 var opfyldt, og anlagde sag ved domstolene.
 
Rettens begrundelse og afgørelse
 
Både by- og landsret fandt, at betingelserne, for at foretage afskedigelse med forkortet varsel i henhold til funktionærlovens § 5, stk. 2, var opfyldt. Vestre Landsret lagde til grund, at virksomheden havde været berettiget til at afslå medarbejderens ønske om at genoptage arbejdet på deltid. Landsretten udtalte herefter, at det for beregningen af de 120 sygedage i henhold til funktionærlovens § 5, stk. 2 i denne situation ikke havde betydning, at arbejdsgiveren havde afvist medarbejderens ønske om at genoptage arbejdet på deltid, hvorfor virksomhedens opgørelse af sygefraværet var korrekt. Virksomheden blev derfor frifundet.

SJ Laws kommentarer

Vestre Landsret fastslår, at det for opgørelsen af de 120 sygedage efter funktionærlovens § 5, stk. 2 som udgangspunkt ikke har betydning, at en virksomhed berettiget har afvist at lade den sygemeldte medarbejder genoptage arbejdet på deltid. Medarbejderens sygefravær medregnes i disse situationer som normalt sygefravær.

Dette udgangspunkt kan dog fraviges i de tilfælde, hvor virksomheden ikke har nogen saglig grund til at afvise den sygemeldte medarbejders ønske om at genoptage arbejdet på deltid. Der vil dog formentlig ikke blive stillet store krav til virksomhedens bevis for, at det af hensyn til virksomhedens drift vil være uhensigtsmæssigt, at den sygemeldte medarbejder genoptager arbejdet på deltid.

Det er blevet SJ Law bekendt, at der er søgt om 3. instansbehandling af sagen.

Har du spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte advokat Snorre Kehler på sak@slet-dette.sjlaw.dk.  

Rettens afgørelse kan rekvireres ved henvendelse til sekretær Tina Rose Jacobsen på trj@slet-dette.sjlaw.dk
 

<- tilbage til nyhedslisten

SJ LAW

Frederiksgade 21, 4. sal
1265 København K

 

Afdelingskontor
Rådhusvej 73
4640 Faxe

DET PRAKTISKE

Forretningsbetingelser
CVR-nr. 25 93 54 03
Find os på LinkedIn

KONTAKT

Tlf. +45 33 97 97 00
Mail: sjlaw@sjlaw.dk
Find vores advokater her

×Close