Lov om konkurskarantæne er den 23. april 2013 vedtaget af Folketinget, hvilket medfører forbedrede muligheder for at forhindre konkursrytteri.
Som nævnt i nyhedsbrev af 5. februar 2013 fremsatte Justitsministeren den 30. januar 2013 lovforslag om konkurskarantæne. Udkast til lovforslag fra Konkursrådet er omtalt uddybende i nyhedsbrev af 17. oktober 2011.
Det følger af loven, at kurator i forbindelse med sine cirkulæreskrivelser skal oplyse, hvorvidt denne finder, at der skal indledes sag om konkurskarantæne mod nogen. Afgørelsen heraf træffes af Skifteretten.
Lov om konkurskarantæne bliver primært implementeret i konkursloven, og det kommer til at følge af dennes § 157, at konkurskarantæne kan pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen (typisk tidspunktet for Skifterettens modtagelse af konkursbegæring) har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis denne på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse skønnes uegnet til at deltage i ledelsen af en virksomhed.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at konkurskarantæne kan pålægges både personer, der er registreret som medlem af ledelsen i en konkursramt virksomhed, samt personer, der ikke er registreret, men reelt har været leder af virksomheden – såkaldt stråmandsvirksomhed.
Konkurskarantæne medfører, at pågældende ikke må deltage i ledelsen af en virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Der kan dog også udstedes et udvidet forbud, hvorefter dette også gælder deltagelse i ledelsen af en virksomhed, overfor hvilken pågældende hæfter personligt og ubegrænset. Dette er tilfældet, hvis pågældende tidligere er blevet idømt konkurskarantæne, og i karantæneperioden igen bliver pålagt konkurskarantæne. Dette medfører, at det så heller ikke vil være muligt for pågældende at oprette en personligt ejet virksomhed.
Karantænen medfører udover formel virksomhedsledelse også den situation, hvor den karantæneramte anvender en stråmand, for reelt selv at kunne lede et selskab.
Karantæneperioden vil som udgangspunkt være i 3 år.
Såfremt en person, der er blevet pålagt konkurskarantæne, i strid med karantænen deltager i ledelsen af en virksomhed, der går konkurs, hæfter denne som udgangspunkt for den konkursramte virksomhed for den del af gælden, der ikke dækkes af konkursmassen.
Endelig følger det af loven, at Erhvervsstyrelsen opretter et register over pålagte konkurskarantæner. Formålet hermed er at sikre, at personer med konkurskarantæne ikke vil kunne registreres som medlem af ledelsen i et erhvervsdrivende selskab. De vil heller ikke kunne blive registret i momsregisteret eller blive registreret som arbejdsgiver hos SKAT. Der bliver ikke offentlig adgang til konkurskarantæneregistret.
Lovens ikrafttræden afventer justitsministeren.
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Bo Lauritzen på bla@sjlaw.dk eller advokat Thue Hessellund på the@sjlaw.dk