Sagen kort

En funktionærs ægtefælle solgte sine aktier i et selskab til en anden virksomhed. I forbindelse med salget blev både den aktiesælgende ægtefælles og funktionærens ansættelser i en salgs- og fratrædelsesaftale bragt til omgående ophør uden yderligere betaling. Fratrædelserne var altså en del af den større aktiesalgsaftale. Funktionæren havde ved fratrædelsen en anciennitet på 29 år. Aftalen blev indgået og accepteret af funktionærens og ægtefællens advokat. 

Funktionæren gjorde derpå gældende, at hun havde krav på løn i opsigelsesperioden samt godtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og § 2 b. Spørgsmålet var så, om fratrædelsesaftalen for funktionæren stod ved magt eller måtte tilsidesættes som værende i strid med funktionærloven eller aftaleloven.

Aalborg Byrets afgørelse 

Retten bemærkede, at funktionæren som følge af funktionærlovens § 21 ikke som helhed måtte stilles ringere end efter funktionærloven. I bedømmelsen heraf kan funktionærens ægtefælles forhold indgå. Arbejdsgiveren bar bevisbyrden for, at aftalen ikke stillede funktionæren ringere. 

Retten konkluderede, at arbejdsgiveren ikke kunne løfte denne bevisbyrde, hvorfor funktionæren fik tilkendt løn i opsigelsesperioden og fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven. Retten tillagde det ikke betydning, at funktionæren og dennes ægtefælle var repræsenteret af advokat.

Vestre Landsrets afgørelse 

Landsretten lagde til grund, at der slet ikke var tale om en opsigelse, men en fratrædelsesaftale, hvorfor funktionærlovens § 2 om opsigelsesvarsler ikke fandt anvendelse, jf. Højesterets afgørelse i U 2011.2602. Samme analyse må være lagt til grund i forhold til godtgørelsen efter funktionærlovens § 2 a, som også kun kommer til udbetaling ved arbejdsgivers opsigelse. 

Spørgsmålet var herefter, om fratrædelsesaftalen kunne tilsidesættes efter aftalelovens § 36. Aftalelovens § 36 er et forbud mod urimelige aftaler. Landsretten fandt, at selvom funktionæren ikke personligt havde modtaget så meget som en krone med fratrædelsesaftalen, måtte det antages, at funktionæren havde en betydelig økonomisk interesse i værdien af hendes ægtefælles aktiesalg. Landsretten fremhævede også, at funktionæren havde været repræsenteret ved advokat, og at funktionæren havde fuldt kendskab til forholdene i salgs- og fratrædelsesaftalen. Aftalen var derfor heller ikke ugyldig efter aftalelovens § 36.

SJ Law bemærker 

Trods funktionærlovens formål og klare ordlyd om, at man ikke kan indgå aftaler, der for funktionæren er mere ugunstige end funktionærlovens rettigheder, er der nu efterhånden i retspraksis åbnet betydeligt for at fravige funktionærlovens indhold i konkrete situationer.

Det er i denne sag bemærkelsesværdigt, at funktionærens ægtefælles forhold kan indgå i bedømmelsen af, om funktionærens aftale er rimelig for funktionæren.

Det må med nærværende afgørelse – hvor funktionæren end ikke fik én krone personligt – efterhånden konkluderes, at det tillægges ret vidtgående betydning af en fratrædelsesaftales rimelighed, om funktionæren er repræsenteret ved advokat eller fagforening ved forhandlingerne. Afgørelsen understreger således i den grad betydningen af rådgiveransvaret.

Det er derfor vigtigt i konkrete fratrædelsesaftaler at fastholde lønmodtagerens rettigheder og eksplicitere, at fratrædelsesaftalen er at sidestille med en opsigelse fra arbejdsgiver.