Højesteret har den 11. april 2013 afsagt dom i en sag, der vedrører spørgsmålet om grænserne for en lønmodtagers mulighed for at tilbagekalde sin egen opsigelse.
Sagens faktum
En psykolog, der var ansat hos Vejlefjord-Fonden, opsagde den 28. august 2008 sin stilling til fratræden den 30. september 2008. Den samme dag valgte Vejlefjord-Fonden at opsige psykologen til fratræden den 31. december 2008.
Begge opsigelser blev modtaget den 29. august 2008 og krydsede således hinanden.
Vejlefjord-Fonden bekræftede den 29. august 2008 psykologens opsigelse. Denne skrivelse modtog psykologen den 1. september 2008.
Psykologen tilbagekaldte den 30. august 2008 sin egen opsigelse og anførte samtidigt i tilbagekaldelsen, at hun anså sig for opsagt af Vejlefjord-Fonden. Tilbagekaldelsen blev sendt med taxi og modtaget hos Vejlefjord-Fonden den 30. august 2008 om aftenen.
Disse to skrivelser krydsede således også hinanden.
Da det ved den efterfølgende brevveksling stod klart, at parterne ikke kunne blive enige, ophævede psykologen sit ansættelsesforhold den 30. september 2008 begrundet i anticiperet misligholdelse. Tilbage var herefter alene spørgsmålet om, hvorvidt psykologen havde krav på erstatning for løn mv. for de efterfølgende 3 måneder.
Dom
Byretten i Horsens nåede frem til, at Vejlefjord-Fonden ikke havde løftet bevisbyrden, for at psykologens opsigelse havde virket bestemmende for fonden, inden denne modtog psykologens tilbagekaldelse. Psykologen var herefter ikke bundet af sin opsigelse.
Vestre Landsrets flertal nåede frem til den modsatte konklusion, nemlig at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der medfører en fravigelse af udgangspunktet, om at en opsigelse har virkning fra det tidspunkt, hvor denne kommer til modtagerens kundskab. Dette begrundede Landsrettens flertal med, at psykologens opsigelse virkede velovervejet samt det forhold, at det snarere var de gunstigere konsekvenser for hende ved at blive opsagt af Vejlefjord-Fonden end et egentligt ønske om at arbejde i den længere opsigelsesperiode, der fik psykologen til at tilbagekalde sin opsigelse.
Højesteret stadfæstede byrettens afgørelse, begrundet i at psykologens opsigelse ikke havde virket bestemmende for Vejlefjord-Fonden, inden denne modtog psykologens tilbagekaldelse.
SJ Laws bemærkninger
Højesteret fastslår i sin begrundelse, at der er en ganske vid adgang for en lønmodtager til at tilbagekalde sin opsigelse.
Udgangspunktet er, at en opsigelse kan tilbagekaldes, indtil opsigelsen er kommet til modtagerens kundskab, dvs. indtil modtageren har læst eller hørt om opsigelsen. ”Komme frem”-tidspunktet beskrives typisk som det tidspunkt, hvor brevet puttes i modtagerens postkasse.
Hvis man som lønmodtager har mulighed for at kommunikere med arbejdsgiver, vil det være anbefalelsesværdigt at sende en tilbagekaldelse på e-mail, da denne næsten altid kommer frem med det samme. Det er dog afsenderens risiko, hvis e-mailen skulle gå tabt, inden den kommer frem til modtageren.
Som det fremgår af den ovenfor omtalte dom, kan det i visse tilfælde lade sig gøre at tilbagekalde en opsigelse, efter at denne er kommet til modtagerens kundskab. Selvom Højesteret fastslår, at der er en ganske vid adgang for lønmodtagere til at tilbagekalde en opsigelse, efter denne er kommet til arbejdsgivers kundskab, kan det ikke generelt anbe-fales, da der altid vil være tale om en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder.
Har du spørgsmål til dommen er du velkommen til at kontakte advokat Thue Hessellund på the@sjlaw.dk.