I afgørelse af 25. juni 2014 tilkendte Ligebehandlingsnævnet en ældre medarbejder en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, selvom vedkommende allerede ved et indgået forlig havde fået 2 måneders løn i godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionærlovens § 2 b.
Sagens faktum
Den opsagte medarbejder blev ansat som projektleder den 1. marts 2012. Efter at have skiftet afdeling blev han i april 2013 afskediget efter ca. 2 måneders arbejde i den nye afdeling. På opsigelsestidspunktet var medarbejderen 53 år.
Virksomheden begrundede afskedigelsen af projektlederen med, at han ikke udførte sit arbejde tilfredsstillende. Medarbejderen havde tidligere modtaget ros for sit arbejde.
Virksomheden havde i samme periode afskediget yderligere 2 medarbejdere. Disse medarbejdere var henholdsvis 59 år og 65 år på afskedigelsestidspunktet. Den ene af medarbejderne modtog i henhold til et med virksomheden indgået forlig en godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.
Projektlederens advokat rejste krav om godtgørelse efter funktionærlovens § 2b svarende til en måneds løn og efter forskelsbehandlingsloven svarende til ni måneders løn. Efterfølgende forhandlede parterne om en forligsmæssig løsning af sagen. Af parternes e-mailkorrespondance fremgår det, at virksomheden alene ville forholde sig til en godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, og der blev derfor til fuld og endelig afgørelse af sagen indgået et forlig, hvorefter virksomheden i henhold til funktionærlovens § 2 b skulle betale en godtgørelse på 2 måneders løn.
På trods af det indgåede forlig mellem parterne valgte medarbejderen efterfølgende at rejse krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven. Under sagens behandling i Ligebehandlingsnævnet gjorde virksomheden blandt andet gældende, at det indgåede forlig var indgået til fuld og endelig afgørelse af sagen, og at et eventuelt krav efter forskelsbehandlingsloven var indeholdt i den godtgørelse, medarbejderen havde modtaget.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet fastslog, at der var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet aldersdiskrimination, jf. forskelsbehandlingslovens § 7 a. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at medarbejderen og hans to kollegaer på opsigelsestidspunktet var de ældste af de ca. 15 projektledere, der var ansat. Derudover tillagde Nævnet det betydning, at virksomheden havde betalt godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven til den ene medarbejder. Nævnet fandt ikke, at virksomheden havde løftet bevisbyrden, for at afskedigelsen ikke var begrundet i medarbejderens alder, og afskedigelsen var derfor i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1.
For så vidt angår spørgsmålet om godtgørelse fandt Ligebehandlingsnævnet, at medarbejderen ikke var afskåret fra at fremsætte krav i henhold til forskelsbehandlingsloven, på trods af at medarbejderen allerede forligsmæssigt havde fået en godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionærlovens § 2 b. Ligebehandlingsnævnet tillagde det ikke betydning, at der var indgået et forlig til fuld og endelig afgørelse af sagen, men tillagde det derimod betydning, at det af parternes korrespondance fremgik, at forligsaftalen alene vedrørte godtgørelsen efter funktionærlovens § 2 b.
Medarbejderen blev tilkendt en godtgørelse svarende til ca. 9 måneders løn.
SJ Laws kommentarer
Af U.2009.323V og Faglig voldgiftskendelse af 18. maj 2011 fremgår det, at der ikke kan ydes godtgørelse efter både funktionærlovens § 2 b og diskriminationslovgivningen for samme afskedigelse.
I sagen, der blev afgjort af Ligebehandlingsnævnet den 25. juni 2014, havde den pågældende medarbejder allerede forligsmæssigt modtaget en godtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2 b. Når Ligebehandlingsnævnet i sin afgørelse af 25. juni 2014 alligevel tilkender en godtgørelse på 9 måneders løn i henhold til forskelsbehandlingsloven, må det være begrundet i, at godtgørelsen efter funktionærlovens § 2 b var opnået forligsmæssigt og ikke ved domstolene. En aftale, om at medarbejderen får udbetalt en godtgørelse i forbindelse med afskedigelsen, vil således ikke automatisk afskære medarbejderen fra efterfølgende at kræve sig tillagt yderligere godtgørelse.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse er i øvrigt i overensstemmelse med Østre Landsrets dom af 17. januar 2008, og afgørelserne viser, at hverken Ligebehandlingsnævnet eller domstolene i denne type sager viger tilbage fra at tilsidesætte fratrædelsesaftaler, der er indgået til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende.
Har du spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte advokat Snorre Kehler på sak@sjlaw.dk.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse kan rekvireres ved henvendelse til sekretær Tina Rose Jacobsen på trj@sjlaw.dk