DA
SJ Law SJ Law
  • Arbejdsområder
    • Konkursret
    • Ansættelsesret
    • Ledelsesansvar
  • Medarbejdere
  • Nyheder
    • SJ Law søger ny advokat
    • Godt nytår – og tak for det gamle år!
    • Glædelig jul og godt nytår
    • Revision af reglerne om konkurskarantæne
    • Ny EU-dom om ligebehandling
    • Ny udgave af Lønmodtagernes Garantifond
    • Hvad er en granskningskommission?
    • Ophævelse af en uddannelsesaftale, inden eleven tiltrådte stillingen, var genstand for prøvelse i Tvistighedsnævnet, Arbejdsretten og til slut i Sø- og Handelsretten
    • Konkursværneting for Panama-selskab
    • SJ Law rekonstruerer Moodings ApS
  • Praktiske oplysninger
  • Arbejdsområder
    • Konkursret
    • Ansættelsesret
    • Ledelsesansvar
  • Medarbejdere
  • Nyheder
    • SJ Law søger ny advokat
    • Godt nytår – og tak for det gamle år!
    • Glædelig jul og godt nytår
    • Revision af reglerne om konkurskarantæne
    • Ny EU-dom om ligebehandling
    • Ny udgave af Lønmodtagernes Garantifond
    • Hvad er en granskningskommission?
    • Ophævelse af en uddannelsesaftale, inden eleven tiltrådte stillingen, var genstand for prøvelse i Tvistighedsnævnet, Arbejdsretten og til slut i Sø- og Handelsretten
    • Konkursværneting for Panama-selskab
    • SJ Law rekonstruerer Moodings ApS
  • Praktiske oplysninger
En faglig voldgiftsret fandt, at Københavns Lufthavne A/S ikke sagligt kunne forbyde medarbejdere at ryge på virksomhedens matrikel i de tilfælde, hvor medarbejderne alene befinder sig på virksomhedens matrikel for at gå til og fra arbejde, og hvor de pågældende ikke ved uniform eller lignende kunne identificeres som medarbejdere i lufthavnen

Sagens faktum

I 2014 indførte Københavns Lufthavne A/S en ny og udvidet rygepolitik, som indebar, at medarbejderne ikke længere måtte ryge på virksomhedens matrikel.

Indtil indførelsen af den nye rygepolitik havde det været tilladt for medarbejderne at ryge, medens de befandt sig på virksomhedens matrikel, hvis de var på vej til eller fra arbejde og var iført civilt tøj.

Den nye rygepolitik havde blandt andet den konsekvens, at medarbejderne ikke længere måtte ryge, når de gik til og fra arbejde, uanset om de kunne identificeres som medarbejdere i Københavns Lufthavne A/S eller ej. Den nye rygepolitik blev indført, fordi man dels ønskede at være en sund virksomhed, der begrænsede passiv rygning, dels af hensyn til virksomhedens omdømme overfor omverdenen.

En faglig organisation fandt imidlertid, at forbuddet mod at ryge, når medarbejderne gik til og fra arbejde i civil, var for vidtgående, og anlagde derfor voldgiftssag.

Opmandens afgørelse

Opmanden fandt på baggrund af den generelle samfundsmæssige holdning til rygning, at det var sagligt at forbyde medarbejdere i uniform mm. at ryge på matriklen, når de var på vej til eller fra arbejde.

Opmanden fandt imidlertid, at et forbud mod rygning, der rettede sig mod medarbejdere – der ikke bar uniform eller på anden måde kunne identificeres som ansat i lufthaven – var for vidtgående. Opmanden lagde vægt på, at virksomhedens matrikel var meget stor (12 mio. kvadratmeter), at medarbejderne var nødt til at færdes på matriklen på vej til og fra arbejde, og at medarbejdere i civil ikke kunne identificeres som ansatte ved Københavns Lufthavne A/S. Opmanden lagde endvidere vægt på, at færdslen (og rygningen) fandt sted i medarbejdernes fritid, og at rygning var tilladt for passagerer og andre kunder på lufthavnens matrikel.

På den baggrund, og under henvisning til det nuværende stade af udviklingen i synet på rygning i samfundet, fandt opmanden ikke, at forbuddet var tilstrækkeligt driftsmæssigt begrundet, og den faglige organisation fik derfor medhold i, at virksomheden ikke kunne forbyde medarbejdere i civil at ryge, når de gik til og fra arbejde.

SJ Laws bemærkninger

Henset til at rygningen fandt sted i medarbejdernes fritid, samt henset til at medarbejderne ikke kunne identificeres som ansatte i virksomheden, forekommer virksomhedens rygeforbud umiddelbart vidtgående og ikke driftsmæssigt sagligt begrundet.

Det forhold, at opmanden i sin bedømmelse, af hvorvidt forbuddet var driftsmæssigt sagligt begrundet, henviser til det nuværende stade af udviklingen i synet på rygning, indikerer dog, at det ikke kan afvises, at et ændret samfundsmæssigt syn på rygning vil kunne påvirke resultatet af fremtidige sager.

Spørgsmål til afgørelsen kan rettes til advokat Snorre Andreas Kehler på mail sak@slet-dette.sjlaw.dk.

<- tilbage til nyhedslisten

SJ LAW

Frederiksgade 21, 4. sal
1265 København K

 

Afdelingskontor
Rådhusvej 73
4640 Faxe

DET PRAKTISKE

Forretningsbetingelser
CVR-nr. 25 93 54 03
Find os på LinkedIn

KONTAKT

Tlf. +45 33 97 97 00
Mail: sjlaw@sjlaw.dk
Find vores advokater her

×Close