Højesteret har den 7. august 2015 fastslået, at ferielovens § 16, stk. 1, hvorved en opsagt lønmodtager med et opsigelsesvarsel på mindre end 3 måneder ikke kan pålægges at afholde hovedferie, gyldigt kan fraviges i en ansættelseskontrakt.
Sagens faktum
En medarbejder blev ansat som logistik- og indkøbsassistent i en virksomhed den 10. maj 2010. Den 24. februar 2011 blev medarbejderen opsagt med 3 måneders varsel med fratrædelse den 31. maj 2011. I forbindelse med opsigelsen blev medarbejderen fritstillet samt pålagt at afholde ferie i fritstillingsperioden.
Af ansættelseskontraktens punkt 7 fremgik det vedrørende varsling af ferie, at;
”I henhold til ferielovens § 21 er det aftalt, at Arbejdsgiveren kan varsle afholdelse af hovedferie med 1 måneds varsel og restferie med 2 ugers varsel. Det er også aftalt, at Arbejdsgiveren kan varsle hovedferie til afholdelse i en opsigelsesperiode, ligeledes med en måneds varsel”.
Ansættelseskontrakten var underskrevet af begge parter, men vilkåret omkring ferieafholdelse blev ikke drøftet mellem parterne i forbindelse med ansættelsesforholdets etablering.
Medarbejderens faglige organisation anlagde herefter sag med påstand om betaling af et beløb svarende til 3 ugers hovedferie. Under sagen blev det af organisationen gjort gældende, at der ikke i forbindelse med ansættelsesforholdets etablering kunne ske en aftalemæssig fravigelse af ferielovens § 16, stk. 1, idet en fravigelse forudsatte, at der i en afskedigelsessituation blev indgået konkret aftale herom. Herudover blev det gjort gældende, at ferielovens § 16, stk. 1 under alle omstændigheder ikke kunne fraviges, med mindre fravigelsen havde været gjort til genstand for en konkret forhandling mellem parterne.
Sø- og Handelsrettens afgørelse
Sø- og Handelsretten frifandt virksomheden. Da ansættelsesaftalen var underskrevet af begge parter, fandt Retten, at der var indgået en klar og gyldig aftale.
Ydermere fandt Retten ikke, at der i forarbejderne til ferieloven fandtes at være sikre holdepunkter til støtte for en antagelse om, at ferielovens § 21, stk. 2 skal fortolkes indskrænkende og imod sin ordlyd. Ferielovens § 21, stk. 2 kunne således ikke anses for at være til hinder for, at der forud for en afskedigelse blev indgået aftale om en fravigelse af ferielovens § 16, stk. 1.
Højesterets dom
Højesteret stadfæstede Sø- og Handelsrettens afgørelse i henhold til grundene.
SJ Laws bemærkninger
Højesteret har med dommen fastslået, at ferielovens § 16, stk. 1, om varsling af ferie i en opsigelsesperiode, kan fraviges ved en forudgående aftale.
Højesteret har også fastslået, at der ikke kan stilles særlige krav til denne aftale, og at det derfor for aftalens gyldighed ikke har betydning, om aftalen er indgået på forhånd (eks. i forbindelse med ansættelsesforholdets etablering) eller om vilkåret om fravigelse har været drøftet konkret mellem parterne. Dermed må også andre af ferielovens fravigelige bestemmelser kunne fraviges ved forudgående aftale, og uden at vilkåret har været drøftet mellem parterne.
For en nærmere – og kritisk – gennemgang af Sø- og Handelsrettens dom, læs denne nyhed.
Har du spørgsmål til afgørelsen, kan du kontakte advokat Snorre Andreas Kehler på sak@ sjlaw.dk
Højesterets dom kan læses her.